Den demografiske udvikling kan gøre det nødvendigt at tilpasse serviceniveauet, mener tre kommunaldirektører - Frederiksbergs Stig Henneberg, Odders Henning Haahr og Ole Bladt-Hansen fra Billund. Foto: Jakob Carlsen
Topchefer: Vi kommer til at skære ned på ældreplejen som vi kender den
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Scenariet er efterhånden ganske velkendt.
Antallet af ældre over 70 år vil omkring 2030 være oppe på over én million personer. Det kalder på nye måder at løse opgaven på, mener et flertal af landets kommunaldirektører i årets kommunaldirektørundersøgelse, som Dansk Erhverv har gennemført i samarbejde med Danske Kommuner.
Samlet svarer 68 procent, at det er nødvendigt at organisere ældreplejen på ny og i højere grad inddrage private leverandører. En af dem, der tror, det bliver nødvendigt, er Odders kommunaldirektør Henning Haahr.
– Jeg tror, der er dele af det, vi i dag leverer, vi ikke fremover vil levere. Det kunne være rengøring. Hvis vi skal levere rengøring, må det have et sundhedsmæssigt udgangspunkt. Jeg tror, vi kommer til at se, at vi bruger kompetencerne på at vedligeholde de ældres sundhed og hjælpe dem i mestring af egen hverdag. Der kan rengøring godt være det, der skal til, men det kan også være, det ikke er det, siger han.
Ole Blandt-Hansen, kommunaldirektør i Billund, supplerer:
– I den kommende år skal vi have en svær samtale om, hvordan vi kommer tilbage til kerne-kerneydelsen i velfærdssamfundet. Hvis vi taler ældre, er jeg enig i, at kernen er sundhed. På et eller andet tidspunkt vil der nok være en økonomisk nødvendighed, som gør, at vi bliver nødt til at tage diskussionerne, uanset om vi kan lide dem eller ej, siger han.
Forventningerne skal afstemmes
Han oplever, at der mangler en kæmpe forventningsafstemning med borgerne.
– Alt i samfundet går én vej. Vi får lettere og mere service på alle områder. Både privat og offentlig. Der er et forventningspres for, at det går på samme måde på ældreområdet. Det er der i øvrigt også i skoler og dagtilbud. Der er mange problemstillinger, som forældrene mener, kommunen skal tage sig af i dag, som vi ikke rørte ved for 20-30 år siden. Vi mangler den politiske diskussion om, hvordan vi får forventningsafstemt det her. Det med at tage noget fra nogen giver jo bøvl. Det er en af de helt store udfordringer, siger Ole Bladt-Hansen.
Det er ikke blot den demografiske udvikling, der i fremtiden vil udfordre kommunerne. Hele 95 procent af kommunaldirektørerne svarer i undersøgelsen, at manglen på arbejdskraft vil være den væsentligste barriere for at fastholde kvaliteten i ældreplejen. Det fordrer i sig selv at se sig om efter eksterne samarbejdspartnere, mener Frederiksbergs kommunaldirektør Stig Henneberg.
Vi ser lige ind i dødens gab
– Det kommer til at tvinge os til at være endnu mere præcise og transparente på, hvad ydelsen egentlig er. Både i forhold til politikere og borgere. Når man ser ind i den udvikling, bliver det endnu mere relevant at inddrage private og selvejende aktører i at løse tingene anderledes.
På Frederiksberg har man fremskrevet udgifterne på ældreområdet frem til 2035 ved nuværende serviceniveauer. Det var ikke just opløftende, fortæller Stig Henneberg.
– Vi ser lige ind i dødens gab. Derfor bliver man nødt til at tage en ærlig diskussion om hvilke områder, man vil prioritere, og hvad det er for nogle serviceniveauer, man ønsker. Vi kommer til at mangle arbejdskraft, og der er jo heller ikke udsigt til, at Finansministeriet har tænkt sig at give los, snarere tværtimod. Det er et vilkår, at man skal navigere i krydspresset mellem stramme økonomiske rammer og forventninger fra borgere og politikere, som er højere. Der kommer vi til som forvaltning at gøre alt, hvad vi kan for at skabe noget gennemsigtighed i forhold til politikerne, siger han.
