Ny aftale giver kommunerne den nødvendige fleksibilitet til at tage sig af de ukrainske børn. Foto Colourbox
Kommuner får mere frihed til at tage sig af ukrainske børn
tekst Thomas Kokholm
Klokken 13 i dag mandag præsenteres en ny aftale om modtagelse af fordrevne børn og unge fra Ukraine. Aftalen, som regeringen har indgået med et bredt flertal i folketinget, giver kommunerne mere frihed til at håndtere opgaven.
Fordrevne børn og unge fra Ukraine har adgang til dagtilbud og grundskoleundervisning i Danmark. Det lægger et stort pres på kommunerne, og tilstrømningen fra Ukraine forventes at blive så stor, at det er nødvendigt at give kommunerne nye handlemuligheder på området.
— Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et meget betydeligt pres på kommunerne. Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse forud for pressemødet.
Undervisning på ukrainsk
Med aftalen får kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet til børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven. Kommunerne får blandt andet mulighed for at etablere undervisningstilbud på tværs af klassetrin og for at undervise på engelsk og ukrainsk. Tilbuddene vil være fritaget fra en række regler i dagtilbuds- og folkeskoleloven, herunder krav om dansk som hovedsprog i dagtilbud og som undervisningssprog samt krav til undervisningstimetal i grundskolen.
Med aftalen får kommunerne også mulighed for at fravige en række andre krav i relation til børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven. Som en del af aftalen bliver det muligt for ukrainske forældre at få tilskud til at passe egne børn ved at fravige kravet om danskkundskaber og forudgående ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Samtidig vil kommunerne kunne fravige kravet om, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering skal optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer ugentligt.
Samarbejde om modtagerklasser
På grundskoleområdet gives der også mulighed for at anvende virtuel fjernundervisning i modtagelsestilbud. Det bliver eksempelvis muligt at anvende materiale fra det ukrainske undervisningsministerium under forudsætning af, at undervisningen fortsat står mål med folkeskolens undervisning. Kommunerne får også øget fleksibilitet i organiseringen af modtagelsesklasser. Eksempelvis bliver det muligt at etablere modtagelsesklasser på tværs af kommuner. Samtidig fraviges kravet om sprogprøver for fordrevne børn og unge fra Ukraine, der er bosat i udsatte boligområder.
Det med, at man har frihed til enten at arbejde i de almene tilbud eller tage børnene ud i selvstændige modtageklasser, alt efter, hvad der giver mening, er rigtig godt. Den mangfoldighed ser vi gerne, at folketinget bakker op om, og det gør de med den her aftale
KL: Vigtig fleksibilitet
Thomas Gyldal Petersen (S) borgmester i Herlev Kommune og formand for KLs børne- og undervisningsudvalg er glad for aftalen.
– Det er vigtigt, at vi får den her fleksibilitet i kommunerne, så vi lokalt kan finde de bedst mulige løsninger. Der er stor variation i, hvor mange ukrainske børn der kommer i de forskellige kommuner, og der er vidt forskellige vilkår. Nogle steder er der god plads og andre steder er der fyldt op i klasser og dagtilbud. Det med, at man har frihed til enten at arbejde i de almene tilbud eller tage børnene ud i selvstændige modtageklasser, alt efter, hvad der giver mening, er rigtig godt. Den mangfoldighed ser vi gerne, at folketinget bakker op om, og det gør de med den her aftale, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han påpeger, at det springende punkt bliver, om man kan skaffe den kvalificerede arbejdskraft til at løse opgaven.
– Det kan være aktivering af pensionerede lærer og pædagoger. Det kan være studerende. Det kan være folk med lærerkompetencer blandt ukrainerne. Uanset hvad giver aftalen den nødvendige fleksibilitet, der vil vise sig nyttig i takt med at flygtningestrømmen vokser, siger Thomas Gyldal Petersen.
Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen anerkender behovet for den lokale fleksibilitet, som aftalen lægger op til, men understreger samtidig, at det kommer til at kræve ressourcer, uanset hvilke løsninger, der skal i spil.
– Der findes ikke én løsning, vi kan trække ned over alle kommuner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og skolerne får den nødvendige fleksibilitet, så man lokalt kan finde den løsning, der fungerer bedst. Men det er samtidig helt afgørende, at det bliver den bedste løsning, og ikke bare den billigste, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
Forberedt på freden
Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne står bag aftalen.
Venstres børne-, undervisnings- og uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, hæfter sig blandt andet ved, at aftalen gør, at de ukrainske børn kan være forberedt på at vende tilbage til Ukraine.
– Det har været et ønske fra den ukrainske regering for at kunne sikre en lettere tilbagevenden til Ukraine, når freden forhåbentligt indfinder sig, og det støtter Venstre. Venstre kæmper også for, at pensioneret personale og studerende skal have mulighed for at hjælpe uden de straffes økonomisk. Alt sammen med det formål at sikre de ukrainske børn og unge ordentlige forhold, siger Ellen Trane Nørby.
