Pressefoto

"Man skal være i politik, fordi man ikke kan lade være"

Diana Mose Olsen (SF) har netop taget hul på sin femte periode som medlem af byrådet i Esbjerg. Det er – som for snart 20 år siden - det sociale område, hendes hjerte banker mest for, og hun håber, dønningerne efter valgkampen snart lægger sig i det vestjyske.

tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Den seneste valgperiode var hårdere for Diana Mose Olsen (SF) end de foregående. Hårdere i den forstand, at samarbejdet i byrådet ikke har kørt på skinner.

Som medlem af byrådet i Esbjerg siden 2006 har hun tre perioder at sammenligne med, og de sidste fire år bar ifølge Diana Mose Olsen præg af, at mange havde travlt med at finde fejl.

– Det, der demotiverer mig mest, er, når et byråd ikke er velfungerende, og når man stadig fører valgkamp, selvom valgkampen er overstået. Hvis det primært handler om at finde fejl i byrådet og udvalgene, så er det ærgerligt, for dybest set bør vi alle sammen arbejde for at samarbejde. Det er det samarbejdende folkestyre, der kendetegner Danmark og kommunerne, siger hun og fortsætter:

– Desværre bar de sidste fire år i byrådet præg af dårligt samarbejde, og så tænkte man, at det vel for Sørensen ikke kunne blive meget værre. Men vi ser nogle voldsomme efterdønninger af en valgkamp og en konstituering, og jeg håber, det falder til ro.

Politik er ikke a walk in the park.

I denne periode sidder Diana Mose Olsen for bordenden i børn- og skoleudvalget, og hun har i sit eget udvalg fokus på at behandle sine politiske kollegaer ordentligt.

– Jeg tror faktisk, det nok skal komme til at fungere rigtig godt. Og jeg håber, det også kommer til det i byrådet og økonomiudvalget. Ellers bliver det godt nok fire seje år, og det vil ikke være til gavn for borgerne, konstaterer hun.

Øretævernes holdeplads

Diana Mose Olsen lægger ikke skjul på, at den dårlige stemning også er drænende. Og energien er vigtig at bevare, mener hun.

– Jeg har altid sagt, at man skal være i politik, fordi man ikke kan lade være. Politik er ikke a walk in the park. Næsten uanset, hvad vi laver, er der nogle, der bliver ramt og ikke særligt begejstrede. Vi sidder på øretævernes holdeplads, siger hun.

Men den erfarne politiker har ikke glemt, hvad der i sin tid fik hende til at interessere sig for lokalpolitik. Efter at have arbejdet på det sociale område i en årrække følte Diana Mose Olsen nemlig en trang til at gøre mere.

– Jeg så lidt for mange mennesker, der kom i klemme i systemet, og jeg oplevede, at det var svært for den enkelte at navigere i systemet. Årsagen til, at jeg egentlig gik ind i politik, var for at give en stemme til dem, der ikke normalt blev hørt. Og det er også det, der er en driver for mig i dag, fortæller hun.

Spørgsmålet er så, om missionen er lykkedes? Både ja og nej, lyder det fra Diana Mose Olsen.

– Man kan gradvist forandre nogle ting og lave nogle nye tilbud, og på den måde synes jeg, vi har rykket, men på den anden sider oplever jeg ofte, at tingene går i ring. Selvom jeg selv har siddet som udvalgsformand på området, har jeg stadig oplevet, at mennesker kom i klemme. Man må bare konstatere, at man kan have nok så gode idéer og visioner, og man kan etablere nye tiltag, men det er ikke ensbetydende med, at det bliver implementeret ude i daglig drift hver dag, siger hun og tilføjer, at to år med coronavirus også har sat kommunen tilbage på nogle områder.

Selvom jeg selv har siddet som udvalgsformand på området, har jeg stadig oplevet, at mennesker kom i klemme.

Da Diana Mose Olsen startede som udvalgsformand for over otte år siden, var hun med egne ord meget optaget af, at der skulle ske et paradigmeskifte på udsatteområdet og familieområdet. Og når hun i dag ser tilbage, glæder hun sig over, at kommunen har sat en del forebyggende projekter i søen, som har vist sig at være en succes.

– Blandt andet har vi lavet ’Hånd om familien’, som er et særligt tilbud for familier, hvor familierne får et tilbud, der er særligt tilrettelagt i forhold til den udsathed, de oplever. De oplever, at der bliver støttet op om dem, og at de får hjælp, frem for at noget bliver trukket ned over hovedet på dem, fortæller Diana Mose Olsen og fortsætter:

– Vi har også fået lavet familierådslagning, hvor børnene sidder med for bordenden og fortæller, hvad der skal til for at hjælpe dem bedst muligt. Det har vi også udvidet til klasserådslagning, hvor børnene kan dele, hvad det er for nogle oplevelser, de har. Der er undervejs blevet lavet forskning på forskellen mellem de børn, som ikke har fået familierådslagning eller klasserådslagning, og det er ret markant at se, hvilken oplevelse børnene og eleverne har af at blive hørt.

Store CO₂-ambitioner

Det er dog ikke kun børne- og skoleområdet, der interesserer Diana Mose Olsen. Hun er nemlig meget optaget af, at Esbjerg når sin ambition om at blive CO₂-neutral inden 2030 – og dermed være en af landets første kommuner, der opnår det.

– Det har vi vedtaget i enighed i byrådet, og vi er flere partier, der har kæmpet for det længe. Det er jo en kæmpe omstilling, og vi har primært haft meget fokus på kommunens virksomheder. Men vi skal involvere borgerne, og der skal vi virkelig gøre en indsats for at aktivere alle.

For Diana Mose Olsen er politik ikke et 8-16-job. Hun bruger den tid, det kræver at være i dialog med borgerne. For det er vigtigt for hende både at besøge det område, hun er udvalgsformand for, og være i dialog med dem, der har behov for det.

– Vi har haft nogle historier med nogle børn, som ikke har fået de tilbud, de skulle og er kommet i klemme i inklusionen. Derfor er jeg i øjeblikket meget optaget af at sikre, at alle på området bliver hørt, så vi har får rettet op og fundet ud af, hvad der skal til, siger Diana Mose Olsen.

Derudover er hun som skoleudvalgsformand naturligvis optaget af det frikommuneprojekt, som Esbjerg Kommune har på skoleområdet.

– Man får så meget energi af at mærke den begejstring, der er derude og se, hvordan det blomstrer. Det er den energi, man skal næres ved.