
Der er mange opgaver før børnehaveledere, der stjæler fokus fra ledelsesopgaven, viser ny undersøgelse. Foto: Colourbox
Ny Viden: Dagtilbudsledere forstyrres af administration
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Det er først og fremmest de administrative opgaver såsom it og registrering af arbejdstid, der opleves som de mest forstyrrende arbejdsopgaver blandt de pædagogfaglige ledere i dagtilbud i Aarhus Kommune. Det viser en undersøgelse af rammerne for den pædagogiske ledelse, som VIVE har foretaget for BUPL Aarhus. Undersøgelsen viser dog også, at dagtilbudslederne også finder praktiske opgaver vedrørende bygningerne og det at indgå i normeringen forstyrrende. Broderparten af lederne indgår i normeringen, når der er sygdom eller andet fravær blandt personalet. En tredjedel vurderer, at det støtter deres faglige ledelse. 164 ud af 216 pædagogfaglige ledere i Aarhus Kommunes dagtilbud har deltaget i undersøgelsen.
De faste rygere købte 20 procent færre cigaretter under coronapandemien end før – og ti procent flere end året før stoppede helt med at ryge. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, hvor forskere har overgået danskernes cigaretforbrug under pandemien fra nedlukningen i marts 2020 til årets slutning. Ifølge undersøgelsens førsteforfatter, lektor Toke Reinholdt Fosgaard fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er det overraskende. Man kunne have forventet, at rygningen var steget i en situation, hvor det mentale velbefindende var lavere, men tilsyneladende har frygten for alvorlige COVID19-symptomer fået rygerne til at drosle ned. Undersøgelsen er lavet ved analyse af 4.042 danskeres indkøbsvaner via en app.
