Skridttællere bør tænkes ind i kommunale sundhedstilbud

Nyt studie viser, at en simpel skridttæller gør borgerne markant mere aktive. Forsker opfordrer kommunerne til at bruge aktivitetsmålere i deres sundhedstilbud.

tekst Gitte Johansen

Hvis din telefon eller et ur på armen dagligt fortæller dig, hvor mange skridt du har gået, så er du sandsynligvis markant mere fysisk aktiv. Det er konklusionen på et stor metastudie, som viser, at den typiske deltager går 1.235 skridt mere om dagen, når de bærer en aktivitetsmåler.

– Aktivitetsmålerne har en overraskende stor effekt og er et oplagt værktøj at tage i brug, når vi skal forbedre folkesundheden. Det er bredt anvendeligt i kommunalt regi og kan bruges både i den borgerrettede forebyggelse og i rehabiliteringen, siger Jan Christensen, seniorforsker og forskningsleder for Afdeling for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet.

Han fremhæver, at det især for de mindst aktive har en stor positiv effekt at gå 1.000 ekstra daglige skridt.

– Kan vi rykke dig fra 4.000 til 5.000 skridt om dagen, så har det en væsentlig sundhedsmæssig effekt. Det er så mærkbar en effekt, at vi kan se det på både genindlæggelser og risikoen for at dø, siger Jan Christensen.

Derfor mener han også, at der er god grund til at slå på tromme for, at aktivitetsmålere i højere grad bliver brugt af praktikere i kommunerne i forbindelse med rehabilitering og forebyggelse.

– Det er en billig og effektiv metode til at ændre folks adfærd. Ofte vil det være helt omkostningsfrit, fordi mange allerede har en skridttæller på deres smartphone. De skal bare slå den til. For de borgere, som ikke har en smartphone, kan de udstyres med en skridttæller til meget få penge. Det er en meget lille udgift, når man sammenligner med de samlede sundhedsudgifter, siger Jan Christensen.

 

Det er en billig og effektiv metode til at ændre folks adfærd. Ofte vil det være helt omkostningsfrit, fordi mange allerede har en skridttæller på deres smartphone.

Jan Christensen opfordrer kommunerne til at bruge aktivitetsmålere i deres rehabiliteringstilbud, når det kan tilpasses borgernes almene sundhedstilstand.

– Der er flere patientgrupper, som vil have stor gavn af en skridttæller. Det kan for eksempel være patienter med åreforkalkning i benene, som vi gerne vil have ud og gå lidt mere. Det kunne også være borgere med KOL, som skal have pulsen lidt op. Det er oplagt at opfordre disse patientgrupper til at bruge en skridttæller de dage, hvor de ikke får træning i kommunalt regi, siger han.

Jan Christensen påpeger, at undersøgelsen også viser, at effekten af aktivitetsmålere ikke falder over tid.

– Det er jeg lidt overrasket over. Jeg troede, at effekten ville fade ud over tid, men det er ser vi ikke. Det er rigtig spændende, da fastholdelse er den helt store udfordring i kommunale rehabiliteringstilbud. Der er derfor et fastholdelsesaspekt ved at præsentere borgerne for en aktivitetsmåler, når det kommunale tilbud er ved at slutte. Nogle gange skal folk bare have lidt hjælp til at installere en app og lære, hvordan man tænder og slukker og den, siger han. gij@kl.dk