Navnenyt

Lolland Forsyning skal finde ny direktør. Foto: Lolland Forsyning / Facebook
Lolland Forsynings direktør afskediget
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Tirsdag i sidste uge besluttede bestyrelsen i Lolland Forsyning af afskedige direktør Mette Obel Jepsen. Det skriver Folketidende.
Bestyrelsen har afskediget direktøren, da de ønsker en ny profil til stillingen.
– Mette Obel Jepsen blev opsagt i tirsdags efter en bestyrelsesbeslutning, og hun blev ikke smidt ud på røv og albuer. Hun har løst sine opgaver og fik sagt farvel til medarbejderne, siger bestyrelsesformand og byrådsmedlem Michael V. Knudsen (S) til Folketidende.
Mette Obel Jepsen har været direktør i Lolland Forsyning siden 2007.