Arkivfoto
Landbrug & Fødevarer opfordrer medlemmer til at indgå frivillige aftaler om beskyttelse af drikkevand
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Som det har været omtalt i medierne på det seneste, går det meget langsomt med at få gennemført de frivillige aftaler mellem vandværkerne og landmændene om ikke at sprøjte med pesticider omkring drikkevandsboringer.
I landmændenes interesseorganisation Landbrug & Fødevarer vil miljødirektør Anders Panum Jensen gerne skubbe på for at flere aftaler i hus.
– Vi opfordrer aktivt vores medlemmer til at søge konstruktiv dialog med kommuner og vandværker om at etablere aftaler om de Boringsnære Beskyttelsesområder. Det understøtter vi klart. Vi mener, de fleste medlemmer vil være bedst tjent med at indgå den frivillige aftale, siger Anders Panum Jensen.
Som en del af en politisk aftale mellem række forligspartier i 2019 fik kommunerne til opgave at udpege steder landet over, hvor der så skulle indgås frivillige aftaler mellem vandværkerne og lodsejerne – typisk landmænd - om ikke længere at bruge sprøjtegifte som pesticider. Aftalerne kendes som BNBO-aftaler – boringsnære beskyttelsesområder – og skal være i hus inden udgangen af 2022.
Kommunerne har udpeget 1.896 steder, hvor der brug for beskyttelse. Indtil videre er det kun lykkedes at indgå frivillige aftaler i 63 tilfælde. Ifølge Miljøstyrelsen er 19 af aftalerne indgået som følge af tillægsaftalen til pesticidstrategien fra 2019.
Det har fået KL til at kritisere, at systemet ikke fungerer. KL’s direktør for området, Laila Kildesgaard, mener, at de frivillige aftaler blandt andet strander på, hvilken erstatning lodsejerne skal have. Hun mener landmændene har høje forventninger til den kompensation, de skal have fra vandværkerne og kommunerne.
– Det viser sig, at i stort set alle de aftaler, der er forsøgt indgået, der har lodsejerne taget sagen videre til et nationalt niveau, der hedder overtaksationskommissionen. Det gør de fordi erfaringen viser, at der får de flere penge, end de gør ved forhandlingerne ved de lokale køkkenborde, har Laila Kildesgaard tidligere sagt til Danske Kommuner.
For langsom fra start
I Landbrug & Fødevarer ser miljødirektør Anders Panum imidlertid et andet billede.
– Der er mange ting i det billede, der tegnes, vi ikke kan genkende. Blandt andet tallene i de statusopgørelser som Miljøstyrelsen laver. Som vi ser det, er der cirka 4.000 steder, hvor der skal laves BNBO-aftaler. I den sidste opgørelse, vi lavede, var landmændene kun blevet kontaktet og tilbudt aftaler i 63 tilfælde. Grundlaget for at sige, at landmændene ikke er til at snakke med i forhold til de erstatninger, man tilbyder, det baserer sig altså på et meget spinkelt grundlag, i og med man næsten ikke har kontaktet landmændene, siger Anders Panum Jensen.
Han mener, at der er tale om, at man mange steder er kommet for langsomt fra start.
– Når man spørger vores lokale foreninger (Landboforeningerne, red.), så er det dominerende billede, at kommuner og vandværker ikke rigtigt er kommet i gang med det. Jeg vil så også meget gerne sige, at vi oplever mange kommuner, der går meget konstruktivt til det her – om end det er kommet lidt sent i gang. Vi oplever kommuner, der tager fat i den lokale landboforening og får talt processen igennem. Det sker måske mest der, hvor man identificerer sig som landbrugskommune. Vi ser et forskelligartet billede, når vi kigger udover det kommunale landskab, siger Anders Panum Jensen.
Man må tage pejling
Når landmændene ikke længere må sprøjte markerne, så skal vandværkerne enten købe jorden, eller prøve at få landmændene med på at omlægge til økologi. Uanset hvad er der tale om en kompensation.
I Landbrug & Fødevarer forstår man ikke kritikken af, at nogle af tilfældene havner i overtaksationskommissionen.
– Det er lidt mærkeligt, at man siger, at der er noget urimeligt i de niveauer, der bliver fastsat i overtaksationskommissionen. Det er jo en del af retssystemet. Det er grundlæggende i lovgivningen om denne type tiltag, at landmanden skal erstattes for det værditab restriktionen medfører. Det er et objektivt spørgsmål, hvad jorden er værd. I overtaksationskommissionen sidder eksperter, der vurderer, hvad værditabet er, hvis parterne ikke kan blive enige. Det er jo ikke en gavmild instans, der holder med landmændene, siger miljødirektør Anders Panum Jensen.
Han tror ikke, størstedelen af BNBO-aftalerne fremover ender i overtaksationskommissionen.
– Når man først har fået nogle afgørelser på nogle forskellige jordtyper, så giver det ingen mening at blive ved med at gå til overtaksationskommissionen. Så skal man lokalt tage pejling af det niveau og sætte erstatningsniveauet derefter. Det kan så være, at der er kommuner eller vandværker, der er blevet overrasket over, hvad jord er værd. De har måske sat færre penge af, fordi man har en skæv forventning. Det, kan jeg godt se, er et problem, men det er ikke det samme som at sige, at landmændene er urimelige eller besværlige, siger Anders Panum Jensen.
Opfordrer til dialog
Det er kommet frem, at den anden store landbrugsorganisation Bæredygtigt Landbrug, der primært har konventionelle landmænd som medlemmer, har sendt breve ud til medmedlemmerne, hvor de advarer om at indgå BNBO-aftalerne.
Her har Landbrug & Fødevarer altså den stik modsatte holdning. De mener som sagt, at medlemmerne er bedre tjent med at indgå aftalerne.
Der er nemlig et mere skræmmende perspektiv, set med landmændenes øjne. I den politiske aftale er der nemlig indbygget den mulighed, at hvis man ikke kommer i mål af frivillighedens vej, så kan det føre til et nationalt forbud.
– Vi skal satse på BNBO-aftalerne og håbe på, at der ikke kommer et nationalt forbud. Det ligger jo i aftalen, at hvis det her ikke lykkes, så vil Christiansborg se på et nationalt forbud. Det vil være en horribel situation for os, for så risikerer man, at der kommer restriktioner på vores områder, som man måske ikke får erstatning for, siger Anders Panum Jensen. tkn@kl.dk
