ATP har stået for driften af Udbetaling Danmark i ti år fra centre rundt om i landet. Foto ATP

Den store effektiviseringsmaskine fylder rundt og kan yde endnu mere

Det er ti år siden, kommunerne og staten trykkede på startknappen, og satte Udbetaling Danmark til at udbetale ydelser til danskerne. Det har samlet skaffet årlige besparelser for 830 millioner kroner. Maskinen kan endnu mere. Det er bare med at udnytte potentialet, lyder budskabet til KL og staten.

tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk

I år er det ti år siden, at danskerne begyndte at få deres boligydelse, folkepension, barselsydelse, børnepenge med mere fra noget, der hed Udbetaling Danmark.

Opgaverne blev rykket ud af kommunekontorerne og over i fem centre placeret rundt om i landet, som blev drevet af ATP. Det der var fælles for de opgaver, man lagde i Udbetaling Danmark var, at der var tale om objektiv sagsbehandling. Altså sager, der kunne afgøres ud fra objektive kriterier som alder, indkomst, bopæl og så videre. Der var ikke tale om skønsmæssig sagsbehandling.

Den form for automatiseret sagsbehandling er noget mere naturlig at forestille sig i dag end for ti år siden.

KL tog selv beslutningen om at bygge den nye effektiviseringsmaskine. Men det betød ikke, at der ikke var mange kritiske røster i kommunerne. Ville borgerne opleve, at service blev forringet? Og kunne kommunerne og staten overhovedet finde ud af at samarbejde i en ny myndighedskonstruktion, hvor de politiske mål blev lagt fast i økonomiaftalerne, mens vejen til målet blev styret i fællesskab af en selvstændig bestyrelse og ATP?

Skepsis blev ikke mindre, da det i starten gik dårligt med inddrivelsen af borgernes gæld til kommunerne, som var en af de opgaver, der overgik fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Intet nyt er godt nyt

Men kritikken er forstummet. Stilhed og fravær af kriser er tegn på succes, når man taler om apparat af Udbetaling Danmark størrelse, hvor relativt små fejl kan have stor national betydning for borgerne.

Danmark har fået skabt en effektiviseringsmaskine, der har leveret på målene.

Udbetaling Danmarks årlige besparelser i forhold til udgangspunktet i 2013 er nu på 570 millioner kroner og indregner man konkurrenceudsættelsen af KMD’s monopol it-systemer kan man lægge yderligere 260 millioner kroner til. Det viser den evaluering, man lavede Udbetaling Danmark i 2021.

I Udbetaling Danmark foreslår vi, at vi går sammen i den offentlige sektor om at udvikle den slags intelligente teknologiske løsninger, så Danmark kan bevare vores digitale førerposition. Vi tager gerne et stort medansvar så vi kan videreudvikle den offentlige velfærd.

 Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har en periode været formand for Udbetaling Danmarks bestyrelse.

– Det er jo ikke en af de mest hypede organisationer, vi har. Den lever et stille liv. Det blev sat i verden for at effektivisere driften af udbetalinger. Det er en succeshistorie. Det er lykkedes med at få hevet store gevinster hjem og det er ikke mindst lykkedes at få konkurrenceudsat de kommunale udbetalingssystemer, som KMD havde monopol på. Det har givet nogle væsentligt lavere driftsomkostninger, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han træder nu tilbage i forbindelse med, at man udpeger en ny bestyrelse for Udbetaling Danmark, hvor Hvidovres tidligere borgmester Helle Adelborg bliver formand (Se den nye bestyrelse nedenfor).

Thomas Kastrup-Larsen peger også på Udbetaling Danmarks succes kan måles på brugernes – altså borgernes – tilfredshed.

– I evalueringen har vi også konstateret, at borgerne er tilfredse. De digitalt parate borgere navigerer fint på de digitale platforme og kommunerne og Udbetaling Danmark har hjulpet hinanden med at støtte de borgere, der har haft brug hjælp. Vi arbejder hele tiden på at gøre brugerrejsen endnu bedre, i samarbejde med kommunerne, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Udnyt potentialet

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen og den øvrige bestyrelse, står Udbetaling Danmark nu ved en korsvej. Til hvad og hvordan vil man bruge den velsmurte maskine, man allerede har investeret tid og kræfter i? Det skal ejerne – altså kommunerne og staten - tage en beslutning om. Det kræver, at de forstår potentialet. Finansministeriet og KL kan og bør være mere ambitiøse, lyder budskabet.

