
Fanø Rådhus får ny periodens første løsgænger. Foto: PHE77/Wikimedia Commons
R-gruppe på Fanø mister et mandat
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Der er ikke længere fire medlemmer af den radikale byrådsgruppe på Fanø, men kun tre.
Mille Renée Larsen, der fik tredjeflest stemmer af de fire indvalgte ved KV21, forlader partiet og fortsætter som løsgænger.
Det skriver JydskeVestkysten.
Mille Renée Larsen begrunder sin beslutning med, at hun har en anden tilgang til politik end resten af gruppen.
– Det giver bare ikke mening at sidde ved siden af hinanden, når man ikke kører i samme tempo. Det er simpelthen måden, jeg arbejder på, hvor jeg arbejder anderledes end den radikale gruppe. Derfor giver det mere mening, at jeg arbejder selvstændigt, siger hun og afviser at give yderligere begrundelse.
Borgmester Frank Jensen (R) ønsker ikke at kommentere Mille Renée Larsens beslutning. Mille Renée Larsen bakker fortsat op om Frank Jensen som borgmester og fortsætter uændret på sine udvalgsposter.