Per B. Christensen, Henriette Christiansen, Gordon Ørskov Madsen og Thomas Gyldal Petersen (S) deltog i debatten om ungeudfordringen på KØF22. Foto: Lars Horn / Baghuset
Lokale frihedsgrader og praksisrettet undervisning skal løse ungeudfordringen
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
– Hvis kommunerne vil have mere arbejdskraft, er det en god begyndelse at starte med folkeskolen. En mere praksisrettet undervisning kan være en løsning for nogle i udskolingen.
Sådan lød nogle af de indledende ord fra formanden for Danske SOSU-Skolers bestyrelse samt formand for Akkrediteringsrådet Per B. Christensen til debatten om at få flere unge til at færdiggøre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Han er medlem af reformkommissionen, der blandt andet har til opgave at komme med anbefalinger på ungeområdet. For der er nemlig en gruppe på 7000, cirka 20 procent af de unge, der, når de fylder 25 år, ikke har en kompetencegivende uddannelse og en gruppe på syv procent, der hverken får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.
På Kommunaløkonomisk Forum 2022 var der lagt op til debat om ungeområdet. Hvad skal der til, og hvordan lykkes vi der, hvor vi før har fejlet, var spørgsmålet i debatten, der inkluderede Per B. Christensen, Henriette Christiansen, som er direktør for Egmontfonden, Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, samt Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening.
Fleksibilitet og en løftet folkeskole
– Hver eneste unge har unikke forløb, og derfor skal vi skabe løsninger, som bygger på mange ting, og vi skal være villige til at tage alle ting i brug. Hvis det skal løses, så vi rammer alle, skal der være fleksibilitet og mulighed for forskellige lokale løsninger, lød det fra Thomas Gyldal Petersen.
Gordon Ørskov Madsen lagde stor vægt på en helt ny indretning af, hvordan fagene i folkeskolen er bygget op og beskrives.
– Vi har igennem en del år gjort undervisningen meget mere snæver. Den tager udgangspunkt i boglighed og er meget teoretisk. Beskrivelser af fagene er meget mere teoretiske, end de har været. Det gør, at elever er i en hverdag, der ikke appellerer til dem, sagde han og lagde op til mere praksis i elevernes skoletid.
– Den succes, man har i skolen, er bundet op på boglighed, konstaterede han.
Henriette Christiansen fra Egmontfonden gjorde klart, at hun ser et stort behov for at gå længere tilbage i elevernes skoletid for at finde roden til deres problemer.
– Vi kan gå endnu længere tilbage i livet og en række af eleverne kan vi spotte, allerede når sundhedsplejerskerne kommer ud, sagde hun.
Manglende forventninger var også en pointe fra hende.
– Man kan arbejde med det mindset, som fagfolkene møder børnene med. Der er behov for at vise børnene, at man har forventninger til dem. De møder voksne, som ikke tror, de kan blive til noget.
Den systematiske sammenhæng
Når det kommer til systemer og samarbejdet herimellem, lød det fra Per B. Christensen, at der er en manglende vedholdenhed for at hjælpe de unge videre, men at fokusset også skal ligge på elevernes miljø uden for skolen.
– Man skal også huske, at det er systemer, der en gang i mellem ikke vil hinanden. Man kritiserer skolerne, men over for det, er der forældre, som ikke vil skolen og kommunen, sagde han.
Thomas Gyldal Petersen fremhævede den kommunale sammenhængskraft og det at have et bredt blik på værktøjerne.
– Jeg synes, vi skal kigge i alle modeller. Men hvis vi kun kigger på den gruppe, der har det sværest, svigter vi den gruppe, der er tilbage. Vi skal skabe en skole, der åbner sig for verden og en kommunal sammenhæng, der for eksempel får børn i fritidsjob, lød det fra ham.
Mens Thomas Gyldal lagde stor vægt på sammenhængskraften i kommunerne, pointerede Henriette Christiansen, at andre aktører også har en væsentlig rolle i at løse ungeudfordringen.
– Civilsamfundet er en kilde til store ressourcer. Her kan de få et aktivt fritidsliv og et netværk, der alt sammen smitter af på deres uddannelse og beskæftigelsesmuligheder, sagde hun.
De gode eksempler skal deles
Gordan Ørskov Madsen tilsluttede sig også Thomas Gyldal Petersens perspektiv på de lokale løsninger.
– Det kræver frihedsgrader lokalt. Opfattelsen af, hvad undervisning og læring er, er noget, vi er nødt til at udvide. Nogle har brug for at få et perspektiv på skolegang og liv, som er anderledes end, hvad nogle andre har, sagde han.
Han pointerede også, at flere kommuner allerede har eksempler på værktøjer, der virker, mens Per B. Christensen supplerede:
– Den gode nyhed er, at rigtig mange kommuner har styr på det her. Det handler om at få eksempler ud og få styrket systematisk vidensdeling om at løfte gruppen, sagde Per B. Christensen.
Thomas Gyldal Petersen fik de afsluttende ord og lagde vægt på, at kommunerne er bundet af for mange statslige bindinder, og at de lokale løsninger er vigtige.
– Vi skal have endnu større fleksibilitet til at bruge værktøjskassen, lød opfordringen fra Thomas Gyldal Petersen. marp@kl.dk