– Den teknologiske udvikling rummer store muligheder for innovativ udvikling af administration, og Udbetaling Danmarks bestyrelse vil opfordre til, at den offentlige sektor samler kræfterne om at forløse dette potentiale. Vi skal effektivisere yderligere gennem teknologiudvikling. Det skal vi fokusere yderligere på. Ejerne skal forholde sig til, hvad Udbetaling Danmark skal udvikle sig til. Der vil vi gerne have nogle klare meldinger på, især fra staten. Vi kan godt få svar ud af KL, men det er sværere med staten, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han påpeger også, at det er vigtigt, at man er helt skarp på, hvilke opgaver man lægger over i Udbetaling Danmark.

– Vi får løbende opgaver ind. Det er ikke dem alle, der passer ind i Udbetaling Danmarks profil. I de tilfælde gør vi ikke, det vi er bedst til at løse. For eksempel skulle vi pludselig tage os af smitteopsporingen under corona, fordi vi har et stort call-center. Men opgavetypen passede ikke rigtig til de andre. Arne-pensionen er et andet eksempel. Det så vi gerne blev i kommunerne, for der er jo tale om opgaver uden stordriftspotentiale, og det er objektiv sagsbehandling, der er Udbetaling Danmarks profil. Men Arne-pensionen landede altså hos os, siger Thomas Kastrup--Larsen.

Hvis man skal realisere potentialet i Udbetaling Danmark, er det vigtigt nøje at overveje typen af opgaver.

– Det kan være meget bekvemt at sende opgaven til Udbetaling Danmark, men det skal være opgaver der har volumen og er objektive, så vi opnår stordriftsfordelene, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Udbetaling Danmark udarbejdede i 2021 en ny strategi, der peger på, at Udbetaling Danmark er velegnet til at udvikle nye innovative løsninger, som resten af den offentlige sektor kan få glæde af.

Videreudvikling af de nye teknologier såsom kunstig intelligens og dansk sprogteknologi kræver store datamængder, højt specialiserede kompetencer og udviklingskapacitet. Med andre ord stordrift. Det har Udbetaling Danmark. Man er nået langt med at anvende talerobotter i telefonbetjeningen, foretage automatisk og intelligent indlæsning af data fra de dokumenter borgerne indhenter og lade robotter udføre store dele af de rutineprægede opgaver i administrationen.

– I Udbetaling Danmark foreslår vi, at vi går sammen i den offentlige sektor om at udvikle den slags intelligente teknologiske løsninger, så Danmark kan bevare vores digitale førerposition. Vi tager gerne et stort medansvar så vi kan videreudvikle den offentlige velfærd, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Følg pengene

Til trods for succeserne, så er der også udfordringer. Kommunerne har vanskeligt ved at genfinde de 830 millioner kroner i deres budgetter, der er sikret på årlig basis. Regningerne fra Udbetaling Danmark er blevet mindre, men ikke så meget mindre. Gevinsterne er nemlig blevet vinklet ind i et komplekst kludetæppe af DUT-regnestykker som følge af tilkomst af en lang række nye opgaver og stærkt stigende omkostninger til ny lovgivning.

– Det er svært for kommunerne at se, hvad der ligger bag bidragene til Udbetaling Danmark. En af årsagerne er de mange nye opgaver, der skal implementeres. Det koster også mange penge at implementere ny lovgivning i systemet. Kommunernes bidrag skulle begynde at falde mere fremover. Men transparens og overblik i økonomistyringen er klart en udfordring, der skal arbejdes videre med, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Ifølge Udbetaling Danmarks bestyrelse har man derfor også ad flere omgange opfordret Finansministeriet og KL til et tættere samarbejde om at tilpasse rammer og mål for Udbetaling Danmark, for at synliggøre resultaterne og udvise større nysgerrighed for de vilkår der gælder effektiviseringsgevinster, som organisationen høster.