KL vil indføre plejeløfte for alle nyuddannede i ældreplejen
tekst Gitte Johansen
”Jeg lover at pleje borgerne med værdighed”.
Sådan kan det komme til at lyde, når nyuddannede sosu’er i fremtiden modtager deres eksamensbevis. I en ny handleplan opfordrer KL staten til at indføre et plejeløfte, som alle nyuddannede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere skal aflægge, når de er færdige med deres uddannelse.
– Plejeløftet skal tydeliggøre, hvad faget handler om, og hvor vigtigt faget er. Det skal være med til at løfte den faglige stolthed, og det skal tydeliggøre de forventninger, vi har til en værdig og god ældrepleje, siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg.
Ideen om et plejeløfte er inspireret af lægeløftet, som alle nyuddannede læger aflægger, og KL foreslår, at løftet fokuserer på det store relationsarbejde, som faggrupperne udfører, samt faglig stolthed og ansvar. Hos FOA er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Klitmøller Hollmann, glad for idéen.
– Et plejeløfte kan få en kæmpe signalværdi. Tænk blot på den festivitas, der er, når nyuddannede læger skal afgive deres lægeløfte. Hvis vi på samme måde højtideliggør plejeløftet, kan det være med til at iscenesætte vigtigheden af det arbejde, som de ansatte i ældreplejen udfører hver eneste dag, og give et fagligt rygstød til de nyuddannede, siger han.
Plejeløftet skal alene indeholde etiske forpligtigelser, som de nyuddannede påtager sig ved at afgive løftet.
– Der er sikkert nogle af vores medlemmer, som i første omgang vil synes, at løftet er hat og briller, men med tiden tror jeg, det kan være med til at skabe en større faglig stolthed, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Han understreger dog, at der med et plejeløfte også bør følge krav til arbejdsgiverne.
– Muligheden for at bruge plejeløftet skal også være til stede, når man rammer arbejdspladsen, og der kan jeg godt blive lidt nervøs. Med løftet lover man, at man til enhver tid vil gøre det bedste, man overhovedet kan, og sørge for, at de ældre har det godt. Det giver faglig stolthed, men hvis man så ikke får lov til at udføre det, når man kommer ud, så giver det bagslag, siger han.
Flere hænder
Plejeløftet er en del af en større strategisk indsats, der skal være med til at øge respekten for sosu-faget. En indsats, som i høj grad bakkes op af formanden for Danske SOSU-skoler, Lisbeth Nørgaard.
– Det er utvivlsomt nødvendigt at skabe større faglig stolthed både på skolerne, men også blandt de uddannede. Eleverne må ikke føle, at de næsten skal undskylde, at de går i gang med en sosu-uddannelse. Min største drøm er, at vi får skabt en faglig stolthed, der gør, at de mennesker, der er i faget med stolthed i stemmen, kan sige til tante Odas fødselsdag, at de er social- og sundhedsassistenter, siger Lisbeth Nørgaard.
Også Lisbeth Nørgaard fremhæver, at rekrutteringsdagsordenen ikke kan løses uden samtidig at se på den virkelighed, som møder eleverne, når de kommer i job.
– Vi bliver nødt til at se på kvaliteten i ældreplejen, så vi får sikret os, at den sektor, vi uddanner eleverne til, er attraktiv. Hvis fagligheden står stærkt, og kommunerne kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, så går rekrutteringen lettere, siger hun.
##ContentBoxStart##265033##ContentBoxEnd##
Intet nyt er godt nyt
Udover plejeløftet bygger den nye handleplan ”Flere hænder til ældre- og sundhedsområdet 2.0” i høj grad videre på de mange initiativer fra den tidligere handleplan fra 2018.
– I bund og grund har KL bare pudset nogle gamle ideer af, og det skal organisationen have ros for. Det er kun godt, at KL ikke kommer med 1.000 nye tiltag. Vi er langt hen ad vejen godt i gang, og til dem, som gerne vil have et quickfix, er der bare at sige: ”Det får I ikke”, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Nogenlunde samme melding lyder fra SOSU-skolerne, hvor Lisbeth Nørgaard fremhæver nødvendigheden af at styrke det samarbejde, som allerede i dag eksisterer mellem KL, FOA og sosu-skolerne.
– Diskursen, om at vi mangler hænder, er jo ikke i sig selv en dagsorden, der batter noget. Det er ligesom, når man stiller sig op på vægten og råber, at man vejer for meget. Det taber man sig ikke af. Det kræver, at man gør noget, og her er det afgørende, at vi rykker tættere sammen i bussen, siger hun.
Lisbeth Nørgaard hæfter sig ved, at KL i den nye handleplan anbefaler, at kommunerne arbejder for en professionalisering af praktikvejledningen og styrker introforløbet for eleverne.
– Vores elever er i praktik i en stol del af deres uddannelsestid, og derfor er vi nødt til at tænke endnu mere læring ind i praktikken. Vi skal sammen skabe et helt uddannelsesforløb, hvor der er fokus på læring og faglig stolthed. Desværre havner vi nogle gange i en lidt negativ spiral, hvor praktik-
tiden kommer til at handle lidt for meget om drift, fordi kommunerne i den grad mangler hænder, siger hun.
Vores velfærdsmodel
I løbet af de næste 10 år vil gruppen af ældre borgere over 80 år vokse med 170.000 personer, og behovet for ansatte i ældreplejen vil stige yderligere. Men allerede i dag mærker kommunerne udfordringen.
– Rekrutteringsudfordringen er ”top of mind” i alle kommuner lige nu. Vi kan ikke levere kvalitet i ældreplejen uden hænderne, og hvis ikke vi får løst udfordringen, så korroderer ældreplejen, og vi risikerer at sætte opbakningen til vores samfundsmodel over styr. Borgerne i Danmark accepterer en høj skat, fordi de har en forventning om, at der kan leveres den anden vej, men hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke er i stand til at levere, fordi vi ikke har hænderne, så risikerer vi at miste opbakningen, siger Michael Ziegler. • gij@kl.dk