Tæt kamp om taktstokken i Esbjerg
tekst Mads Brandsen
##ContentBoxStart##265276##ContentBoxEnd##
Det var ganske dramatisk, da Esbjerg ved valget i 1993 fik en Venstre-borgmester for første gang i et halvt århundrede.
Kulturmodstanderne i Fremskridtspartiet gik markant frem til fire mandater på en erklæret modstand mod byggeriet af Musikhuset Esbjerg, der pudsigt nok var lutter privat finansieret. Venstre-manden Johnny Søtrup fortalte partiet, at projektet ikke ville blive droppet – men at de kunne vælge mellem ham som dirigent eller en socialdemokrat. Valget faldt på Søtrup, og dermed måtte Flemming Bay-Jensen (S) pænt aflevere kæden.
Siden er der gået 28 år med Venstre-styre i den vestjyske kommune, som Socialdemokratiet ved dette valg har øjnene ekstra rettet mod. Der skal ikke flyttes mange procent af vælgerne fra Venstre og til Socialdemokratiet, før partiets borgmesterkandidat Jakob Lykke (S) kan blive valgets vinder.
At de politiske blokke i Esbjerg Byråd er næsten lige store, er der ikke meget nyt ved, pointerer Jesper Frost Rasmussen (V), der har siddet i borgmesterstolen siden sidste valg, hvor han tog over efter Johnny Søtrup. Flere gange har Venstre genvundet magten med blot ét mandats flertal.
– Jeg er lige så spændt som alle andre på, hvordan stemmerne falder ud. Jeg håber selvfølgelig, at borgerne synes, at jeg har sat den rigtige kurs, men der er jo også både landspolitiske tendenser og en borgmestereffekt, der spiller ind. Summen af det og folk, der ikke stiller op igen, gør det uforudsigeligt, siger han.
Han har netop landet et budget, hvor alle partier er med. Også Enhedslisten. Det glæder borgmesteren, der har skrevet ”hele kommunens borgmester” på sin valgpyntede bil.
– Jeg vil gerne samle, og jeg er mig meget bevidst om, at jeg også er borgmester for dem, der ikke har stemt på mig. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med især SF, men også med Socialdemokratiet, selv om partiet har været lidt uenige med sig selv undervejs. Det gjorde det svært at lave aftaler med dem, siger Jesper Frost Rasmussen med henvisning til Søren Heide, der begyndte perioden som socialdemokratisk gruppeformand, men som siden skiftede til Venstre.
Ultimativt krav endte galt
Det førte sidste år til den i dansk kommunalpolitik noget ejendommelige situation, at Enhedslisten var med i budgettet for 2021, som Socialdemokratiet stod udenfor. Det skyldtes, at Socialdemokratiet stillede ultimative krav om, at skatten ikke måtte blive sænket. Kommunen havde søgt om lov til at sænke skatten for, som Jesper Frost Rasmussen beskriver det, ”at have alle redskaber i værktøjskassen”. Økonomien rakte ikke til det, og der blev derfor ingen skattesænkning. Men der kom heller ingen socialdemokratiske fingeraftryk på budgettet, for borgmesteren ville ikke forhandle med partier, der stillede ultimative krav.
Jesper Frost Rasmussen ser tilbage på en periode, hvor den grønne omstilling har fyldt meget. I 2020 besluttede et bredt flertal – igen uden Socialdemokratiet – at Esbjerg skal være CO2-neutral i 2030.
Og så er der også i Esbjerg debat om byudviklingen. Et projekt på Esbjerg Strand, hvor der skal bygges en masse blandede boliger, er Socialdemokratiet nu imod, selv om der, da der blev stemt om projektet i byrådet kun var en enkelt socialdemokrat, der stemte imod. SF og Enhedslisten er med, for der bliver også bygget almene boliger.
##ContentBoxStart##265277##ContentBoxEnd##
Ingen jublen over jura
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Jakob Lykke er tidligere byrådsmedlem, men arbejder i dag som formand for 3F Transport i Esbjerg. Han mener, at havnen er et sted, der skal rumme virksomheder. Ikke boliger.
– Det er der rigeligt med plads til andre steder, hvor vi også kan bygge tæt ved havet. Lad os nu blive ved med det, vi er så gode til, nemlig at drive havn, siger han.
Der var ét socialdemokratisk byrådsmedlem, der stemte imod. Resten stemte for projektet. Er I vendt på en tallerken?
– Vores nuværende politik er ikke lavet bagudrettet. Alt, hvad jeg siger nu, er ikke noget, den eksisterende byrådsgruppe skal tages til indtægt for. Og det er i øvrigt vores medlemmer, der har været med til at lægge linjen, siger Jakob Lykke.
Han er heller videre ikke imponeret over, at jura- og medicinstudierne er kommet til byen.
– Det er godt at få uddannelser til byen, men hvis ikke de har en relevans i forhold til det erhvervsliv, vi har, må man spørge sig selv, om det er den rette vej at gå. Det mener jeg ikke. Når vi ser på andre byer, har de flere uddannelser, der passer godt til deres erhvervsliv. Det skal vi også have.
Så hvis du var borgmester, havde du ikke kæmpet for at få jura og medicin til byen?
