Foto: Colourbox
Sociale medier: Lokaldemokratiets største mulighed eller værste mareridt?
af Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent og Kim Ege Møller, direktør i Rhetorica
Fire uger.
Så lang tid varede valgkampen op til kommunalvalg for blot få valgkampe siden. Men sådan er det ikke længere. I dag foregår valgkampen i halve og hele år – nogle vil endda sige, at der er konstant valgkamp på de sociale medier.
Valgkampe accelererer de sociale mediers anvendelse i lokalpolitik og viser, at sociale medier giver politikerne fremragende muligheder for at møde borgerne der, hvor de er. Men ikke alle politikere – og slet ikke alle borgere – føler sig godt tilpas på de sociale medier. Når sociale medier fylder så meget i debatten, risikerer de at få monopol på den politiske debat – og det er ikke gavnligt for den brede folkelige forankring.
Også de 98 kommuner bruger sociale medier og digitale platforme, fordi det ér virkelig stærke redskaber til at styrke dialogen mellem borgere og politikere. De fleste kommuner har en Facebookside, rigtig mange livestreamer kommunalbestyrelsesmøderne, og kommuner er både på Instagram, Twitter, Snapchat. Ja, sågar Tinder.
Haves: Kæmpe potentiale. Kræves: Sund fornuft.
Corona har vist, at digitale borgermøder og andre digitale former for involvering af borgerne har stort potentiale lokalt. Og kommunerne har udvist gåpåmod, risikovillighed og kreativitet og gjort sig værdifulde erfaringer. For eksempel griber flere børnefamilier og unge muligheden for at deltage, når de ikke skal møde op fysisk.
Så mere af det. Eller hvad?
Der er ikke grund til at være nærig med borgerdialog. Snarere tværtimod. Men vi har et repræsentativt folkestyre, som vi skal værne om. Vi peger på tre SoMe-dilemmaer.
Vores ærinde er, at kommunalpolitikere og deres forvaltninger forholder sig til både muligheder og opmærksomhedspunkter.
Uenighed er et grundvilkår og en vigtig drivkraft i vores demokrati. Men når tonen bliver for hård, afholder det store dele af befolkningen og faktisk også politikere fra at tage del i samfundsdebatten online.
Hård tone afskrækker
Uenighed er et grundvilkår og en væsentlig drivkraft i demokratiet, men den hårde tone afskrækker både borgere og politikere fra at tage del i dialogen.
Sociale medier er en fremragende platform til at styrke dialogen mellem borgere og politikere. Og det er fedt, at så mange flere borgerne er med i debatten og engagerede i udviklingen lokalt.
Men indimellem kammer debatten over, og dialogen får en ukonstruktiv eller decideret hadsk tone. Uenighed er et grundvilkår og en vigtig drivkraft i vores demokrati. Men når tonen bliver for hård, afholder det store dele af befolkningen og faktisk også politikere fra at tage del i samfundsdebatten online.
Det går også ud over vækstlaget i den politiske fødekæde. Det bliver simpelthen sværere at rekruttere borgere, som har lyst til at stille op til kommunalvalg. For slet ikke at tale om at genopstille.
Udviklingen stiller nye krav til de kommunale forvaltninger. Og rejser spørgsmål som: Hvordan bistår vi bedst politikerne på de sociale medier? Ingen bistand eller fuld støtte? Og skal vi som forvaltning overvåge, berigtige eller berige debatten?
Styrk helhedssynet
De sociale medier fremmer enkeltsagerne, men helheden risikerer at gå tabt.
Sociale medier og digitale fora er i høj grad der, hvor borgerne udfolder deres samfundsengagement anno 2022. De mange nye digitale fællesskaber giver borgerne mulighed for at engagere sig i lige præcis dér, hvor hjertet banker.
Skyggesiden træder frem, når den offentlige samtale enten udebliver eller foregår digitalt i lukkede kredse, der fungerer som ekkokamre. Her er der sjældent plads til nuancer, ny viden eller modargumenter. Når det sker, risikerer den nuancerede debat og helhedsperspektivet at gå tabt til fordel for dygtigt kommunikerede enkeltsager.
Det skal det repræsentative folkestyre tage bestik af. Hvordan påvirker udviklingen politikskabelsen? Og hvordan sikres helhedssynet? Og hvordan sikrer vi, at det ikke kun er de dygtigt kommunikerende og højtråbende grupper, der får den politiske opmærksomhed?
De sociale medier giver større åbenhed i politiske processer – men kan give samarbejdsproblemer i kommunalbestyrelse og udvalg.
SoMe samarbejdsproblemer
De sociale medier giver større åbenhed i politiske processer – men kan give samarbejdsproblemer i kommunalbestyrelse og udvalg.
Mange kommuner streamer kommunalbestyrelsesmøder, så borgerne kan følge med. Flere og flere politikere live-opdaterer deres sociale medier fra politiske møder. Og nogle gange fortsætter debatten på sociale medier, når mødet er slut.
Det er grundlæggende et sundhedstegn, at det er nemt at få adgang til det kommunalpolitiske maskinrum. Særligt hvis det betyder, at flere borgere engagerer sig i lokalpolitik og måske endda bliver en del af den bruttotrup, der stiller op til kommunalvalg.
Politikere bruger sociale medier forskelligt, og alle er ikke lige hjemmevante på Facebook, Twitter, LinkedIn med videre. Hvordan sikres fortrolighed i de politiske drøftelser? Hvordan sikres politikernes mulighed for at tænke højt og være nysgerrige, samtidig med at der er direkte forbindelse til omverden? Og hvad betyder udviklingen for samspillet med forvaltningen?
Lokalpolitikerne har ansvaret
Gode debatter skaber forståelse for de svære dilemmaer.
Kommunerne har et ansvar for, at de politikere og borgere, der ikke føler sig hjemme på sociale medier, inddrages i debatten. Og politikerne har et ansvar for at berige debatten med viden og forståelse.
Ingen af delene er lette. Gør man ingenting og lader føre friløb risikerer man, at lokaldemokratiet kører skævt når for eksempel uimodsagte påstande bliver til myter og siden lokale sandheder i ekkokammeret.
Lokalpolitikerne har et ansvar for at deltage og skabe et engagement, der fremmer den gode debat fremfor den modsatte. Uanset om det er online eller offline.
Lykkes kommunerne med at skabe gode rum for en oplyst debat, bliver det nemmere for borgerne at forstå de svære valg, kommunerne ofte står i. Og dermed også accept, når kommunalbestyrelsen træffer beslutninger.
