Almen praksis er et liberalt erhverv men får alligevel plads i de nye sundhedsklynger. Foto: Colourbox
De praktiserende læger får plads i de nye sundhedsklynger
tekst Gitte Johansen, gij@kl.dk
Regeringen fremsætter i dag sit lovforslag om at oprette sundhedsklynger om hvert af de store akutsygehuse rundt om i landet. Sundhedsklyngerne skal skabe bedre sammenhæng på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.
– Sundhedsklyngerne er en vigtig del af vores udspil til en samlet sundhedsreform, og danner fundamentet for de forandringer, vi skal skabe i vores sundhedsvæsen, hvor vi blandt andet skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Et stort tak til kommuner, regioner og praktiserende læger for et konstruktivt arbejde omkring lovforslaget, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
De nye sundhedsklynger får både et fagligt og et politisk niveau. I regeringens oprindelige lovforslag, som blev sendt i høring februar, var der ikke lagt op til, at de praktiserende læger skulle sidde med i den politiske ledelse sammen med regioner og kommuner. Det vakte en del kritik fra blandt andre de praktiserende lægers organisation, PLO, som har påpeget, at almen praksis spiller en afgørende rolle som tovholder for netop de patienter, som har mange forløb på tværs af sektorer.
Regeringen har nu besluttet at imødekomme kritikken ved at give almen praksis fast plads i sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngernes politiske niveau.
Almen praksis er et liberalt erhverv, og repræsentanterne kan ikke tale på hele standens vegne. Det bliver lidt lige som at spille med blind makker.
Blind makker
Der er ingen tvivl om, at almen praksis spiller en afgørende rolle for et sammenhængende sundhedsvæsen, men alligevel forudser Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, at samarbejdet kan blive udfordrende, når en privat leverandør skal sidde med i et politisk strategisk forum.
– Almen praksis er et liberalt erhverv, og derfor kan det blive svært. Almen praksis skal sende to repræsentanter, men vi ved ikke, hvilket mandat de får i forhold til klyngerne. Repræsentanterne kan jo ikke tale på hele standens vegne, fordi de ikke kan forpligte hinanden. Det bliver lidt ligesom at spille med blind makker, siger Inge Jekes til Danske Kommuner.
Der er prioriteret 80 millioner kroner, som anvendes af henholdsvis regioner og kommuner i 2022 til opstart af sundhedsklyngernes arbejde. gij@kl.dk
Sundhedsklyngerne skal:
* Aftale lokale modeller for bedre patientforløb med fokus på kvalitet og nærhed for borgeren.
* Igangsætte samarbejdsprojekter om eksempelvis akutpladser, udsatte psykiatriske patienter og borgere med kroniske sygdomme.
* Implementere og følge op på lokalt og nationalt aftalte initiativer, eksempelvis kvalitetsløft af akutindsatsen i kommunerne.
* Følge nøgletal og data for populationen i sundhedsklyngen og sætte mål for udviklingen.
