Foto: EVA
Gyldal: Jeg forventer, at ingen vil stresse folkeskolen i denne situation
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har egentlig sagt det. På baggrund af den vanskelige situation med højt sygefravær blandt både lærere og elever, så må skoler godt sende elever hjem til onlineundervisning, når der ikke er elever eller lærere til at gennemføre undervisningen på skolen, har hun sagt i medierne.
Alligevel savner KL, skolelederne og Danmarks Lærerforeningen et helt klart svar.
Tvivlen opstår, fordi Børne- og Undervisningsministeriet fredag i sidste uge lagde en præcisering ud på deres hjemmeside, hvor der står, at fjernundervisningen vil betragtes som "ikke-obligatorisk", og derfor vil undervisningen ikke have karakter af almindelig undervisning.
Dermed siger ministeriet, at hvis en skole vælger at sende elever hjem til onlineundervisning, lever skolen ikke op til de lovbestemte minimumskrav for undervisningen.
"Det er vigtigt her at være opmærksom på, at en elevs frivillige deltagelse i fjernundervisning ikke må træde i stedet for den almindelige undervisning, og at timerne fra frivillig fjernundervisning ikke kan medregnes ift. skolens forpligtelse til at efterleve minimumskravene for timetal eller undervisningstidens samlede varighed efter reglerne i folkeskoleloven", skriver Børne- og Undervisningsministeriet.
Et sted mellem coronalov og forvaltningsloven
Den formulering fører til, at man i skolekredse frygter at skolerne kan blive straffet og bedt om at gennemføre timerne fysisk på et senere tidspunkt.
Det forventer KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening ikke vil ske, men der er brug for en klar melding, mener man.
Skoleledernes formand Claus Hjortdal råder skolelederne til at sende eleverne hjem til onlineundervisning, når situationen kræver det.
Han mener klart, at det er skolelederens beslutning, men at det hele bliver lidt mudret, fordi man lige nu befinder sig i et vadested mellem coronalovgivning og de almindelige regler i folkeskoleloven og forvaltningsloven.
– Står vi i coronasituationen med den særlige lovgivning, så har vi ikke ret til at lukke skoler og sende eleverne, hjem medmindre Sundhedsstyrelsen siger det. Men når man på en skole står med den situation, at 60 procent af eleverne er væk og 35 procent af lærerne er væk, hvad gør man så? Så siger jeg, at vi skal over i forvaltningsloven, der gælder for kommunerne. Der har man et punkt, der hedder force majeure. Den regel har vi brugt flere gange, når der for eksempel har været store influenzaudbrud. Så har vi sendt 8. og 9. klasse hjem med nogle opgaver. Vi har ikke spurgt nogen, men bare meddelt forældrene det, forklarer Claus Hjortdal.
Ifølge Claus Hjortdal er en del af udfordringen, at man meget længe har befundet sig i coronasituationen, hvor mange har været inde over styringen i folkeskolen.
– Nu er der mange, der har fundet ud af, at de kan styre folkeskolen på afstand. Lige fra Sundhedsstyrelsen til ministeriet, over forvaltninger og lokalpolitikere. Men i force majeure situationen, hvor man står der klokken halv otte om morgenen og ser, at der ikke er folk nok, så er det på sin plads at sige, vi kan ikke undervise ansvarligt. Så kan man ikke vente og spørge en forvaltningschef, der måske ikke er mødt endnu eller sidder i møde, eller skal rådføre sig med en politiker. Det er der ikke tid til. Den beslutning skal træffes af skolelederen her og nu, siger Claus Hjortdal.
Bruger man force majeure reglen, så er man ikke forpligtet til at undervise. Bruger man coronareglerne, så er det en omlægning af undervisningen, og så kommer kravet om erstatningsundervisning.
– Jeg siger, det er force majeure, vi kan ikke undervise, punktum. Samtidig vil jeg sige, vi skal være pragmatiske. Vi kan fjernundervise, så lad os gøre det. Men så minder det lidt om coronaregler. Kan der så komme krav om erstatningstimer? Derfor bliver det lidt rodet. Og derfor står skolelederne lidt måbende og rådvilde. Men jeg hører både ministeren og KL sige, at der er ingen, der kommer og kræver erstatningstimer, siger Claus Hjortdal
– Det gælder om at holde tungen lige i munden, når vi bevæger os tilbage mod almindelige tider, slutter han.
Klar forventning om, at ingen vil stresse folkeskolen
KL’s formand for børne- og undervisningsudvalget, Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), mener også, at beslutningen skal træffes lokalt, uden der kommer krav om erstatningstimer.
Han er dog ikke helt på linje med Claus Hjortdal, når det handler om, hvordan man lukker skoler ned og sender elever hjem.
– Grundlæggende er det kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at skolen skal levere det, som den skal levere. Der er ingen tvivl om, at en hel eller delvis skolenedlukning vil være en sag, der betyder noget for rigtig mange mennesker, der også vil have en holdning til det. Derfor vil det af flere grunde, også af hensyn til den helt almindelige ledelsesstreng og procedure, som vi driver vores skole efter, være helt naturligt, at man kommunikerer med sin forvaltning om det. Det handler jo også om, at den enkelte skoleleder ikke skal stå alene med den beslutning, hvis der efterfølgende rejses kritik, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han mener også, de kommunale forvaltninger vil og skal være i stand til at handle hurtigt, hvis man står med en kritisk situation tidligt om morgenen.
– Jeg er helt enig med Claus Hjortdal i, at vi står i en helt særlig og nogle steder meget vanskelig situation. I en krisesituation er det også godt at stå på det gode samarbejde mellem skoleledelse og forvaltning. Kommunerne kan jo beslutte sig for, at det lægger man helt ud til skoleledelsen, i andre kommunerne vil man holde sig til ledelsesstrengen, og at det er en fælles beslutning, og man er fælles om ansvaret, siger Thomas Gyldal Petersen.
Med hensyn til diskussionen om, hvorvidt børne- og undervisningsministeren skylder at komme med en klar melding med hensyn til, om skolerne risikerer at blive straffet med krav om erstatningstimer, siger han:
– Jeg anerkender også, at det her er en udfordring for ministeren. Der er en lovgivning, som hun (Pernille Rosenkrantz-Theil (S), red.) må stå på. Det vigtige er, at alle har en forståelse af, at det her en særlig situation. Den løses efter bedste evne og rigtig flot rundt omkring i landets kommuner og på landets skoler. Efterfølgende kan der komme en diskussion om, hvorvidt alle elever har fået den undervisning, de skal have. I den diskussion er jeg sikker på, at alle gode kræfter på Christiansborg, i kommunerne og folkeskolen vil være enige om, at det har været den bedst mulige efter omstændighederne. Jeg kan ikke forestille mig, at man efter to år med corona fra Folketingets side vil stresse og presse skolen frem mod sommerferien. Det er min forventning, siger Thomas Gyldal Petersen.
I Danmarks Lærerforening påpeger formand Gordon Ørskov Madsen de praktiske udfordringer, som vil opstå, hvis Christiansborgpolitikerne holder fast i reglerne om minimumskrav til undervisningen.
– Tænk, hvis man skulle til at inddrage dagene op til påske eller lave længere skoledage for at indhente det. Det ville lægge et enormt pres på skoler og lærere. Men det er heller ikke det, jeg hører ministeren forlange. Men jeg mener, vi må have en afklaring på det fra ministeren, siger Gordon Ørskov Madsen til mediet Folkeskolen. tkn@kl.dk
