Foto: Colourbox

Vi skal turde tale om politisk forråelse

Er det kun blandt velfærdsarbejdere ude i kommuner og regioner, at man taler om en kultur, der bliver forrået? Eller kan det også ramme det politiske niveau? Forråelse kan ramme os alle, mener to kommunalpolitikere fra henholdsvis Slagelse Kommune og Solrød Kommune.

Selvom forråelse er et gammelt dansk begreb, er det først i de seneste år begyndt at se dagens lys i den offentlige debat.

Ordets fremmarch er godt båret frem af flere sager om alvorligt omsorgssvigt begået af det offentlige, der gang på gang har rystet danskerne. Vi taler om svigt mod vores mest sårbare borgere på blandt andet bosteder, plejehjem og i hjemmeplejen. Hver gang har vi stået måbende tilbage og spurgt os selv: “Hvad kan få mennesker til - tilsyneladende - at opføre sig ondt?”

Det er her, det er vigtigt at huske, at der ikke findes onde mennesker, men der findes onde handlinger.

Vi kan handle ondt, fordi vi tager mest hensyn til os selv. Og vi kan handle ondt, fordi vi ikke har tænkt os om. Endeligt kan vi også handle ondt, for at beskytte os selv mod afmagt og stress over ikke at kunne lykkes med det, vi er sat til for.

Ifølge psykolog Dorthe Birkmose er forråelse en naturlig overlevelsesstrategi, hvor vi kan gøre os mere rå, uempatiske, kyniske og følelseskolde i forsøget på at dæmpe vores egne afmagtsfølelser. Ved at under-involvere os kan vi undgå at mærke følelser af utilstrækkelighed, håbløshed og omsorgstræthed. I forråelsen kan vi få trang til at tale negativt om andre, skælde ud, afvise, regelsætte, straffe og ekskludere. Ofte med den konsekvens at det går ud over sagesløse borgere.

Det kan være svært at indse, hvis man selv er ramt af forråelse. Det er klart, for arbejdet med og mod forråelse stiller særligt høje krav til ens evne til nuanceret selverkendelse og refleksion over praksis. Er man så en dårlig medarbejder, hvis man ikke har evnet dette? Selvfølgelig ikke. For forråelse er en helt naturlig, men uhensigtsmæssig overlevelsesstrategi, og det kan ramme os alle - også politikerne.

Forråelse sker også på det politiske niveau

Derfor er det vigtigt, at vi også får bragt politisk forråelse frem i lyset, der helt urørt har haft gode vækstvilkår i de seneste år på tværs af det politiske spektrum.

Gennem årene har vi i det uformelle rum hørt flere forråede sætninger fra politikere på tværs af hele landet. Det kan være sætninger som “De pårørende brokker sig bare hele tiden”, eller “Det er også de forældre, der bare er curlingforældre!”, eller “Børnene er vel bare dårligt opdraget”.

Vi tror ikke på, at politikerne har sagt det, fordi de er onde. Tværtimod oplever vi det som et forsøg på bedre at kunne retfærdiggøre svære beslutninger eller økonomiske nedskæringer, både for sig selv og for andre. Derfor kan det som politiker være let at falde for forråelsen som overlevelsesstrategi for at beskytte sig selv mod tilsvarende moralsk stress.

Det kan dog ikke afvises at disse udtrykte negative, forhastede og stigmatiserende tanker i en eller anden grad har uhensigtsmæssig indflydelse på udgangspunktet for de politiske forhandlinger og de politiske beslutninger, der træffes af vores folkevalgte.

Det er et problem. For så er der ikke længere tale om rationelle overvejelser, men overvejelser der udspringer af kynisme, stigmatisering og usaglighed. Derfor er det uhyre vigtigt at være opmærksom på de faresignaler, der kendetegner forråelse, både i faglige såvel som politiske kredse.

Vi peger ikke fingre ad nogen bestemte kollegaer, og pilen peger i lige så høj grad mod os selv. For kampen mod forråelse begynder hos os selv.

Nu vover vi hermed at sætte ord på det.