– Nej, for der er ikke nogen strategi bag. Overordnet er det da godt for byen, men man må spørge sig selv, hvem og hvad det er godt for. Vi skulle jo hellere have gået efter en uddannelse i bæredygtig energi. Det har de i Aalborg, siger Jakob Lykke.
Ifølge ham er der ”28 års gode grunde til”, at byen er bedre tjent med ham som borgmester. I tiden med Venstre ved magten er kommunen ikke rigtig rokket sig ud af stedet, lyder hans skudsmål.
– Først og fremmest fortjener vi at have en klar ambition og nogle fuldstændig klare indsatsområder. Det har vi ikke haft i ret lang tid. Det fortjener byen. Meget kom dumpende ned i turbanen i 1970’erne. Det er ikke Esbjergs skyld, at vi kom til at fokusere på olie og gas. Vi lå bare det rigtige sted. Det gør vi også med vind, men vi skal have flere målsætninger. Vi skal have en erhvervsstrategi, så alle ved, hvor vi er på vej hen, siger Jakob Lykke.
Han varsler en ny politisk linje, hvor der ikke bliver talt så meget, men handlet. Han lover ikke at love noget, før han ved, at det kan lade sig gøre. Det sidste med slet skjult henvisning til den siddende borgmester, der ifølge Jakob Lykke har været lidt for hurtig med at sætte antal på, hvor mange nye arbejdspladser der i flere tilfælde har været på vej til kommunen.
Vejle-modellen duer ikke
Socialdemokratiet er gået i valgforbund med SF og Enhedslisten, men valgforbundet stiller ikke med én borgmesterkandidat. SF’s lokale politiske leder, Diana Mose Olsen, har ved dette valg også meldt sig som borgmesterkandidat.
– Når man tænker over, om man skal lægge alle sine æg i et andet partis kurv, overvejer man også, hvordan tilliden er. Vi ønsker ikke at blive taget for givet af Socialdemokratiet. Det føler vi heller ikke, vi er blevet tidligere, men vi synes, vi har noget andet at bidrage med, siger Diana Mose Olsen.
Skal det have nogen gang på jord med en SF-borgmester i Esbjerg, skal der sættes en markant velfærdsdagsorden. Partiet skal også gå markant frem, siger Diana Mose Olsen uden dog at sætte mandater på.
– Det bliver ikke en Vejle-model (hvor borgerlige lægger stemme til en SF-borgmester, red.). Vi kommer heller ikke til at lægge stemmer til en borgerlig borgmester. Jeg kan samarbejde med alle, men jeg skal også kunne se mig selv i spejlet.
Diana Mose Olsen vil i den nye valgperiode arbejde for mere åbenhed og borgerinddragelse. Kulturen var meget lukket, og ifølge SF’eren har der før Jesper Frost Rasmussens tid været tendens til, at borgmesteren styrede forvaltningen.
– Vi bevæger os i en lidt anden retning nu, men der er stadig et stykke vej. Der ved jeg ikke rigtig, om der er den store forskel på, om det er Socialdemokratiet eller Venstre, der er ved magten. Det kan jeg håbe på, men jeg er ikke sikker, siger hun, der har kæmpet for borgerbudgettet og bedre høringsprocesser.
– Forvaltningen er med på det, men politisk kan man ikke respektere, at man ikke sætter dagsordenen. Det bliver vi nødt til, siger hun.
Ny politisk kultur
##ContentBoxStart##265278##ContentBoxEnd##
Her er Jesper Frost Rasmussen meget på linje.
– Vi er ikke i mål endnu, men vi har taget godt hul på at ændre den kultur, der var. Det siddende byråd har ønsket at være mere og tidligere involveret i processerne. Det har vi arbejdet med, og vi har blandt andet været ude med en kaffevogn for at høre de unges input til vores vision for 2025. Det var ikke sket i min forgængers tid, siger Jesper Frost Rasmussen.
Ønsket om en tidlig involvering har dog også en bagside. Mange projekter har en særdeles lang sagsbehandling, inden de bliver vedtaget, og plan- og miljøudvalget er det af alle de stående udvalg, hvor medlemmer hyppigst bruger standsningsretten og dermed får sagerne behandlet i byrådet.
– Det er helt fair, men det skræmmer nogle investorer væk. De gider ikke bruge tiden på politisk diskussion, siger Jesper Frost Rasmussen.
Mens han for første gang går til valg med et valgforbund, der tæller samtlige borgerlige partier fra Kristendemokraterne til Nye Borgerlige, har Radikale Venstre ved dette valg valgt at stå helt alene.
Ingen af borgmesterkandidaterne har endnu overbevist midterpartiet, der i denne periode har haft et mandat i byrådet i form af Anne Marie Geisler Andersen, der har en fortid som folketingsmedlem. Hun er også optaget af at ændre den politiske kultur, men føler sig ikke overbevist om, hvem der bedst kan stå i spidsen for det.
– En styrket midte er nok i virkeligheden det, vi i Radikale Venstre drømmer om for Esbjerg. Et flertal, hvor både røde og blå nuancer kommer med. Derfor er det for os også allermest troværdigt at gå til valg selv. Vi kan risikere ikke at blive afgørende i konstitueringssammenhæng, ligesom vi kan være heldige at få det afgørende mandat, siger Anne Marie Geisler Andersen .
Hvem der kommer til at dirigere orkestret fremover er uvist, men tonen er slået an til en spændende valgkamp.• mdbr@kl.dk