Foto: Colourbox
Færre fattige børn i de fleste kommuner
tekst Martin Pedersen
Antallet af relativt fattige børn er faldet i tre ud af fire kommuner i perioden 2019-2020, viser nyt tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Først og fremmest er det en god nyhed, at vi ser et fald i antallet af fattige børn både på landsplan og i tre ud af fire kommuner. Men man skal huske på, at vi kommer fra et rekordhøjt niveau i 2017, hvor knap 65.000 børn levede i relativ fattigdom. Vi er stadig på et højere niveau end for både fire og fem år siden, lyder det fra Sune Caspersen, der er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og som har udarbejdet analysen, i en pressemeddelelse.
På landsplan er antallet af relativt fattige personer faldet fra 254.000 personer i 2017 til 241.700 personer i 2020. Der er i alt 56.600 børn, der lever under fattigdomsgrænsen.
Man betegnes som relativ fattig, hvis man har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten i ét år. Hvis man har formue af en bestemt størrelse, eller man er studerende, tæller man ikke med som fattig.
I otte kommuner er antallet af fattige børn uændret, mens der har været en mindre stigning i 14 kommuner.
Det er især i de større byer, at man har oplevet et stort fald i antallet af fattige børn, og i ti kommuner har der været et fald på mere end 100 per kommune.
Den største stigning i antal fattige børn sker i Køge med en stigning på 70 fattige børn, tæt efterfulgt af Bornholm og Roskilde med en stigning på 50 børn per kommune.
Der er store kommunale forskelle på, hvor udbredt børnefattigdom er. I nogle kommuner er der kun to procent af børnene, hvis familie lever i relativ fattigdom, mens der i andre kommuner er op mod ti procent af børnene, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen. marp@kl.dk
