Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) forstår ikke, at regeringen ikke har lyttet til kommunerne. Foto Helsingør Kommune
Ukrainere tæller alligevel som ikke-vestlige i ny lov
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
De ukrainske flygtninge skal ikke være omfattet af integrationslovens forbud mod, at kommunerne kan anvise nyankomne flygtninge til lejligheder, selvom de ligger i udsatte boligområder. Det er konsekvensen af en lovændring, et bredt flertal i Folketinget vedtog torsdag.
Men på et væsentligt punkt giver lovændringen ikke kommunerne, det de har bedt om. Ukrainerne kategoriseres nemlig fortsat som ikke-vestlige indvandrere, og det betyder at det kan få balance til at tippe i udsatte boligområder.
Det blæser helt hen over hovedet på regeringen. Det er som om, de slet ikke har hørt det. Nu kan de så sige, at de har skabt muligheder, men det har de slet ikke.
Det vækker kritik fra en række borgmestre og KL. I Helsingør forstår borgmester Benedikte Kiær (K) ikke, at regeringen ikke har lyttet til kommunernes ønsker.
– Regeringen stiller sig op og siger, at man vil løse problemet. De kan godt se, at hvis der kommer omkring 100.000 ukrainske flygtninge, så kan det ikke lade sig gøre uden, at vi bringer alle muligheder i spil. Så står vi og venter spændt i kommunerne. Så kommer der et lovforslag. KL kommer med et ændringsforslag, som jeg er helt enig i. Der skal lukkes op for, at der skal suspenderes for, at ukrainerne tæller med i statistikken i en årrække. Det bliver der overhovedet ikke lyttet til. Det blæser helt hen over hovedet på regeringen. Det er som om, de slet ikke har hørt det. Nu kan de så sige, at de har skabt muligheder, men det har de slet ikke, siger Benedikte Kiær (K).
Helsingør Kommune ville gerne kunne placere ukrainske flygtninge i boligområdet Nøjsomhed. Det er et boligområde, som har været på den såkaldte hårde ghettoliste. Kommunen har brugt mange millioner og ressourcer på at få området af listen.
– Vi har arbejdet hårdt på at ændre områdets status. Direktøren for boligselskabet og jeg er helt enige om, at vi ikke smider det kæmpe arbejde, vi har lavet med Nøjsomhed, på bålet, ved at placere ukrainere der. Så vi kan simpelthen ikke bruge den lov til noget, siger Benedikte Kiær.
Pavilloner er en dårlig løsning
Lige nu har Helsingør boligplaceret 100 ukrainere, men hvis der kommer mange flere, er det en udfordring. Det er svært at sige, hvor mange der er i Helsingør Kommune på nuværende tidspunkt, da man stadig ikke har set resultatet af ansøgningerne om opholdstilladelse.
– Vi har nogenlunde styr på det nu. Men det er klart, at hvis Udlændingestyrelsen pludselig anviser mange flere, så har vi et problem. Så skal vi til at finde en parkeringsplads til pavilloner. Alle køber pavilloner. Det er en samfundsøkonomisk dyr løsning. Samtidig synes jeg også, at vi har at gøre med en flygtningegruppe, hvor det primært er kvinder og børn. Da det var syrerne, der kom, var det primært unge og mænd. Med denne gruppe er der nogle hensyn vi skal tage til børnene. De skal gerne være i nærheden af dagtilbud og skoler. Og de voksne skal gerne kunne passe et arbejde, siger Benedikte Kiær og tilføjer:
– De kan jo komme i beskæftigelse hurtigt. Så vi skal gøre det muligt at give dem en hverdag der fungerer. Det er jo ressourcestærke kvinder, der ville kunne bidrage til området. Men fordi der er den teknikalitet med, at de figurerer som ikke-vestlige, kan vi ikke anvise dem til almene boliger, siger Benedikte Kiær.
Det betyder, at kommunerne risikerer, at det senere medfører sanktioner fra staten, hvis man henviser ukrainere til de udsatte boligområder.
Også skuffelse i KL
KL’s formand Martin Damm (V) understreger, at fleksibilitet er afgørende for, at kommunerne kan løse opgaven.
– Hvis kommunerne skal finde boliger til mange tusinde ukrainske flygtninge, er det afgørende, at vi får maksimal fleksibilitet og mulighed for at dispensere fra noget af den lovgivning, vi ellers er forpligtet til at opfylde. Derfor er det rigtig positivt, at et flertal i Folketinget – på opfordring fra os – nu ændrer på loven, så ukrainske flygtninge også kan bo i udsatte boligområder, siger Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg.
Ligesom Benedikte Kiær i Helsingør ærgrer Martin Damm sig over, at regeringen ikke har lyttet til ønsket om, hvordan ukrainerne tæller i statistikken.
– Der er dog desværre ikke blevet ændret på, at ukrainerne stadig tæller negativt i statistikkerne, fordi de har en ikke-vestlig baggrund og for manges vedkommende ikke har et job. Det betyder, at kommunerne risikerer, at det senere medfører sanktioner fra staten, hvis man henviser ukrainere til de udsatte boligområder. Det er ærgerligt, for det vil udfordre en del kommuner, som nok vil vælge at se sig om efter andre indkvarteringsmuligheder, så mange års hårdt arbejde med at komme af ghettolisten ikke bliver spildt, siger Martin Damm.
Han påpeger, at til trods kommunernes store indsats og ændringerne i loven er indkvarteringsopgaven mange steder stadigvæk større end den boligkapacitet, man har.
– Derfor er der brug for udtalt fleksibilitet i forhold til de love og regler, som begrænser kommunerne. Dette gælder eksempel mulighederne for at udleje almene boliger midlertidigt eller udleje sommerhuse i en længere periode, siger KL-formanden.
