Psykiatrien får ikke den prioritering, som den fortjener kan man læse i Sundhedsstyrelsens oplæg. Det skønnes, at omkring 40-50 procent af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse. Foto Colourbox

Ny plan skal gøre op med penge i puljer

Socialpsykiatrien har fået en fremtrædende plads i Sundhedsstyrelsens tiårsplan for psykiatrien. Det får ros fra flere aktører, der samtidig mener, at planen bør være et opgør med puljefinansieringen til fordel for rigtige finanslovspenge til et reelt løft af psykiatrien.

tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk

Mange af aktørerne i psykiatrien hæfter sig ved, at socialpsykiatrien får mange ord og anbefalinger med på vejen i Sundhedsstyrelsens netop fremlagte psykiatriplan. Planen giver en række anbefalinger i forhold til, hvordan man skal løfte psykiatrien, der mildest talt har det dårligt.

Socialpsykiatrien hører til i kommunerne. Det er tilbud som bosteder, støttecentre, bostøtteordninger og så videre, der tager hånd om de psykisk syges hverdag. At denne del af psykiatrien får så meget plads karakteriseres som et nybrud i forhold til tidligere planer, der har haft mere fokus på behandlingspsykiatrien, der ligger i regionsregi.

Det vækker glæde, blandt andet hos formanden for socialpædagogerne Benny Andersen.

– Jeg er særlig glad for, at der er den anerkendelse af socialpsykiatrien. Det er en anerkendelse af, at det er lige så vigtigt som behandlingspsykiatrien. Jeg vil endda sige, at det næsten mere vigtigt, for hvis man ikke satser her og satser på en psykiatri, hvor borgeren også kan leve et liv, så ender vi med at producere patienter i stedet for mennesker, siger Benny Andersen.

I psykiatriplanen står der blandt andet, ”at der er et stort behov for at løfte kapacitet, kvalitet og kompetencer i socialpsykiatrien. Der bør derfor sammen med et bredt kompetenceløft gennemføres en national udviklingsstrategi for kvalitet med fokus på recovery-orienteret rehabilitering”.

Recovery-metoderne, der er indarbejdet i de kommunale tilbud de senere år, bygger kort fortalt på, at man aktivt hjælper borgerne med at styrke deres egne ressourcer, så de kan klare deres hverdag.

– Det må være hele ambitionen med en tiårsplan for psykiatrien, at der er brug for mindre behandlingspsykiatri. At folk kan leve et liv med deres sygdom. Det er i socialpsykiatrien, vi kan lave tidlige indsatser og forebyggelse, så det ikke går galt. Jeg har ikke tidligere set, at man har taget fat på det, på samme måde, som i den her plan, siger Benny Andersen.

Rigtige ressourcer, ikke puljer

Danskernes mentale sundhed har det i stigende grad værre.Cirka 40 til 50 procent af befolkningen vurderes at få en psykisk lidelse i løbet af livet.Omkring 15 procent af børn og unge får diagnosticeret en psykisk lidelse, inden de bliver 18 år. Alligevel får psykiatrien ikke den prioritering, som den egentlig burde. Det kan ifølge psykiatriplanen hænge sammen med, at psykisk sygdom stadig er forbundet med tabu og stigmatisering.

Som der står i teksten: ”Området får simpelthen ikke den opmærksomhed og prioritering som sygdomsbyrden tilsiger, det burde have.”

I KL hilser man 10-årsplanens anbefalinger velkomne.

– Når flere mennesker har brug for hjælp, og en større del af opgaven er flyttet fra hospitalerne og ud i kommunerne – jamen, så er det helt nødvendigt med et markant løft af socialpsykiatriens kapacitet og en stærk prioritering af midler til tidlige indsatser for de mange børn og unge, der mistrives mentalt, siger KL’s socialudvalgsformand, Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V).

Såfremt anbefalingerne efterleves, så mener han, at kommunerne vil få bedre mulighed for at løfte opgaven. Men der er også bekymringer.

