Lokalpolitikeren er en midaldrende mand
tekst Anna Törnqvist Jensen
Det kommer ikke bag på Ulrik Kjær, kommunalforsker ved Syddansk Universitet, at det er alder og køn, som byrådspolitikerne har mest fokus på, når de bliver spurgt til mangfoldighed i landets byråd.
– Det har jo gjort sig gældende ved en lang række valg efterhånden, at man kan se, hvor svært det er at ændre afgørende på antallet af unge og kvinder i kommunalpolitik til trods for, at man har talt meget om netop de to variable. Men i dag er der stadig for få unge og for få kvinder i forhold til fordelingen i befolkningen, siger Ulrik Kjær.
Samtidig finder han det heller ikke overraskende, at etnicitet er det, der optager politikerne mindst.
– Det er vanskeligt at diskutere etnicitet, fordi det kan være ganske forskelligt. Hvor mænd og kvinder er nogenlunde ligeligt fordelt i kommunerne, er der omvendt en ret skæv fordeling af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle steder er det helt naturligt ikke et issue, fordi der ikke bor så mange med anden etnisk baggrund end dansk, siger Ulrik Kjær.
Er det et problem?
Ifølge Ulrik Kjær er i dag omkring fem procent af de siddende kommunalpolitikere under 30 år, mens de unge udgør 20 procent af vælgerbefolkningen. Samtidig blev der ved sidste valg slået danmarksrekord, da knapt 33 procent af de nyvalgte var kvinder. Men man er stadig ikke i mål.
– I forhold til kvinderne er det jo ikke en imponerende andel, man er nået op på, når man tænker på, hvor meget man har talt om det de sidste mange år. Samtidig er der jo en kraftig underrepræsentation af unge, siger han.
Men om det udgør et demokratisk problem, er et politisk spørgsmål, mener han.
– Man kan forholde sig til det på mange måder. Nogle vil sige, at vælgerne har stemt på dem, de gerne vil have valgt, mens andre vil argumentere for, at byrådssammensætningen skal være et fuldstændigt spejlbillede af befolkningen. Jeg skal ikke være overdommer, men man kan sige, at der er nogle andre sammenhænge, hvor vi i hvert fald godt kan blive enige om, at vi gerne vil have ligestilling. Det gælder for eksempel mellem kønnene, og hvis flertallet mener, der skal være ligestilling, så er det jo også problematisk, hvis kvinder konstant og systematisk er underrepræsenteret i kommunalpolitik, siger Ulrik Kjær.
Kultur og demografi
Han mener, der både er kulturelle og demografiske årsager til, det kan være svært at finde unge og kvindelige kandidater.
– Hvis vi ser på, hvorfor der er færre kvinder, kan en af forklaringerne være, at kvinderne gennemsnitligt stadig trækker et lidt større læs på hjemmefronten. På den måde er det måske ikke så underligt, at der er relativt færre, der kan passe 18-20 timer om ugen ind til kommunalpolitik, siger Ulrik Kjær og fortsætter:
– For de unge gør det sig ofte gældende, at de er et sted i livet, hvor det kan være svært at binde sig for fire år og forudse, hvor man er om fire år.
Den kulturelle del af forklaringen består ifølge Ulrik Kjær i, at der er en udbredt opfattelse af, at kommunalpolitikere er midaldrende mænd.
– Hvis der i meget lang tid primært har været mænd – og midaldrende mænd – i politik, så er der rigtig mange, der har en opfattelse af, hvordan en kommunalpolitiker ser ud, og at det er en midaldrende mand. Det betyder, at dem, der ikke er midaldrende mænd, måske støder ind i nogle barrierer både hos dem selv, dem, der skal opstille dem, og dem, der skal stemme på dem, siger Ulrik Kjær og tilføjer:
– Og lad os være ærlige: Hvor mange mænd på 51 år, tror vi, bliver mødt med kommentarer som: ”Er du nu virkelig klar til det?” og ”Kan du finde ud af det?,” når de bliver opstillet eller valgt ind? Jeg tror, der er lidt flere kvinder på 21 år, der møder de kommentarer. • antj@kl.dk