Torsken er blevet tyndere
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Torsken i Østersøen har det virkelig skidt. Den så at sige gisper efter vejret og mangler føde. Som om det ikke var nok, så æder parasitter dens lever.
– Torsken i den østlige Østersø er simpelthen blevet tyndere og tyndere, siger Marie Storr-Paulsen fra DTU-AQUA, der er i fuld gang med et oplæg om fiskebestande.
Vi er på konference om miljøtilstanden i de indre danske farvande, som er arrangeret af Slagelse Kommune, der har samlet en masse bekymrede interessenter på Kobæk Strand i Skælskør. Bevæggrunden er, at man kan se problemerne tydeligt i de lokale farvande. Borgerne og brugerne af havet er frustrerede.
– Som kommune vil vi gerne gøre noget. Men hvad er det rigtige? Det vil vi gerne have nogle bud på, siger borgmester John Dyrby Paulsen (S).
Men det er svært at få entydige svar. Det er ofte en kombination af komplekse faktorer, der gør sig gældende i havet. Tilbage til torsken i Østersøen som eksempel.
DTU-AQUA har målt fiskenes BMI hvert år siden 90’erne. For 30 år siden var Østersø-torsken stor og faktisk federe end mange andre steder.
– Nu har den så dårlig en kondition, at 20 procent af bestanden, slet ikke er i stand til at reproducere sig selv, siger hun.
Hvad er så forklaringerne? Marie Storr-Paulsen påpeger, at i dag er det andre ting end fiskeriet, der påvirker torskens dødelighed. Hvis det bare havde været fiskeriet, ville det være nemt.
Hun viser et kort over iltsvind, hvor der er nogle alarmerende store røde felter. Det betyder, at føden i form af bunddyr forsvinder. Det kan skyldes mængden af næringsstoffer fra blandt andet landbrug i kombination med stigende vandtemperaturer.
Og så er en voksende bestand af sæler også en stressfaktor. Tilmed overfører sælen en dødelig parasit til torskens lever. I 2000 var der 10.000 gråsæler i Østersøen, i 2020 var der 40.000.
– Hvis man går et par hundrede år tilbage, bad de bornholmske fiskere kongen om lov til at skyde sæler med kanoner. De fik så lov at skyde med rifler. Senere er sælen så passende blevet fredet. Man har bare ikke sagt, hvad der er en passende bestand. Der er ingen spækhuggere i Østersøen, så det er svært at sige, hvad der skal regulere det, siger Marie Storr-Paulsen.
En vred mand
Jan Rasmussen er en vred mand. Han er selv tidligere fisker i Skælskør og en af stifterne af foreningen Rent Havmiljø Nu.
– Hvis du kan finde en fisk, der kan spises i Smålandsfarvandet, så giver jeg en middag på D’Angleterre, siger han over middagen på konferencen.
Der er laks i buffeten, men den er formentlig fra en fiskefarm.
Han har besluttet sig for, hvad problemet er lokalt. Det er virksomheden RGS Nordic, der ligger nord for Skælskør. Den renser borringsmudder fra den norske olieindustri og lukker spildevand ud i Agersø Sund.
Fiskeriforeningen bestilte sidste år en rapport fra Aarhus Universitet, der viste målinger af en række stoffer, der lå over grænseværdierne fastsat i den miljøgodkendelse, som Slagelse Kommune har lavet for virksomheden. Jan Rasmussen anklager kommunen for at holde hånden over virksomheden.
– Og hvorfor skal vi som land overhovedet tillade, at man importerer forurenet affald for at tjene penge på det?, spørger han.
Sig, hvad der skal til
Borgmester John Dyrby Paulsen er enig i, at kommunen skal have fokus på udledninger fra virksomheder.
