Sophia Juliane Lydolph / STF / Ritzau Scanpix
Aalborg i integrationssucces: Selvforsørgende flygtninge er en væsentlig ressource
tekst Martin Pedersen
Møder man en flygtning på gaden i Aalborg Kommune er chancen for, at vedkommende er selvforsørgende, 75 procent. Kommunen har i et systematisk arbejde med flygtninge skabt fremgang i integrationen. Noget der har været en målsætning i flere år.
– Da vi modtog de mange flygtninge, var vi en af de kommuner, der modtog flest. Allerede der gav vi håndslag på, at det var vigtigt, ingen følte sig ekskluderet. Det var vigtigt, at vi fra starten gjorde en ekstraordinær indsats for at få dem i arbejde eller uddannelse, lyder det fra Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for job og velfærd i Aalborg.
De nytilkomne borgere er ikke stødt på et system med lave forventninger i Aalborg. Kommunen møder nemlig flygtninge med tilgangen, at de er jobparate og klar til at bidrage, når de bosætter sig. Sådan fortæller Betina Trytek, der er centerchef ved job- og integrationshuset i Aalborg Kommune.
– Vores tilgang er først og fremmest værdibaseret og med troen på, at til trods for, at de kommer med en bagage som flygtninge, så skal vi tro på, at de kan og vil brødføde sig selv. Samtidig skal vi tro på, at vi kan skabe en arbejdsidentitet, siger hun.
Den interkulturelle kommunikation er vigtig i arbejdet med integrationen af flygtninge ifølge centerchefen. Før i tiden flyttede kommunen borgerne ud i den almene indsats, når de havde opnået et vist sprogniveau. Men hvis man ikke er vant til at se på målgruppen som ressourcepersoner, og borgeren måske heller ikke er så god til dansk, kan der hurtigt ske misforståelser. Sagsbehandleren kan ubevidst komme til at vurdere borgeren til at kunne for lidt eller for meget.
Derfor flyttede Aalborg flygtningene tilbage fra den almene indsats, og fastholder dem længere tid i den specialiserede indsats, hvor der er en viden om interkulturel kommunikation.
Særlig indsats for kvinderne
De 75 procent forsørger sig selv enten ved at være i beskæftigelse, under uddannelse eller ved ægtefælleforsørgelse. Mens 82 procent af mændene i målgruppen er selvforsørgende, gælder det 64 procent af kvinderne.
Det har været sværere for kommunen at få gang i kvinderne. Det skyldes flere ting, men én af grundene er, at i nogle af de lande flygtningene kommer fra, har kvinderne ikke været en del af arbejdsmarkedet.
– Vi har investeret i at lave en særlig indsats for kvinderne. Det handler om alt fra kompetencer og arbejdsidentitet til fysiske og psykiske problemstillinger. Vi har dygtige folk tæt på kvinderne til at lave en håndholdt indsats og guide dem i forhold til deres muligheder, siger Nuuradiin S. Hussein.
Helt simpelt lader kommunen også kvinderne prøve tingene af, så de får en fornemmelse for at være en del af arbejdsmarkedet. Kommunen hjælper og vejleder også i forhold til, hvordan man får et familieliv til at fungere sammen med et arbejdsliv.
– Vi får kvinder i beskæftigelse både via samtaler, tæt relationsarbejde og vejledning. Vi understøtter årsagerne til, hvorfor det er en god ide at være på arbejdsmarkedet og være en del af det store fællesskab, siger Betina Trytek.
Går med det, der fungerer
Betina Trytek oplever, at man i Danmark og Europa generelt er usikre på, hvordan integrationen skal ske. Det skaber en tendens til hele tiden at ville prøve noget nyt. Men ikke i Aalborg.
– Jeg tror, systematik og vedholdenhed er årsagen overordnet set. Vi er vedholdende i vores arbejde og samarbejde, og vi har valgt at gøre det på en bestemt måde, siger centerchef Betina Trytek.
