Udpegning af energiøer på land er vejen frem, mener KL. Foto Colourbox
Energiøer er en grøn genvej til at slippe af med russisk gas
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Skal vi have accelereret den grønne omstilling, skal vi – udover yderligere massive investeringer i vindmøller til havs – også sætte skub i etableringen af både solcelleanlæg, biogasanlæg, PtX-anlæg og landvindmøller. I 2023 og 2024 forventer energibranchen for eksempel ikke, at der bliver stillet en eneste mølle op i det danske landskab. Og det er ikke godt nok.
Sådan lyder det i et debatindlæg som Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og Vejens borgmester Frank Schmidt-Hansen (K), formand for KL’s Adhoc-udvalg for klimasamarbejde har lavet sammen med Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension.
For det første kan det være svært for rigtig mange borgere og lokalsamfund at se gevinsterne ved de nu store energianlæg. Statens 2021-udbud af vindenergi til havs gav 2,8 milliarder kroner til staten, som kunne bruges til gavn for borgerne. Til lands er projekternes tilsvarende værdi ikke mærkbar for naboer og borgere.
For det andet mangler der simpelthen fysisk planlagt plads, da der allerede i dag er planer og ønsker for 140 procent af Danmarks areal.
I indlægget, der blev bragt i JyllandsPosten i weekenden, slår de til lyd for at man får kortlagt områder, hvor der kan ske en større satsning på for eksempel vindmøller og solcelleanlæg. De kalder det energiøer.
– Vi mener, at en væsentlig del af svaret ligger i et stærkt offentligt-privat samarbejde om store energilandskaber i lighed med de energiøer på havet, staten allerede har besluttet. Vi foreslår kort sagt at etablere såkaldte energiøer på land, påpeger de i debatindlægget.
Det kan ske ved, at kommunale arealudviklingsselskaber udbyder en byggemodnet ret til at etablere solceller, biogasanlæg, PtX-anlæg og vindmøller – og samtidig igangsætter initiativer, der skal være med til at udvikle lokalområdet og gøre det mere attraktivt til gavn for de borgere, som bor der. Konstruktionen kendes og bruges allerede i flere kommuner i forhold til byudvikling.
Så kan man opkøbe huse og gårde i det udpegede område, så der bliver afstand til beboelse. Så siger man, at det er her det foregår, det får en størrelse der batter, og borgerne kan få en kompensation der batter, hvis man skal købe deres ejendom
Noget der batter
I en uddybende kommentar til Danske Kommuner påpeger Birgit S. Hansen, at man på den måde vil kunne sikre mere opbakning fra de lokale borgere, dels sikre at vi bruger den sparsomme fysiske plads og den eksisterende infrastruktur mest fornuftigt.
– Det at lave et energilandskab nogle udvalgte steder vil løse en del udfordringer. Der er miljøhensyn, der er kirkernes veto, der kan være borgermodstand, som kan stå i vejen for planerne. Næsten alle kommuner har oplevet, at der er store projekter, der bliver skrinlagt. Vi er nødt til at tænke energiplanlægning og planlægning af det åbne land sammen, siger Birgit S. Hansen, og tilføjer:
– Borgerhensynet er vigtigt. Der er ikke mange steder, man bliver modtaget med åbne arme. Det er vigtigt, at borgerne og lokalsamfundet får noget ud af det. Det kan være en andel i afkastet, så det ikke er dem, der investerer i det her, der får en fordel, siger Birgit S. Hansen.
På den front kan energiøerne også noget.
– Et af svarerne er jo, at for eksempel stat, kommune, energiselskaber og måske pensionsselskaber kan gå sammen. Så kan man opkøbe huse og gårde i det udpegede område, så der bliver afstand til beboelse. Så siger man, at det er her det foregår, det får en størrelse der batter, og borgerne kan få en kompensation der batter, hvis man skal købe deres ejendom. Størrelsen betyder også noget for planlægningen og udbygningen af elnettet, siger Birgit S. Hansen.
