
Ny chef for natur og miljø i Rebild
tekst Martin Pedersen
Den 1. marts tiltræder Birgitte Kring Frederiksen stillingen som chef for center for natur og miljø i Rebild Kommune. Sådan lyder det fra kommunen i en pressemeddelelse.
Birgitte Kring Frederiksen kommer fra en stilling som afdelingsleder for natur og miljø i Svendborg Kommune, og nu er det så blevet Rebilds tur.
– Rebild Kommune er jo landskendt for sin smukke natur og er desuden godt i gang med den grønne omstilling. Det er et arbejde jeg naturligvis vil fortsætte og styrke yderligere. Jeg har et indgående kendskab til de udfordringer der kan være på natur- og miljøområdet, men jeg har aldrig være bange for at gøre op med en ”vi plejer-kultur” hvis det er nødvendigt. Min ledelsesstil er åben og baseret på tillid til både kolleger, samarbejdsparter og politikere og jeg glæder mig meget til at gå i gang med de nye opgaver, siger Birgitte Kring Frederiksen. marp@kl.dk