Hjørring Kommune forsøger hele tiden at være på forkant med de ukrainske flygtninge, så de får den bedst mulige hjælp. Foto: Cecilie Mengel/Ritzau Scanpix

Hjørring er på forkant med flygtninge

Selvom der endnu er mange ubekendte for kommunerne, der skal tage imod ukrainske flygtninge, forsøger Hjørring Kommune hele tiden at være på forkant. Foreløbig er det lykkedes kommunen, der meget tidligt åbnede et modtagecenter for ukrainske flygtninge, at forudse meget – og så hjælper en god portion nordjysk temperament på resten.

tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

– Man kan gøre det rigtige, eller også kan man gøre det rigtigt.

Ordene er Michael Andersens, og han er teamleder i bosætning og integration i Hjørring Kommune. Han står i spidsen for en stor del af det arbejde, kommunen gør for at tage imod ukrainske flygtninge, og fra dag ét har kommunen haft en klar strategi: konstant at forsøge at forudse, hvad næste opgave og udfordring kunne blive. Indtil videre er det lykkedes ret godt, mener Michael Andersen.

– Vi har da ramt rigtigt på 85-90 procent. Man kan jo ikke være 100 procent forudsigende, siger Michael Andersen og uddyber sit tidligere udsagn.

– Vi kunne gøre det rigtigt og vente på lovgivning og det hele, eller vi kunne gøre rigtige og gå i gang, selvom lovgivningen ikke var på plads, og vi ikke vidste, om vi ville blive kompenseret økonomisk. Der har været fuld opbakning til det sidste, og allerede inden lovgivningen var på plads besluttede vi at lave et modtagecenter for at sikre folk tag over hovedet og noget at spise. Vi ved jo også fra tidligere erfaringer, at lovgivningen og alt det andet nok skal falde på plads, siger Michael Andersen.

Modtagecentret huser i dag omkring 120 ukrainske flygtninge, der lige nu opholder sig i Danmark som turister.

– Det var den rigtige beslutning, for det har gjort, at vi kunne sikre folk en tryg tilværelse i Hjørring, også selvom de ikke har opholdstilladelse og adgang til egne midler, konstaterer Michael Andersen.

Sammenhængen er vigtig

Der er plads til omkring 300 beboere i modtagecentret, men indtil videre har der kun været knap 200 mennesker, når der har været flest. Nu begynder fase to for Hjørring Kommune: at skaffe de ukrainske flygtninge, som får opholdstilladelse, boliger, dagtilbud, skole og job.

– Vi er et pænt stykke foran i forhold til lejligheder. Vi har plads til cirka 150 mennesker, og indtil videre har vi fået brev om, at 70-80 mennesker skal boligplaceres hos os. Vi vil – ligesom alle andre kommuner – givetvis blive udfordret på kapacitet i vores dagtilbud og skoler på et tidspunkt, men her til at starte med kan vi godt optage de ukrainske børn i vores normale daginstitutioner og skoler, fortæller Michael Andersen.

Men det er ikke kun antallet af flygtninge, der kan ende med at blive en udfordring. Der er også meget, der skal hænge sammen i kommunens indsats.

– Børnenes dagtilbud og skole skal være på plads, inden vi kan tale beskæftigelse, og vi forsøger at finde boliger i nærheden af offentlig transport. Det kan godt være, vi har en lille landsby med mange ledige boliger, men hvis det ikke er til at komme til og fra, og der hverken er dagtilbud eller skoler, så dur det ikke, siger Michael Andersen og fortsætter:

– Det er der, hvor vi hele tiden prøver at forudsige, hvad vi får brug for, og hvordan vi gør det bedst muligt.

Men ingen ved hvor mange ukrainske flygtninge, der ender i Danmark. Kommer der over 100.000, som regeringen har bebudet, bliver det udfordrende, medgiver Michael Andersen.

– Men det er i den fjerneste fremtid. Her og nu er der ikke massive udfordringer, og jeg oplever ukrainerne som utrolig taknemmelige, flinke og ydmyge. De har lyst til at være en del af det danske samfund, siger han, som også føler sig overbevist om, at mange ukrainere hurtigt vil lære dansk.

– De får jo sprogundervisning, og det er en målgruppe, som er veluddannet, så jeg tror, de relativt hurtigt vil kunne lære dansk. Vi har også en del arbejdsgivere, som er optagede af og har erfaring med udenlandsk arbejdskraft, ligesom man på sosu-området faktisk også har sagt, at man er åben for at tage nogle ind, selvom de ikke kan tale dansk. Der er opgaver, som ikke nødvendigvis kræver, at man kan sproget. Det kan være en dement, som selv har mistet sproget – der er det jo vigtigere, at man kan vise omsorg og næstekærlighed, end om man taler ukrainsk eller dansk.

Selvom der fortsat er nogle ubekendte, er Michael Andersen tryg ved, at Hjørring Kommune er godt med.

– For mig handler det ikke om at have styr på det hele, men at kontrollere det jeg kan kontrollere. Min telefon ringer 20 gange på én dag, og jeg afslutter altid alt det, jeg har gang i og håndterer det, jeg kan. Og så må jeg acceptere, at der sommetider også er noget, jeg ikke kan gøre noget ved lige nu. Det må vente, til jeg har tid til det, siger han.