Selvom kommunen har oplevet succes i forhold til at få mange flygtninge i gang og blive en del af det danske samfund, er der ifølge rådmanden stadig udfordringer. Det gælder ikke mindst, når det kommer til at få flere kvinder i beskæftigelse og uddannelse.
– Arbejdet er ikke slut. Det er et område, vi vil blive ved med at være tæt på og monitorere. Vi vil sikre, at vi hele tiden bliver bedre. Det handler også om, hvor dygtige vi som kommune kan blive til at gøre brug af den kæmpe ressource, der er, lyder det fra Nuuradiin S. Hussein.
Uudnyttet potentiale
På landsplan er halvdelen af flygtninge med ophold i Danmark i mere end ti år i beskæftigelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik, og ifølge Karen Nielsen Breidahl, lektor ved Institut for Politik og Samfund hos Aalborg Universitet, halter gruppen da også bagefter i beskæftigelsesstatistikkerne.
Det skyldes blandet andet manglende sproglige- og uddannelsesmæssige kompetencer, samt at en stor del af flygtninge lider af psykiske lidelser som PTSD. Men selvom gruppen er mindre i beskæftigelse end mange andre grupper, går det stadig fremad, og stadig flere kommer i arbejde, lyder det fra Karen Nielsen Breidahl, der dog pointerer, at et muligt begrænset ophold i landet, kan stå i vejen for endnu mere fremgang.
– Der er et uudnyttet potentiale. Problemet er, at vi har skabt det dilemma, at vi vil gerne have de kommer i arbejde, men vi ved ikke om, de skal have opholdstilladelse i mere end 2 år. Det, tror jeg, gør det svært, og for mange af de flygtninge, jeg taler med, er det dilemma demotiverende, siger hun.
Ligesom i Aalborg ligger kvindelige flygtninge på landsplan også bag mændene, når det kommer til at være i beskæftigelse. Men også her ses der fremgang.
– Man skal bide mærke i, at det gået frem for kvinderne. Mange flere er kommet i arbejde i løbet af de sidste årtier, siger Karen Nielsen Breidahl.
Flere kan komme i arbejde
Ligesom i Aalborg har integrationsområdet i Danmark været præget af mange nye projekter og nye satspuljemidler, der har skullet hjælpe flygtninge med at tilpasse sig det danske samfund, men ifølge Karen Nielsen Breidahl, er den nuværende tilgang i Aalborg at foretrække.
– Der har hele tiden været nye tiltag, men man bør i stedet finde en rutine for, hvad der fungerer og erkende, at der ikke er noget mirakelmiddel, siger hun.
Rådmand i Aarhus Nuuradiin S. Hussein tror på, at flygtninge kan være en beskæftigelsesmæssig ressource, kommunen kan trække på. Virksomheder og kommuner er landet rundt i mangel på arbejdskraft, og selvom Karen Nielsen Breidahl er klar over, at flygtninge ikke kan løse den mangel, er hun alligevel overbevist om, at de kan være en del af løsningen.
– Jeg mener godt, de kan være en ressource i manglen på arbejdskraft. Jeg tror godt, der kan komme op mod ti procent flere af dem i arbejde inden for en overskuelig årrække. Men mange af dem lider af psykiske lidelser, og hovedbarrieren er, at de ikke er her frivilligt. De er flygtet hertil, siger hun.
Det kræver derfor ekstra indsatser og et målrettet blik mod at skabe et stabilt møde med systemet.
– Hvis kommunerne virkelig sætter ind på håndholdte indsatser og får skabt netværk til dem, så kan det rykke noget. Det er vigtigt, at man har en praksis, og at man gør det, man har erfaring med. Hvis alle kommuner vender bøtten i forhold til gruppen og virkelig sætter sig ind i, at finde ud af hvad der skal til, og hvordan de kan lave mere meningsfulde processer, kan det gøre en forskel, siger Karen Nielsen Breidahl. marp@kl.dk
