Foto: Nordfyns Kommune

Grøn af partifarve, grøn af sind

Anders Thingholm (K) er stærkt optaget af den grønne omstilling. Han har gjort kommunal lynkarriere, og er blevet genvalgt som formand for teknik-og miljøudvalget i Nordfyn Kommune. DR-dokumentaren ”Byen med det giftige vand” foregår i hans baghave, og han mener den sætter fingeren på et ømt punkt i debatten om drikkevandsbeskyttelse.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Egentlig går det meget godt for 39-årige Anders Thingholm (K). Ved forrige valg sprængte han den konservative liste og sprang fra en sjetteplads ind og tog partiets eneste plads i kommunalbestyrelsen. Han blev tilmed formand for teknik- og miljøudvalget. Ved valget i november gik partiet frem og erobrede to pladser. Han fortsætter på formandsposten og er tilmed blevet 1. viceborgmester i den Venstreledede kommune, hvor borgmesteren hedder Morten Andersen.

Og teknik- og miljø er faktisk et drømmeudvalg at være formand for, mener den læreruddannede Anders Thingholm, der har en lederstilling på sin barndomsskole, Havrehedskolen i Morud.

– Den grønne omstilling er noget, der ligger mig på sinde. Vi er jo en landbrugskommune med 70 procent opdyrket areal. Hele problematikken med den grønne omstilling, vådområder, naturpolitik det er spændende. Jeg synes, den grønne profil, jeg har forsøgt at skabe, er blevet mere tydelig den sidste periode. Det tror jeg også, at vælgerne kan se, siger Anders Thingholm.

Det giftige vand

Men noget andet, som vælgerne også kan se for tiden, er balladen om et lille vandværk ved landsbyen Krogsbølle i DR dokumentaren ”Byen med det giftige vand”. I tre episoder følger man den delte by, hvor der er opstået en konflikt mellem borgerne om, hvad man skal stille op med drikkevandet, der ligger over grænseværdierne på en lang række stoffer. Vandværket har fået en dispensation på to år til at løse problemet. Vandværkets bestyrelse er blevet overtaget af store landmænd og deres associerede. De har en plan om at holde udgifterne på vand nede, fordi de bruger meget vand i deres produktion, og det derfor påvirker deres omkostninger. På den anden side står en gruppe borgere, der er stærkt bekymret for kvaliteten af drikkevandet og deres sundhed.

Anders Thingholm synes, det er en rigtig træls sag, som udstiller nogle grundlæggende problemer.

– Den sag var noget af det første, jeg røg ind i som ny formand for teknik- og miljøudvalget. Og den kom først endelig på plads i slutningen af perioden. Den har været på dagsordenen omkring 30 gange. En tidligere vandværksbestyrelse havde egentlig sagt god for en ordentlig og fornuftig handleplan, der skulle imødekomme den dispensation, der var givet, fortæller Anders Thingholm.

Som man ser i DR dokumentaren havde man fundet en ny kildeplads, hvor man kunne lave en ny boring, der kunne forsyne vandværkets husstande med ikke forurenet vand.

– Man havde sikret sig boringen på Pugholm og havde lavet en plan. Så blev bestyrelsen kuppet. En ny bestyrelse bestående af landmænd valgte at droppe alle aktiviteter og handleplanen. Der var meget frem og tilbage, før de forstod den retning, man var nødt til at tage, siger Anders Thingholm.

Vi skal kunne trække i håndbremsen

Ifølge Anders Thingholm viser sagen om vandværket ved Krogsbølle, at der burde være flere muligheder for at skride ind for kommunen.

– Der mangler noget lovgivning i forhold til, hvad en kommune kan stille op i sådan en situation. Der måtte gerne være nogle flere værktøjer, når en bestyrelse agerer på den måde, og aflyser generalforsamlingerne og så videre. Vi har et mandat som kommune, men der skal meget til, før vi kan gøre noget. Det er en privat valgt bestyrelse, men de står også med et meget stort ansvar. Drikkevand er noget af det mest basale, vi har, og det er blevet mere komplekst med alle de målinger, der skal laves. Så jeg forstår også godt, at flere frivillige vælger at trække sig fra det store arbejde, siger Anders Thingholm.

– Kommunen er myndighed, og vi har gjort, hvad vi kunne for at trænge igennem. Når man så ser en bestyrelse som her gå imod, hvad der er fagligt belæg for, så synes jeg, at vi som kommune, burde kunne trække hårdere i bremsen. Vi gav dem spillerum og mulighed for at følge handleplanen, men den blev bare ikke fulgt. Så burde man kunne skride ind, mener formanden.

Når man så ser en bestyrelse som her gå imod, hvad der er fagligt belæg for, så synes jeg, at vi som kommune, burde kunne trække hårdere i bremsen.

Generationskontrakt

Anders Thingholm ser man nogle af de samme problemstillinger, når det handler om at omdanne vådområder til natur.

– Vi går jo ind og piller ved ejendomsretten. Det kan betyde noget for landmændenes produktion. Hvis de ikke føler sig kompenseret, så går det galt. Når det handler om vådområderne, så forsøger vi i kommunen at være aktive i dialogen. Der er nogle lodsejere, der stejler fuldstændigt. Men overordnet synes jeg, dialogen er blevet mere positiv, siger Anders Thingholm.

Kan man ikke komme lidt i konflikt med sig selv, når man som Konservativ forfølger den grønne dagsorden. Partiet er jo også kendt for at værne om erhvervsinteresser?

– Det er da et dilemma, der ikke altid er let at balancere. Men generationskontrakten er vigtig som konservativ. Det vi har nu, skal vi kunne overlade til de kommende generationer. Der er drikkevand og grøn omstilling meget vigtig. Der hvor den private ejendomsret er i spil, der må vi gøre alt der skal til, så folk får den rette kompensation. Vi skal sætte ind de steder, hvor det giver mening. Men jeg tror også, der mange landmænd, der kan se meningen med det, siger Anders Thingholm.

En mand vender hjem

Vi slutter af med det lidt mere personlige. Anders Thingholm troede egentlig først, at han skulle være jurist.

– Jeg flyttede til København for at læse jura, men fandt ud af, at det ikke rigtig var rette hylde. Så tog jeg læreruddannelsen i stedet, fortæller Anders Thingholm.

Den uddannelse tog han i Odense, fordi Tina, som han havde været kæreste med siden gymnasiet, gerne ville tilbage til Fyn. Da Anders Thingholm så var færdig med læreruddannelsen i 2007, var der en stilling ledig på Havrehedskolen.

– Jeg gik selv på Havrehedskolen i sin tid. Senere har jeg så blevet leder der, fortæller han.

I dag bor Tina, der er sygeplejerske, og Anders med deres tre børn på 16, 12 of 10 år i Morud, hvor skolen ligger. Det var forankringen i jobbet og lokalsamfundet, der fik ham ind i politik.

– Nu er jeg ansat på en skole, hvor der er et stærkt og engageret lokalsamfund. Jeg kan se hvilken betydning, det har for foreningslivet. Og jeg kan se, hvilken betydning en kommune har på vores hverdag. Og så er jeg en type, der gerne vil give min holdning til kende og søge indflydelsen, siger Anders Thingholm.

Det førte så til, at han blev spurgt af De konservative om han ville stille op til kommunalbestyrelsen i 2017. tkn@kl.dk