Chefredaktør Arne Ullum mener sammenbruddet som en konsekvens af en dårlig udligningsreform. Foto Lars Horn / Baghuset
Chefredaktør: Borgmestrene er nødt til at lave en ny udligningsmodel
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
I september stod det klart, at kommunernes model for indbyrdes at afstemme servicerammen i forhold til den økonomiaftale, der var indgået med regeringen det år – den såkaldte faseopdelte budgetproces - var brudt sammen.
En nødløsning med en grønthøstermetoder, hvor alle kommuner skulle finde besparelse på to procent reddede processen.
Alle har erkendt, at der er et problem. KL har meddelt, at der skal en ny model til, men er ikke kommet med konkrete forslag. Til gengæld var budgetsamarbejdets fremtid et tema på konferencen Kommunaløkonomisk Forum, som blev afholdt torsdag.
Til at fyre op under den debat, havde man inviteret chefredaktøren for NB Økonomi Arne Ullum.
– Sammenbruddet var en konsekvens af dårlig udligningsreform. Det bliver meget svært at finde en ny model indenfor rammerne af den faseopdelte budgetproces. Det kan underminere det kommunale selvstyre og sætte hele styringsmodellen af vores velfærdssystem under pres. Konsekvenserne er uoverskuelige. Derfor kan det ikke udelukkes, at borgmestrene med kniven for struben ender med at finde en løsning, sagde Arne Ullum.
Christiansborg i velfærdsrus
Problemet er paradoksalt nok, at der er for mange penge ude i kommunerne. Men penge de ikke må bruge.
– I den nuværende økonomiaftale er der en overfinansiering på seks milliarder kroner. Ansvarlige kommuner – og det er de fleste – de ved, at man ikke kan finansiere varige udgifter med midlertidige tilskud. Derfor skabte det ikke pres på servicerammen i første omgang. Men de kunne bruges til at finansiere engangsudgifter til anlæg. Derfor er det blevet svære at styre anlægsrammen, sagde Arne Ullum, der gav den nye udligningsmodel skylden for at smadre balancen i udgiftsrammerne.
– Årligt og varigt overfinansierer kommunerne med 6-7 milliarder kroner. Årsagen, tror jeg, man skal finde i valgkampen 2019. Der kastede Venstre og Socialdemokratiet sig ud i en velfærdsduel uden sidestykke. En kamp om, hvem der kunne love flest milliarder til velfærd, sagde Arne Ullum.
Han sagde, at han gentagne gange forsøgte at spørge finansministeren, om han så ville hæve rammen for, hvad kommunerne måtte bruge på service.
– Ministeren havde solgt sin udligningsreform med dækningsløse velfærdsløfter. Det måtte udløse en krise i den fasedelte budgetlægningsproces, forklarede Arne Ullum.
Overfinansieringen betyder nemlig, at langt flere kommuner vil øge deres serviceramme, end der er kommuner, der vil spare. Dermed er modellen bragt ud af balance.
– Kommunerne har råd til mere, end de må. De kan så henvise til regeringens velfærdsløfter. Yderkommunerne har nærmest pligt til at sætte servicen op, som ministeren har sagt. De velhavende har også ministerens ord for, at de bare skal tage af kassen eller sætte skatten op, sagde Arne Ullum.
Det gælder velfærdssystemets fremtid
Som Arne Ullum ser det, er der to løsninger på problemet. Ingen af dem behagelige.
– Regeringen kan fastsætte service- og anlægsrammer for hver og en af jer i de enkelte kommuner. Det kan være starten på afviklingen af det kommunale selvstyre. I frister et stort flertal i Folketinget meget mere, end I aner, advarede han.
Konsekvensen ville være, at kommunalbestyrelsen blev administrative organer på linje med regionsrådene. Det ville være katastrofalt, mener chefredaktøren.
– Der er empirisk bevis for, at det vil skade velfærden i Danmark, for det er mere effektivt, når beslutningerne træffes decentralt. Det ville være et kæmpe værditab. Borgerne efterspørger forskellige ting forskellige steder, siger Arne Ullum.
Som han ser det, er der kun en løsning.
– Konklusionen er klar: De, der skulle være de voksne og ansvarlige og tage et ansvar på forskellen i service, løber rundt i velfærdsrus. Derfor skal I ikke regne med, at de tager populære beslutninger på denne side af et folketingsvalg. Derfor står landets borgmestre og kommunalbestyrelser med et svært valg. Skal de kaste fundamentet for velfærdssamfundet ud i en krise? Eller også skal de gøre det næsten umulige og fordele service udover det ganske land, altså de facto en ny udligningsmodel. Jeg kan garantere, at der vil meget få borgmestre og kommunalbestyrelser, der vil være tilfredse med den model. Men alternativet er værre. Så man kan ikke udelukke, at de vil blive enige. Jeg tror på det sidste, siger Arne Ullum.
Wammen: Det er for dystert
I den efterfølgerne debat med KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at det var et lidt for dystert billede Arne Ullum tegnede.
– Allerførst vil jeg sige, at jeg synes, vi har et godt samarbejde mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Jeg synes vi har en model i Danmark, hvor vi sætters os ned i maj-juni og forhandler en aftale. Når den er på plads, bakker Folketinget op om den, og at kommunerne bakker op om den, sagde Wammen.
Ifølge finansministeren har den nuværende regering i økonomiaftalerne sørget for, at pengene følger med det demografiske træk.
– Vi lavede også en udligningsreform. Jeg synes, at Arne Ullum var noget sortseende på mange punkter. Jeg vil sige, at der var et kæmpe behov for en udligningsreform. For det andet. Alle bliver ikke tilfredse med en udligningsreform. Men der er almindelig anerkendelse af den reform, der blev vedtaget bredt politisk. Arne Ullum filosoferer over en ny udligningsreform. Til det vil jeg sige, at jeg tror den her reform kommer til stå i mange år, sagde Nicolai Wammen.
KL’s formand mener heller ikke, at der er gode alternativer. Det handler om at få den til fungere, og det bliver hårdt arbejde.
– Fordelen ved udligningsreformen er, at den har sørget for, at der er finansiering til at løse de opgaver der er, og at indfri det råderum der er. Men fordelingen af det økonomiske råderum er godt nok en svær diskussion, vi står overfor i kommunerne. Den skal vi have løst. Kommunerne har pengene i kassen. Nu har alle finansiering. Det bliver enormt svært at få det fordelt kommunerne imellem. Det har man ikke forholdt sig til i udligningsreformen. Vi skal have den grundlæggende diskussion i kommunerne og finde en ny måde at gøre det på, sagde Jacob Bundsgaard.
Den diskussion blev der taget hul på på Kommunaløkonomisk Forum.
– Det er en bunden opgave, men den bliver vanskelig, for der er masser af behov i alle kommuner. Og det gør ondt, hvis man ikke kan indfri de ønsker, der er hos borgerne, sagde Jacob Bundsgaard. tkn@kl.dk
