KL vil supplere nyttejob med udvidelse af uddannelse
tekst Anna Törnqvist Jensen
Det mødte ikke udelt begejstring, da statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede regeringens arbejdskraftsreform ’Danmark kan mere I’. I reformen er der nemlig lagt op til at indføre arbejdspligt, hvilket betyder, at der er behov for flere nyttejob, da kommunerne skal sørge for at få omkring 20.000 ikke-vestlige indvandrere i aktivering, og samtidig skal en del af finansieringen til reformen findes gennem besparelser på 200 millioner kroner på landets jobcentre.
Nu foreslår KL, at man udvider den nuværende integrationsuddannelses-ordning, så den omfatter en større gruppe af borgere med integrationsbehov end i dag. Dermed vil også både det offentlige og det private arbejdsmarked blive forpligtet på at skabe åbninger til en udvidelse af målgruppen.
– Vi foreslår, at man bruger en ordning, som er kendt, og som vi ved kan bringe målgruppen videre i beskæftigelse. Integrationsuddannelsen har haft positive effekter for nyankomne, så hvorfor ikke udvide den til en større gruppe, spørger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) og fortsætter:
– Ordningen er god, fordi borgere med integrationsbehov får en fod ind på arbejdsmarkedet med udbetalt løn og samtidig får en uddannelse. Samtidig er den attraktiv for virksomhederne, fordi de skal betale en overenskomstfastsat elevløn.
I dag gælder ordningen kun nyankomne, flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og kun for folk op til 40 år. Men KL mener, at flere med integrationsbehov bør tilbydes et forløb, der ligner integrationsuddannelsen. I dag varer ordningen to år, men ifølge KL kan man overveje en et-årig lightudgave, da erfaringer viser, at en del forløb i dag afbrydes efter et års tid, fordi de rent faktisk kommer i job.
– Der er mange potentialer ved integrationsuddannelses-ordningen. For eksempel vil kommunerne også kunne aftage en del borgere til for eksempel at arbejde i daginstitutioner og på plejehjem, hvor vi har mangel på arbejdskraft, siger Jacob Bundsgaard.
Modellen kan desuden suppleres med sanktioner, hvis den ledige ikke tager imod ordningen, eller krav om deltagelse i nyttejob. Desuden skal kommunerne hjælpe med opfølgning, mentorordninger og lignende for at gøre det attraktivt for virksomhederne at tage eleverne, lyder det fra KL.
En Rambøll-evaluering af ordningen fra 2018 viser, at integrationsuddannelsen bidrager til, at flygtninge får en trædesten til det ordinære arbejdsmarked og bidrager til deres faglige, sociale og sproglige kompetencer samt styrker deres produktivitet.
– Integrationsuddannelsen er i dag målrettet en anden gruppe borgere end dem, som regeringen foreslår, at vi sender i nyttejob som eksempelvis at renholde strande og skove og vedligeholde kommunale skraldespande og aviscontainere. Men integrationsuddannelsen er en ordning, som mange – både virksomheder, borgere, uddannelser og kommuner – er meget tilfredse med, og hvor vi kan se, at borgerne kommer tættere på det, som hele handler om – nemlig at få et arbejde og bidrage til samfundet. Vi synes, vi skal bygge videre på de gode erfaringer, vi har. Det tror vi mere på end at opfinde nyttejob, siger Jacob Bundsgaard. antj@kl.dk