173 stemmer kan sætte punktum for 112 år med de konservative
tekst Mads Brandsen
Siden Marius Godskesen i 1909 blev Frederiksbergs første borgmester, har den lille hovedstadskommune været konservativt styret. Men selv om Det Konservative Folkeparti gik lidt frem sidst, er partiets dominans valg efter valg svundet ind. Det er noget tid siden, at partiet havde absolut flertal – og på valgaftenen i november 2017 var der blot 168 stemmer mellem den borgerlige blok og oppositionen. Efter en fintælling blev afstanden øget, så den endte på 173.
Alligevel er borgmester Simon Aggesens (K) mavefornemmelse ganske god. Han blev borgmester i marts 2019, hvor Jørgen Glenthøj (K) overdrog ham posten, og skal dermed for første gang møde vælgerne som borgmester.
– Jeg har 104.000 engagerede chefer i den her by, som grundlæggende er glade for deres by. Det største privilegie ved at være borgmester er at være den, borgerne går til. Det giver mig mulighed for at blive bekræftet i, hvor tingene fungerer, men også at se hvor det ikke fungerer. For selvfølgelig er der også ting, der kan gøres bedre. Det arbejder vi på hver dag. Men mit indtryk er, at Frederiksberg er et godt sted, siger han.
En af hans udfordrere er rådmand og nuværende 2. viceborgmester Michael Vindfeldt (S), der repræsenterer det største parti i den grønne koalition, der går til valg på et systemskifte. Han og Socialdemokratiet er bedre klædt på end ved KV17, hvor det som nævnt var lige ved og næsten.
– Jeg er ydmyg. Når man drister sig til at stille op mod 112 års konservativt styre, aftvinger det da respekt. Jeg tager intet for givet, og vi kommer til at kæmpe benhårdt. Vi er gået anderledes til valgforberedelserne denne gang. Vi begyndte kampagnen tidligere, og vi opstiller 25 kandidater. Det skal i hvert fald ikke være dårlig forberedelse, der gør, at det glipper, siger han.
Den radikale bombe
Forud for sidste valg sprang Radikale Venstre en politisk bombe ved kort før valget at fortælle, at partiet ikke længere ville være støtteparti for en konservativ borgmester, men i stedet hoppede over til Socialdemokratiet og venstrefløjen.
Det var årsagen til de knap 200 stemmers forskel ved sidste valg. Var Radikale Venstre blevet i den borgerlige blok, havde partiet ikke fået de nuværende tre, men kun to mandater grundet valgforbundet. Det fyldte en del i sidste valgkamp, at Radikale Venstre efter 21 års trofast samarbejde med Konservative valgte at gå sammen med de røde partier.
Efter sidste valg konstituerede kommunalbestyrelsen sig bredt, så oppositionen igen fik udvalgsformandsposter – noget, der ellers er ret nyt på Frederiksberg. I årtier satte Det Konservative Folkeparti og dets støttepartier sig på alle poster.
Simon Aggesen lægger vægt på at fortsætte det brede samarbejde.
– Frem til sommerferien var det kun i fire procent af sagerne i år, vi har brugt det borgerlige flertal, så der er et ekstremt bredt samarbejde. Jeg opfatter det brede samarbejde som en bunden opgave, siger han.
Han har dog ingen planer om at ”forære” oppositionen flertallet i et af de stående udvalg.
– Det afspejler jo, hvordan vælgerne har villet det, siger han.
Når man følger kommunalbestyrelsens møder, kan man ikke lade være med at bemærke, at tonen er blevet skærpet, i takt med at valget er kommet tættere på. Det huer ikke borgmesteren, der, som han selv formulerer det, ”har et politisk DNA, der er præget af pragmatisme”.
Det får ham undertiden til at hæve stemmen.
