Kommune bremser dildo-party
tekst Mads Brandsen
Brugerrådet på et socialpædagogisk dagtilbud i Frederikshavn var lige lidt for hurtigt ude, da de arrangerede et dildo-party i de kommunale lokaler.
Forvaltningen har nu sat en stopper for arrangementet, skriver det lokale medie Kanal Frederikshavn.
- Det går ikke, at vi bruger offentlige lokaler til et kommercielt arrangement, og arrangementets titel må også siges at være uheldig, siger Karsten Kamstrup, afdelingsleder for Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune til mediet.
Af invitationen fremgik det, at brugerrådet ville nedbryde tabuet omkring sex ved at invitere til en aften med forskellige hjælpemidler, som en konsulent vil vise frem og fortælle om.
Karsten Kamstrup har nu lovet, at der fremover skal afholdes et arrangement om sex og kærlighed, men det bliver under en anden overskrift. mdbr@kl.dk