Vigtigt at få plads til unge og kvinder i byrådssalen
tekst Anna Törnqvist Jensen
##ContentBoxStart##265668##ContentBoxEnd##
I fire år har borgerne i Hørsholm Kommune nydt godt af at have en kommunalbestyrelse med landets største aldersspredning. I 2017 var Marcus Guldager (S) nemlig 19 år, da han blev valgt til kommunalbestyrelsen for første gang, mens Fritz Reuther (V) var 87 år, da han tog hul på sin første periode som folkevalgt. Fire år senere – som henholdsvis 23-årig og 91-årig – gør de to status. Og de er overbeviste om, at aldersspredningen i kommunalbestyrelsen har været godt for borgerne.
– Det skal vi jo næsten også mene, konstaterer Fritz Reuther, mens Marcus Guldager supplerer:
– Jeg vil mene, at når det kommer især til de unges perspektiver og for eksempel klimadebatten, har jeg haft nogle ting, jeg kunne bringe med, mens jeg er sikker på, at Fritz i højere grad har kunnet trække på nogle andre erfaringer.
– Du har ret i, man godt kan høre forskel på folk, hvis der er 20 års forskel på dem.
Man ser lidt anderledes på tingene, siger Fritz Reuther.
Trods parti- og aldersskel har de i de forgangne fire år haft et godt samarbejde. Og da Marcus Guldager tidligere på året fik kritik fra både omverdenen og enkelte kollegaer i kommunalbestyrelsen for at være for ung til formandsposten i børne- og ungeudvalget, var Fritz Reuther en af dem, der bakkede op.
– Det, de forsøgte at kritisere, var jo, at Marcus skulle sidde for bordenden i de svære tvangsanbringelsessager. Men for det første sidder der jo en dommer i udvalget, og jeg synes da faktisk, det har været en fordel, at der sidder en ung med i udvalget, for Marcus er jo tættere på dem, der bliver fjernet, end en på 50-60 år, som skal være med til at træffe en afgørelse, siger Fritz Reuther.
Selv kunne Marcus Guldager ikke gøre meget andet end at trække på skuldrene af kritikken.
– Man er jo næsten nødt til med et smil at sige, at alder er det eneste, du ikke kan gøre noget ved – selvom problemet med at være for ung jo forsvinder langsomt med tiden. Men ellers kan jeg jo ikke gøre andet end at sætte mig ind i mine sager, vise, at jeg er fagligt dygtig, og gøre en god indsats. Min alder kan jeg ikke ændre på den korte bane.
##ContentBoxStart##265669##ContentBoxEnd##
Ikke i mål med mangfoldigheden
En undersøgelse, som Danske Kommuner har gennemført blandt landets kommunalpolitikere, viser, at det vigtigste for de adspurgte er, at byrådet er mangfoldigt i forhold til en geografisk repræsentation af kommunen. Dernæst synes 53 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at landets byråd også er mangfoldigt i forhold til køn, mens 52 procent mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at byrådene er mangfoldige i forhold til alder.
Gennemsnitsalderen blandt de 34 procent, der har besvaret hele eller dele af undersøgelsen, er 57 år, og at man er et sjældent fænomen som en ung kvinde i kommunalpolitik, har Christina Krzyrosiak Hansen (S), der ved sidste valg blev borgmester i Holbæk som 25-årig, bemærket.
– Jeg mener, at der er alt for få kvinder og unge på kandidatlisterne rundt omkring, og vi er slet ikke i mål med mangfoldigheden endnu. Men det er os, der sidder i spidsen for partierne, som enten gruppeformænd eller borgmestre, som har en stor forpligtigelse til at se på, om vores kandidatlister sikrer, at der er mangfoldighed. Det tager lang tid, og det kræver, at man går op i det. Men når man gør det, virker det også, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Ifølge borgmesteren er det altafgørende, at landets byråd afspejler de mennesker, de skal træffe beslutninger på vegne af. Men der er mange, som ikke mener at have den nødvendige viden eller evner og ikke mindst tiden til at gå ind i politik.
– Det tager tid at være i kommunalpolitik, og det er jeg helt ærlig omkring, når jeg snakker med mulige kandidater. Men der skal være plads til, at man engagerer sig, selvom man er småbørnsforælder eller er ung og har fuldtidsarbejde. Så skal systemet indrette sig efter det. Det må aldrig være sådan, at man ikke kan sidde i kommunalbestyrelsen, fordi man er forælder til to små børn, siger Christina Krzyrosiak Hansen, som også mener, det kan være nødvendigt med et opgør med systemet.
– Så skal vi indrette arbejdet i kommunalpolitik anderledes. Det gælder både i Holbæk, men også mange andre steder, og det er supervigtigt, at vi får talt med hinanden på tværs af partierne om, hvordan vi indretter hverdagen i kommunalpolitik bedst, så alle møder ikke er lige i de timer, hvor man skal spise aftensmad med sin familie og putte sit barn.
Familie er en del af politik
Den holdning deler Benedikte Kiær (K), som er borgmester i Helsingør. Hun er selv mor til to små børn.