– Selvom jeg overordnet set er glad for oplægget til en 10-årsplanen og prioriteringen af blandt andet tidlige indsatser til børn og unge, bekymrer det mig, at mange af indsatserne har karakter af statslige projekter frem for at være permanente løft af kapaciteten ude i virkeligheden. For selvom vores medarbejdere gør alt, hvad de kan, rækker de nuværende ressourcer simpelthen ikke – og det går ud over det tilbud, vi kan give både børn, unge og voksne med psykiske udfordringer, siger Ulrik Wilbek.

Psykiatriplanens skæbne afgøres af Folketinget. Spørgsmålet er, hvor meget af den offentlige økonomis råderum de vil afse til at gennemføre anbefalingerne.

Et ønske fra kommunernes side er et opgør med puljefinansieringen. Traditionelt har mange initiativer i psykiatrien været finansieret af puljemidler, og det giver udfordringer.

– Vi har i mange år kæmpe med næb og kløer for at slippe for puljestyringen på psykiatriområdet, for det ødelægger muligheden for at skabe en varig forbedring af tilbuddet til borgerne, når pengene forsvinder igen. Derfor vil jeg virkelig opfordre til, at den kommende 10-årsplan kommer til at bygge på et permanent løft af den grundlæggende finansiering af socialpsykiatrien og børn- og ungeområdet frem for en tilbagevenden til usikre, midlertidige statslige puljer, siger Ulrik Wilbek.

Samspillet er afgørende

Socialchef i Aarhus Kommune Lotte Henriksen ser også gerne et opgør med puljefinansieringen.

–  Jeg tror, alle er enige om, at det er simpelthen ikke godt nok at være puljefinansieret, når man skal udvikle et område, siger hun.

Hun er med i følgegruppen, der har fulgt Sundhedsstyrelsens arbejde med psykiatriplanen og har kommenteret tingene undervejs fra det kommunale perspektiv. 

– Jeg synes, der er blevet lyttet til det, vi er kommet med. Der er en fælles grundforståelse af, at det ikke er godt nok, det vi tilbyder borgere med psykisk sygdom, i forhold til andre sygdomme. Vi kunne gøre så meget mere, hvis bare vi vurderede det på samme måde, som vi gør med på de somatiske sygdomme, siger Lotte Henriksen.

Hun sammenligner det med dengang man lavede en kræftplan. Inden den blev lavet, lå Danmark dårligt på kræftområdet sammenlignet med andre lande. Nu ligger vi i top. Det samme kan gøres på psykiatriområdet, hvis vi prioriterer det, mener Lotte Henriksen.

–  Skal psykiatrien løftes, så er det samspillet i psykiatrien, der skal løftes. Samspillet mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, mellem borgere og civilsamfund, siger Lotte Henriksen.

Når det handler om psykiatri, er det ikke strålekanoner, der skal investeres i. Det er et fagligt løft og flere hænder.

– Det handler om kompetencer blandt medarbejdere. Det handler om viden og flere medarbejdere. Og flere tilbud til borgerne i kommunerne, hvor der skal være medarbejdere, der kan tage mod borgerne, når de udskrives efter en indlæggelse, så det ikke bliver ud og ind af indlæggelser, som man ofte ser på dette område. Vi tror på, at de her borgere kan komme sig. Det skal være en del af grundforståelsen, siger Lotte Henriksen og refererer til recovery-tankegangen.

– Det handler om det levede liv, der foregår i kommunerne og civilsamfundet. Derfor er det også vigtigt at få beskæftigelsesperspektivet med. Det at komme ind og få kontakt med andre mennesker på en arbejdsplads. Og virksomhederne, der skal tage imod de her borgere, skal være med. Der har vi en vigtig rolle i forhold til afstigmatiseringen, som er en af pointerne i psykiatriplanen. I Aarhus vurderer vi, at job er en de væsentligste sociale indsatser, så borgeren ikke kommer til at leve i speciallommer, siger Lotte Henriksen.

Ingen kender den videre skæbne for 10-årsplanen for psykiatrien endnu. Det afgøres i Folketinget.

På mandag den 24. januar holder KL debatmøde om 10-års psykiatriplanen. Udover de faglige organisationer og bruger- og pårørendeorganisationer kommer en række af partiernes ordførere på området. tkn@kl.dk