Foto: Ishøj Kommune

Vestegnsborgmestre tager gerne imod flere flygtninge, men i én kommune står borgmesteren med en gordisk knude

Velviljen fejler ikke noget hos tre af de fire kommuner, der har været undtaget for flygtninge, men borgmestrene står i et dilemma, når det kommer til belastede boligområder.

tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk

Ishøjs borgmester Merete Amdisen (S) har det dobbelt med udmeldingen fra regeringen om, at også de fire kommuner på Københavns Vestegn, der i dag er undtaget for fordelingen af flygtninge, må forvente at modtage nogle af de ukrainske flygtninge.

– Jeg er enig i, at alle kommuner skal løfte ansvaret i fællesskab, når der kommer så store flygtningestrømme hertil. Det vil vi også rigtig gerne i Ishøj. Vi har også gjort os mange gode erfaringer med integration, som vi kan bruge, siger hun.

Men der er en anden side af sagen, som bekymrer hende.

Ishøj er i dag en fuldt udbygget kommune. Der er ikke en tidligere folkeskole eller et nedlagt plejehjem, man lige kan tage i brug til midlertidig indkvartering. Til gengæld er der mange almene boliger, og det er her, kommunen står med en gordisk knude.

Jeg er bekymret for, hvor det bringer os hen, hvis nogle af boligområderne ender på en liste, der er med til at stigmatisere både områderne og hele kommunen. Det kan skabe en modstand og en irritation over de ukrainske flygtninge

– Vi har 1.900 lejemål i Vejleåparken og Vildtbanegård, der er på regeringens forebyggelsesliste. Hvis vi sluser ukrainerne ud i de områder, risikerer de at havne på ghettolisten, fordi Ukraine er defineret som et ikke-vestligt land, lyder det fra Merete Amdisen.

De almene boligområder i Ishøj har allerede i dag en meget mangfoldig beboersammensætning. Isoleret set er Merete Amdisen ikke bekymret for, at også ukrainerne kan passe ind. Men, tilføjer hun:

– Jeg er bekymret for, hvor det bringer os hen, hvis nogle af boligområderne ender på en liste, der er med til at stigmatisere både områderne og hele kommunen. Det kan skabe en modstand og en irritation over de ukrainske flygtninge, siger hun.

Hendes borgmesterkollega i Albertslund, Steen Christiansen (S), har samme udfordring.

– Vi vil i første omgang ikke boligplacere i de områder, hvis vi overhovedet kan undgå det. Kun hvis de er i beskæftigelse, for så kan det jo løfte området, siger han med henvisning til kriterierne for både forebyggelses- og ghettoområder, hvor netop beskæftigelse tæller.

Albertslund Kommunalbestyrelse har tidligere vedtaget at tage imod 30 flygtninge frivilligt, og er klar til at tage imod flere, når eller hvis tilstrømningen øges. Inden da forventer han hjælp til at løse den gordiske knude med de almene boligområder:

– Jeg går ud fra, at regeringen løser det, siger han.

I nabokommunen Høje-Taastrup er borgmester Michael Ziegler (K) sig meget bevidst om at bevare den massive opbakning i befolkningen til at hjælpe ukrainerne. Den må vi ikke sætte over styr, pointerer han.

– Vi skal tage ansvar, men det kan ikke være helt uden skelen til hvilken integrationsopgave, man løfter i forvejen. Det må være et parameter, hvor mange udlændinge, man i forvejen har. Jeg forestiller mig en hybrid mellem den gamle model og noget nyt, siger han.

Det er fint nok at sige, at vi skal bidrage. Det gør vi gerne, men det krav må komme med en betydelig grad af fleksibilitet

I Høje-Taastrup kan en lukket folkeskole huse omkring 200 flygtninge midlertidigt. Men når flygtningene skal placeres ud i permanente boliger, står Michael Ziegler med samme udfordring som Merete Amdisen i Ishøj.

– Vi kan ikke placere i forebyggelsesområder eller hårde ghettoområder, for vi kan ikke holde til, at et område bliver et ghettoområde, fordi der flytter flygtninge ind. Det er fint nok at sige, at vi skal bidrage. Det gør vi gerne, men det krav må komme med en betydelig grad af fleksibilitet, siger han.

Høje-Taastrup Byråd har vedtaget at tage 75 flygtninge frivilligt i første runde, og er også åben over for at tage imod flere frivilligt.