– Jeg har været i politik i rigtig mange år, og min mand og jeg ville gerne være en familie. Det er en naturlig del af os og en naturlig del af mit politiske virke. Det har aldrig nogensinde været et spørgsmål, at det skulle fravælges, bare fordi jeg er i politik, siger hun og fortsætter:
– Det ville være rigtig trist, hvis vi ender i en situation, hvor kvinder bliver nødt til at fravælge politik, fordi det kan være hårdt. Vi bliver nødt til at tale åbent og ærligt om, at det er vigtigt, at man har en bred palet i et byråd, et regionsråd og for den sags skyld også et folketing. Det er jo os, som tager nogle beslutninger, som har betydning for rigtig mange mennesker, og så er det bare bedst, at man også har nogle, som selv er i det og kan være med til at bidrage.
Det kan dog være mere end almindeligt svært at få særligt unge og kvinder med på kandidatlisterne, mener Benedikte Kiær.
– Det er svært at finde de unge, og ofte rejser de jo videre, når de er færdige med en ungdomsuddannelse, og det er også rigtig svært med kvinder, som har børn. Men vi må blive ved at tale om, hvor vigtigt det er, at de også sætter en aften af en-tre gange om måneden og er med til at udvikle deres lokalområde. Og så skal vi, der er erfarne, give plads til, at de nye ikke går fra 0-100 på ingen tid. Man skal have tid til at lære og udvikle sig. Kvinderne tror selv, de skal kunne alt. Men de skal meget hellere finde de områder, som interesserer dem, og så skal vi give dem lov til at boltre sig. Så giver det hele meget mere mening.
##ContentBoxStart##265670##ContentBoxEnd##
Fritz Reuther-effekten
At aldersgruppen 30-50 år er svær at engagere i kommunalpolitik, kan Marcus Guldager nikke genkend-ende til.
– Man ser typisk en meget aktiv ungdomsorganisation på typisk 20-25-årige og så en meget aktiv partiforening på 50+. Det er næsten umuligt at få fat i dem på mellem 30 og 50, fordi de har mange forpligtigelser i forhold til deres børn, siger han.
Og man skal være forberedt på at sætte tid af til kommunalpolitik, mener Fritz Reuther.
– Det er da møgsvært at få tid til det – særligt hvis man har små børn. For det kræver altså ikke under 20 timer om ugen. Det har man ikke tid til i de unge år, siger Fritz Reuther, der til gengæld glæder sig over, at han mener at have inspireret flere seniorer til at stille op ved det kommende valg.
– Jeg genopstiller ikke selv, men jeg ser flere 70-80-årige, der stiller op. Jeg tror da, de tænker: ”Når han kan, så kan jeg også”, siger han og fortsætter:
– Og så skal man altså ikke glemme, at vi, som er gamle, har børn, børnebørn og oldebørn. Vi kender alle problemerne med skoler, børnehaver og vuggestuer. Det har vi inde på livet, så vi ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. Uanset alder.
##ContentBoxStart##265671##ContentBoxEnd##
En at spejle sig i
Mens flere kommunalpolitikere er optagede af at engagere unge og kvinder, er det kun 27 procent, som i Danske Kommuners undersøgelse svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der er mangfoldighed i forhold til etnicitet. Hediye Temiz (R) blev med sine 19 år landets yngste udvalgsformand, da hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Albertslund i 2017 og blev sat i spidsen for kultur- og fritidsudvalget. Hun er ikke i tvivl om, at hun har et særligt ansvar på grund af sin families baggrund som kurdere i Tyrkiet.
– Man må bare erkende, at demokratiet skal være repræsentativt, og det er det jo kun, hvis alle grupper er repræsenteret. For eksempel taler vi meget om integration, og at vi gerne vil have unge drenge og piger til at tage en uddannelse og være aktive medborgere i samfundet. Jeg har oplevet, at det er meget vigtigt for dem, at de har en, de kan spejle sig i og sige: ”Wauw, hun er i politik. Hvis hun kan gøre det, kan jeg også”.
Hun mener, der skal en kulturændring til, før flere med etnisk minoritetsbaggrund får mod på at stille op i politik.
– De politiske partier skal også være okay med, at der kommer nogle ind, som ikke lige ligner dem, der er der i forvejen.
Ifølge Hediye Temiz har hun mødt fordomme på begge sider, som hun formulerer det, men hun er ikke i tvivl om, at hendes engagement sparker nogle døre ind.
– Det hjælper jo altid at tale om tingene og at opdage, at man ikke er så forskellige. Jeg tror helt klart, jeg har været med til at åbne nogle døre. Jeg er gået ind i politik for at forsøge at lave om på nogle fordomme om, at man ikke behøver at være ekstrem på hverken den ene eller den anden måde, men at man godt kan engagere sig i debatten, selvom man har en anden etnisk baggrund. Jeg stiller også op igen, for jeg synes, det giver rigtig god mening, og jeg er også begyndt at skabe nogle resultater. Det, synes jeg, er fedt. • antj@kl.dk