
Fem kommuner sænker skatten. Foto: Colourbox
Fem kommuner får tilskud til at sænke skatten
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Det fremgår af udligningsreformen, at kommuner kan søge Indenrigs- og Boligministeriet om lov til at sænke kommuneskatten.
Det har fem kommuner gjort for i alt 62,7 millioner, og da puljen indeholdt 107,2 millioner kroner, har de alle fem fået ja.
Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.
De fem kommuner får dækket 90 procent af skattenedsættelsen via tilskuddet fra ministeriet, som udfases frem mod 2027.
Foruden denne pulje til skattenedsættelser er der også aftalt en pulje til nedsættelser af både kommuneskat og dækningsafgift med økonomiaftalen for 203. Den er op på til 150 millioner kroner. Ansøgningsfristen er her 9. september.
Her er kommunerne, der sænker skatten
Hillerød sænker skatten med 24,8 millioner kroner
Vesthimmerland sænker skatten med 12,5 millioner kroner
Ballerup sænker skatten med 9,9 millioner kroner
Hvidovre sænker skatten med 9,2 millioner kroner
Norddjurs sænker skatten med 6,2 millioner kroner
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet