
Foto: Colourbox
Minister åbner for diskussion om kommunale tilkøbsydelser
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Kommunernes mulighed for at kunne tilbyde ekstra ydelser i ældreplejen mod betaling bliver også en del af forhandlingerne om en ny ældrelov. Det skriver social- og ældreminister Astrid Krag (S) i et folketingssvar.
– Regeringen har sat et arbejde i gang med en ny ældrelov, der blandt andet har fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse samt få reger. I den forbindelse ses der på en lang række forhold i ældreplejen, blandt andet også tilkøbsydelser, skriver ministeren.
Over for Altinget udtrykker både Enhedslisten og SF betænkeligheder ved at åbne op for kommunale tilkøbsydelser, mens en ekspert siger, det vil markere et nybrud, hvis kommunerne får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser.
I ’Hørt på Borgen’ vender Danske Kommuner blikket mod Christiansborg og sætter fokus på det mest kommunalt relevante i løbet af ugen.
Allerød-borgmester Karsten Längerich (V) hilser dog både en diskussion og nye muligheder for kommunerne velkommen.