– Det kan jeg ikke lade være med, når jeg ved, at det, der bliver sagt, er faktuelt forkert. Særligt hvis de pågældende også selv er klar over det. Min oplevelse er, at man gerne søger uenighederne. Det er åbenbart en grundpræmis, siger han.
Hvordan vil din egen tone være i valgkampen?
– Jeg kommer ikke til at føre skræmmekampagne. Jeg siger, hvad jeg og Det Konservative Folkeparti står for, og hvad der har været grundlaget for den måde, vi har udviklet Frederiksberg på gennem 112 år. Får vi et systemskifte, som oppositionen kalder det, vil det bygge på et stærkt Enhedslisten, der bliver på størrelse med Socialdemokratiet (som i dag har 16 procent af stemmerne, red.). Det er ikke en skræmmekampagne. Det er at sige, at der er et valg.
S: Skræmmekampagne på vej
Michael Vindfeldt er ikke helt overbevist om sandhedsværdien af borgmesterens garanti.
– Jeg ved, at Konservative kommer til at føre skræmmekampagne, der går ud på, at skatten stiger, og at vi bliver som København. Det passer ikke. Med mig ved roret kommer der ingen revolutioner. Det er afgørende, at skatten ikke stiger, for det ville gøre mest ondt på dem, der har færrest penge. Hvis Konservative så også definitivt vil droppe deres tanker om skattestigninger, ville vi have et ret bredt flertal mod skattestigninger, lyder det fra Michael Vindfeldt.
Det var i forbindelse med udligningsreformen, der endte med at koste Frederiksberg 53 millioner kroner årligt, at Simon Aggesen luftede muligheden for en skattestigning. Det eneste parti, der går til valg på at sætte skatten op er Enhedslisten, der i sit budgetforslag for 2022 lægger op til at hæve skatten med 0,5 procent. Den er i dag på 22,8, hvilket er Danmarks laveste.
Michael Vindfeldt forstår ikke helt, hvad de borgerlige mener, når de siger, at Socialdemokratiet vil ændre Frederiksberg, så det minder om København.
– København bruger flere penge på folkeskolen og på ældrepleje. Det er vel godt? Hvis det betyder at gøre Frederiksberg ringere, må jeg bare spørge, hvorfor i alverden vi skulle ønske det? Vi vil da ikke ændre noget, der fungerer, fastslår han.
Michael Vindfeldt mener, der er brug for mere ordentlighed. Eksempelvis i familieafdelingen, hvor der har været fejl i hundredevis af afgørelser, hvilket har ført til, at kommunen har undskyldt. Men det gælder også, når det kommer til at have en blandet by, hvor både social- og sundhedsassistenten og direktøren kan og vil bo.
– Jeg synes, det kompas, Konservative plejede at have, er gået i stykker. Klokken er 15 sekunder i 12, når det kommer til at redde Frederiksberg som en blandet by. Vi skal have en plan for at redde Frederiksberg Boligfond fra salg til private, og vi skal have billige boliger på hospitalsgrunden, siger han og kommer med en dyster forudsigelse:
– Hvis man ikke skal havne som London, hvor lærere, sygeplejersker og politibetjente ikke har råd til at bo, bliver man nødt til at gøre noget. Ellers vil man om 30 år se tilbage og konkludere, at vi har fejlet, siger han.
Socialdemokratiet har dog ikke patent på at værne om, at Frederiksberg skal være blandet. Det er sådan, byen er i dag, pointerer Simon Aggesen.
– Hvis ikke vi diskuterer det her og finder løsninger, så er der mennesker, der bor på Frederiksberg i dag, der ikke kan bo her i morgen. Det er bare ekstremt svært at gøre meget ved som kommune, fordi der er meget national lovgivning på det område. Vi mener modsat Socialdemokratiet ikke, at almene boliger altid er svaret. Jeg mener, det er mere nuanceret.
Banen er kridtet op til en ekstraordinært spændende valgkamp på Frederiksberg. • mdbr@kl.dk