– Vi er i gang med at se på RGS’ miljøgodkendelse, og der bliver strammet op. Det er virksomheden også indstillet på. Men der er mange fortællinger i den sag. Her er nogle meget engagerede mennesker. Men de er meget fokuserede på lige den ene virksomhed. Det kan jo ikke være den, der er skyld i, at fiskene forsvinder i hele Danmark, siger han ved kaffeautomaten.
– Vi skal ud af det her blame-game, som der er meget af i debatten om havmiljøet. Vi skal hæve diskussionen op og sige, hvad er det, vi skal gøre for at komme videre. Forskningen skal pege på løsninger, og politikerne skal tage nogle beslutninger, siger John Dyrby Paulsen.
Han vil gerne gøre noget konkret.
– Jeg kunne godt tænke mig at etablere stenrev, men det skal selvfølgelig baseres på ekspertviden og forskning. Det virker jo nogle steder. Vi har noget af det dybeste vand på omkring 60 meter. Der er bare ingen fisk. Hvorfor? Storebæltsbroens pyloner virker som stenrev. Deroppe er der masser af fisk, fortæller John Dyrby Paulsen.
Forurening er grænseløs
Jacob Andersen, der er formand for Spildevandsteknisk Forening kalder sig selv en nørd og en provokerende mand. Han mener grundlæggende, at vi kigger de helt forkerte steder hen i havmiljødebatten. De farlige stoffer skal fjernes på land. I stedet bekoster man milliarder i tiltag, der skal hindre overløb fra kloakker.
– Det er en fuldstændig forkert prioritering og et godt eksempel på, at ting bliver et problem, når det rammer Gentofte og badevandet i Øresund. Ser man for eksempel på den plan Hofor har lavet for København, så vil de bruge 20 milliarder kroner over de næste 14 år på at nedbringe mængden af overløb fra deres kloaksystem. Vi kan sandsynligvis, blandt andet med erfaringer fra RGS Nordic, der er eksperter i vanskeligt spildevand, kunne fjerne 80 procent af de mikroforureninger, der er i det vand, vi lukker ud. Det vil sige fjerne de stoffer, der forhindrer fisk i at udvikle æg og skaber sundhedsproblemer, siger Jacob Andersen.
– Folk tror naivt, at miljø er én ting, og folkesundhed noget andet. Renser vi ordentligt, så kan vi også rense for residenskodende gener, der gør, at du dør af en lungebetændelse. Vi kommer bare aldrig til den diskussion, fordi debatten kun kommer til miljøet i Agersø Sund for eksempel. Vi skal forstå, at forurening er grænseløs. Det ender i isbjørnen til sidst, siger han.
Den første havplan
Søfartsstyrelsen er ved at udarbejde Danmarks første havplan, som regeringen fremlagde et udkast til i marts. Den skal både beskytte naturen og de maritime erhverv.
Der var høringsfrist 29. september.
I et samlet kritisk høringssvar opfordrer ni østjyske kommuner til, at regeringen arbejder mere ambitiøst med yderligere havbeskyttelse.
Tilbage i Skælskør kritiserer dr.scient. Bo Riemann fra Aarhus Universitet også havplanen.
– Hvordan er det gået så galt med den første havplan? Hvorfor har man ikke sikret, at havplanen opfylder krav og intentioner i EU-direktivet fra 2014 og i den danske følgelov fra 2016?, spurgte han og kom med et bud.
– Svaret ligger formentligt gemt i en blanding af begrænsede kompetencer og ressourcer og en prioritering af de politiske frem for de databaserede og faglige vilkår og argumenter, siger han.
Slagelses borgmester er også kritisk, men mener alligevel, havplanen er et skridt i den rigtige retning.
– Den nye nationale havplan er vigtig. Men den går nok ikke langt nok. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere værktøjer, siger han.
– Og hvad med de der sæler. Kan vi ikke bare jage dem ligesom i Grønland? Det kan man tænke som lægmand, siger John Dyrby Paulsen, der tydeligvis stadig mangler noget konkret at rive i. • tkn@kl.dk