
Knud Vincents (V) går til ministeren for at få hjælp til kommunens økonomisk trængte situation. Arkivfoto: Venstre i Slagelse
Trængt Slagelse beder om ministers hjælp
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Pengene fortsætter tilsyneladende med at fosse ud af kommunekassen i Slagelse.
På økonomiudvalgsmødet mandag behandlede politikerne et administrativt budget, som illustrerer, hvordan det vil gå med driften, hvis man ikke politisk griber ind. Det viste, at likviditeten næste år i august rammer et stort rundt 0, og at der vil være et kassetræk på 313 millioner kroner. Det kan føre til, at kommunen bliver sat under administration af ministeriet, skriver Sjællandske.
Borgmester Knud Vincents (V) har derfor bedt om et møde med indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).
Der er brug for meget store besparelser for at få balance i økonomien. Borgmesteren ønsker også at sætte skatten op med 1 procentpoint, hvilket vil give op mod 130 millioner kroner i kassen. Det kan dog medføre en sanktion med mindre andre kommuner sætter skatten ned. I brevet til ministeren beder borgmesteren også om særtilskud og adgang til lån.