Foto: Assens Kommune
Når uvejret rammer: Nyt værktøj kan beregne risikoen for skader
tekst Martin Pedersen
Skader i millionklassen og menneskelige omkostninger som følge af klimaforandringer skulle gerne kunne mindskes med et spritnyt digitalt værktøj, der lanceres af de 10 fynske kommuner, GeoFyn, Danmarks Tekniske Universitet og KL.
Senest har stormen Malik hærget i Danmark, og mens den kun medførte lettere skader, oplyste forsikringsselskabet Codan i en pressemeddelelse i kølvandet på Malik, at de forventer skadeudgifter på over 30 millioner. Det når dog ikke stormene Bodil og Allan til sokkeholderne. Allan resulterede i 9.121 indberettede skader til Codan med en udgift på 233 millioner kroner, mens Bodil kostede 141 millioner kroner.
Det nye værktøj kan bruges til beregning af skader og risiko fra oversvømmelser. Lige nu kan modellen udføre beregninger på stormflod, nedbør og vandløb.
– Det nye er, at værktøjet tager udgangspunkt i et bredere værdibegreb ved beregning af skader. Tidligere beregnede man primært skader på bygninger, hvor vi nu kan beregne både skader og risiko for langt flere sektorer, for eksempel turisme og menneskers helbred, siger Gunilla Ørbech, der er biolog ved klimasekretariatet i Assens Kommune, som er en af de ti fynske kommuner i projektet.
Grundlag for forebyggelse
For de oversvømmelseshændelser, man lægger ind i værktøjet, udtrykker risikoberegningen det forventede økonomiske tab per år i løbet af en 100-årig periode. Hvis man for eksempel har en hændelse, hvor der står 40 centimeter vand på terræn i et område, vil værktøjet beregne risikoen ved at opgøre skader på værdier i området og sandsynligheden for, at det sker.
– Værktøjet giver et langt bedre grundlag for at planlægge og beslutte, hvor det giver mest mening at investere i klimatilpasning, og hvor det ikke gør, siger Gunilla Ørbech.
Det nyt værktøj er et vigtigt redskab for Assens, fordi det nu giver dem mere kontrol over grundlaget for planlægningen af forebyggelse.
– Vi kan hurtigt og nemt beregne skader fra oversvømmelser og risikoen for det. Og vi kan lave nye beregninger oftere, fordi vi nu har et gratis værktøj, hvor vi selv kan trykke på knappen, siger Gunilla Ørbech.
Samarbejdet om det digitale værktøj blev efter start udvidet med KL, der understøtter udbredelsen af værktøjet. Birgit S. Hansen (S), der er formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn, ser de 10 kommuner som et godt sted at starte med et værktøj som dette, fordi de har en lang tradition for samarbejde.
Derudover mener hun også, at arbejdet med værktøjet er et stærkt tiltag fra kommunerne.
– Det har et vidensgrundlag med forskere og virkeligheden under sig. Kommunerne står stærkt på mange områder, og her er vi sammen om at dele noget vigtig viden på et område, siger hun.
Folketinget skal lægge hånden på kogepladen
Ifølge Birgit S. Hansen er kommunerne gået forrest i arbejdet med klima, blandt andet med DK2020-samarbejdet, der er et klimapartnerskab mellem KL, regionerne og Realdania, hvor kommunerne kan hente rådgivning og sparring til lokale klimahandleplaner.
Men der er brug for yderligere midler, hvis kommunerne skal kunne levere. Derfor er KL gået sammen med Dansk Industri og DANVA med forslag til nationale tiltag.
– Der er penge at bruge, og der er behov for, at Folketinget lægger hånden på kogepladen. Derfor foreslår vi en national klimatilpasningsfond med et årligt indskud på 800 millioner kroner, siger hun.
De tre organisationer ser også gerne en sammenhængende regulering, der skal sørge for, at der ikke er ting i lovgivningen, som taler imod klimasikringen. Det gælder for eksempel i forhold til beskyttet natur.
– Det er stærkt, at vi passer på naturen, men hvordan passer vi på mus, mand og materiel? Der er noget lovgivning, som ikke passer ind, fordi man dengang ikke kunne stave til klimaforandringer, som vi nu kan se, at der er, siger Birgit S. Hansen og pointerer, at der også er behov for samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
– Regnvand kender ikke kommunegrænser. Kommunerne skal forpligte sig til at arbejde sammen, og det må der gerne komme lovgivning om, siger Birgit S. Hansen.
Ikke ideologi
Udgifterne til klimasikring er dog svære for kommunerne at holde under anlægsloftet. Mens Birgit S. Hansen anerkender, at der generelt er brug for et anlægsloft, mener hun, klimasikring bør undtages fra anlægsloftet. Det kan nemlig ende ud i en mulig prioritering mellem klimasikring og andet, kommunen har brug for at bygge, advarer hun.
– Vi skal i kommunerne ikke bidrage til en overophedning af samfundet, og staten skal også kunne se EU i øjnene. Men der er steder, hvor vi som kommuner påpeger, at det må ligge uden for anlægsloftet. Det her er ikke noget med, at vi vil bygge for at lave monumenter. Det er pinedød nødvendigt, siger hun og tilføjer:
– Det er ikke ideologi, der har givet os det her fokus, men fordi vi stod i vand til knæene sammen med vores borgere, siger Birgit S. Hansen. marp@kl.dk
