
Siden 2018 er antallet af udsatte boligområder faldet markant. Foto: Colourbox
Færre udsatte boligområder på nye lister
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Der er igen i år sket et fald i antallet af både udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Det viser nye lister fra Indenrigs- og Boligministeriet.
De tre kategorier er alle faldet i antal de seneste tre år, mens antallet af udsatte boligområder og parallelsamfund er faldet de seneste fem år. Sammen med de tre kategorier bliver det også offentliggjort, hvilke områder, der er på vippen til at blive udsatte. Her er antallet steget fra 62 områder i 2021 til 67 i 2022.
Ifølge lovgivningen skal ministeriet hvert år offentliggøre listerne, der laves på baggrund af en række kriterier.
