Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Selv om Bünyamin blev vraget som spidskandidat, brænder han stadig for politik

Efter 15 år med rådmandsposter på skiftevis børn- og ungeområdet samt teknik og miljø, er Venstres erfarne mand i Aarhus Byråd nu tilbage som menigt byrådsmedlem. Nu er det kulturen, der optager ham.

tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk

Tilbage i august 2020 kom Venstre i Aarhus med en melding af den slags, der vækker en vis opsigt. Partiets politiske leder i byrådet, daværende teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek, skulle ikke længere være partiets spidskandidat. Der var brug for nye kræfter, som kunne sikre Venstre fremgang ved kommunalvalget i november 2021.

Den fremgang udeblev. Tværtimod gik partiet tre procent tilbage til 11,9, men der blev dog stadig plads til Bünyamin Simsek i den fire mand store byrådsgruppe. Det er han glad for, for han er overhovedet ikke færdig med kommunalpolitik.

– Jeg brænder stadig for at gøre en forskel, så det var aldrig en overvejelse for mig ikke at genopstille. Jeg er meget optaget af at skabe rammerne for børnefamiliernes og de unges liv. Og jeg tror faktisk kun, det er sundt at prøve at være helt almindeligt byrådsmedlem, siger Bünyamin Simsek.

Fredag tiltrådte han i sit nye civile job som vicedirektør i byggefirmaet 1927 Estate, der har hjemme i Aarhus, men som har projekter over hele landet. I sit nye job ser han frem til at kombinere hans baggrund med det, der driver ham politisk.

– Jeg er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør, men skiftede spor og kom aldrig ud på dét arbejdsmarked. Jeg vil gerne arbejde med rammer for mennesker, og så er det kun et ekstra plus, at det også handler om at skabe bæredygtige byggerier, siger han om sit nye job, der kan forenes med byrådsarbejdet.

Aarhus har altid været i vækst. Det skal vi ikke begrænse, men vi skal sørge for at værne om de kvaliteter, der er ved Aarhus.

Ved nytår satte han punktum for 15 år som rådmand i først magistratsafdelingen for børn og unge, dernæst magistratsafdelingen for teknik og miljø efterfulgt af endnu en periode i børn og unge og slutteligt en periode i teknik og miljø. Og det har da ikke været helt nemt, erkender han.

– Det burde være sekretæren, der får den største løn. Hende savner jeg virkelig, siger Bünyamin Simsek med smil i stemmen.

I dag sidder han i kulturudvalget, økonomiudvalget, i børn- og ungeudvalget (tvangsfjernelser) samt i bestyrelsen for Aarhus Havn. Som borgernes repræsentant og intet andet. Det er også lidt en anden virkelighed end den, han har været vant til som rådmand, hvor man også repræsenterer en forvaltning.

Nu er det som noget ganske nyt kulturen, der er i fokus. Særligt idræts- og fritidsområdet har hans store interesse for tiden.

– Jeg er optaget af at give aarhusianerne et løft på det område. Mange af vores faciliteter er ikke tidssvarende og er ikke renoveret i årevis. Når indbyggertallet går op, skal vi også prioritere området. Der er brug for flere kunstgræsbaner og flere svømmehaller. Det er 20 år siden, vi har bygget en ny svømmehal i Aarhus, konstaterer Bünyamin Simsek på en måde, så man ikke er i tvivl om, at han stadig brænder for politik.

Politikerne skal blive bedre til at forventningsafstemme med borgerne, lyder det fra den erfarne venstremand, der mener, at væksten er et grundvilkår for byen.

– Aarhus har altid været i vækst. Det skal vi ikke begrænse, men vi skal sørge for at værne om de kvaliteter, der er ved Aarhus. Det grønne, det blå og at der er puls og kultur. Væksten skal sikre, at vi fortsat kan tiltrække arbejdskraft, så vores kernevelfærd er sikret, siger han, der ikke giver meget for kritikken af væksten og fornyelsen i byen.

– Hvis vi skruer ned for væksten, skaber det mere pendling og dermed mere asfalt. I sin tid lå folk i soveposer og protesterede mod Musikhuset. Modstanderne af at åbne åen skrev læserbreve, og der var også modstand mod kunstmuseet AroS. De er alle sammen forstummede nu, lyder det fra Bünyamin Simsek.

Han mener også, at der tegnes et fejlagt billede af, at kommunen var grønnere i gamle dage. Da kommunen havde 250.000 indbyggere, udgjorde skov fem procent af arealet. I dag er der 100.000 flere indbyggere – og mere end dobbelt så stort et areal er udvalgt til skov.

– Aarhus er blevet grønnere og grønnere. Og vi bliver stadig mere grønne med 10.000 bytræer frem mod 2030, siger Bünyamin Simsek.