Hvert fjerde byrådsmedlem bliver truet og chikaneret

27 procent af landets byrådsmedlemmer har oplevet at blive truet, chikaneret eller udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i denne valgperiode. De ubehagelige hændelser rammer ikke kun de folkevalgte, men også deres familier. Det viser en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har gennemført.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Kort før kommunalvalget i 2017 trak Christian Lorenzen sig som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti på Fanø. En anmeldelse til de sociale myndigheder om lokalpolitikerens børn fik bægeret til at flyde over for Christian Lorenzen, der kontinuerligt er blevet meldt til de sociale myndigheder gennem seks år. 

– Det var den sidste dag i oktober, at der indløb en ny anmeldelse, og den var meget, meget alvorlig. Den lød på, at jeg skulle have truet med at slå mine egne børn ihjel, og moderen til mine børn skulle have kørt spritkørsel, mens mine børn var i bilen. Det var rigtig grumt, og det ramte os virkelig hårdt. Jeg røg totalt ned i kulkælderen i fem dage, fortæller Christian Lorenzen om den tid, hvor han meddelte sin lokale partibestyrelse, at han ikke længere ville være spidskandidat. 

– Vi var jo forbi alle deadlines, men jeg sagde til bestyrelsen, at jeg slet ikke var på tale som en mulig borgmesterkandidat længere, og hvis det kom dertil, ville jeg trække mig fra alt, fordi jeg simpelthen ikke ville byde min ekskæreste og særligt ikke mine børn, at de skulle lide under mit offentlige ombud. Og det var dybest set det, det var kommet til, siger han.  

##ContentBoxStart##265267##ContentBoxEnd##

En fjerdedel er ramt

Christian Lorenzen er langt fra den eneste byrådspolitiker i landet, som har haft ubehagelige oplevelser i forbindelse med hvervet. En spørgeskemaundersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har lavet blandt byrådsmedlemmerne viser, at 27 procent har været udsat for trusler, chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere i denne valgperiode. Ni procent har været udsat for lignende af kollegaer i byrådet. For Christian Lorenzen begyndte anmeldelserne til de sociale myndigheder allerede et halvt år efter, han blev valgt til byrådet første gang i 2013. 

– Vi reagerede jo helt i panik første gang, selvom det dengang var noget mere banalt. Vi blev mødt af et offentligt system, som har nogle ting, de jo skal gøre, og det indebar blandt andet, at vores børn, som var fire og seks år gamle dengang, blev hevet ud af henholdsvis børnehaven og børnehaveklassen og skulle til en samtale med to socialrådgivere. Vi var meget bekymrede for, hvordan de ville opleve det, men heldigvis fangede de ikke så meget af, hvad der foregik. I dag er det jo desværre sådan for os, at jo flere gange det sker, jo hårdere bliver du også i filten, siger Christian Lorenzen, der i nogle af anmeldelserne har set beviser for, at den borger, der står bag anmeldelserne, også har ”klare links til et konkurrerende parti”. Disse anmeldelser har Christian Lorenzen selv anmeldt til politiet. 

– Best case er jo, at vi får vedkommende buret inde for injurier, konstaterer han. 

Der findes også eksempler på, at personer er blevet dømt for chikane eller trusler mod folkevalgte. Flere borgmestre har været udsat for grove trusler og chikane, og senest er en 55-årig mand blevet dømt skyldig for trusler mod Hjørrings borgmester Arne Boelt (S). Særligt op til sidste valg var Arne Boelt udsat for en række voldsomme episoder, der blandt andet indebar, at håndtagene på hans hjem blev smurt ind i afføring, at hjulboltene på hans bil blev løsnet, og at han blev passet op efter et besøg på Hjørring Gymnasium. 

Vejens borgmester, Egon Fræhr (V), blev i 2019 udstyret med en overfaldsalarm, ligesom politiet etablerede en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at passe på politikeren, efter han havde modtaget mails med trusler. I 2014 var det Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), der fik mails indeholdende trusler mod hans børn, ligesom bagdækkene på borgmesterens bil blev skåret op, og endnu en borgmester beretter i Nyhedsmagasinet Danske Kommuners undersøgelse om chikanerende besøg på bopælen og mærkelige genstande, der er blevet henlagt på borgmesterens adresse.

Danske Kommuner har været i kontakt med flere borgmestre, der har været udsat for chikane eller er blevet truet, men ingen af dem har haft lyst til at uddybe deres oplevelser. 

– Jeg vil helst bare glemme det, som en formulerer det.  

Vi ved, hvor din datter går i børnehave

Sådan har Gitte Simoni (DF), medlem af byrådet i Roskilde, der i 2015 fik landsdækkende opmærksomhed efter et debatindlæg i det lokale dagblad og efterfølgende blev udsat for trusler mod både sig selv og sine børn på de sociale medier, det også. Hun har dog ikke lagt oplevelserne helt bag sig. 

– Der var nogle, som var inde på min profil på de sociale medier og fik fat i et billede af min fireårige datter, som de delte med hendes fulde navn, ligesom der blev sendt trusler til mig i privatbeskeder, hvor de blandt andet skrev, at de håbede, mine børn ville blive tvangsfjernet, og at jeg ville blive kvalt i julemaden, så mine børn kunne blive befriet for mig. De skrev også, at nu vidste de godt, hvor min datter gik i børnehave, så de kunne jo altid komme og hente hende, fortæller Gitte Simoni og fortsætter:

– Det var virkelig, virkelig voldsomt, og mine børn har jo ikke valgt at være offentlige personer. Det er ganske almindelige børn.

Billedet af datteren dukker ifølge Gitte Simoni op med jævne mellemrum på de sociale medier. 

##ContentBoxStart##265268##ContentBoxEnd##

Forfulgt på vej til fodbold

Mette Juhl (S), som blev valgt ind i byrådet i Hedensted ved sidste valg, har også gjort sig ubehagelige erfaringer efter sin første valgperiode som folkevalgt. 

– Der er en borger, som har holdt på en parkeringsplads og holdt øje med, hvornår jeg har været færdig med et møde på kommunen og fulgt efter mig hjem, hvor jeg skulle hente min søn og sætte ham af til noget fodbold. Borgeren fulgte efter mig hele vejen. Jeg har også oplevet, at der bliver kørt forbi mit hus mange gange, siger Mette Juhl, som har ”været nødt til at lægge det fra sig”.

– I starten blev jeg oprevet og tænkte, om jeg kunne lade min søn være alene hjemme, om jeg kunne undlade at låse døren, og om jeg skulle tjekke mine hjulkapsler, inden jeg satte mig ind i bilen. Men jeg har været nødt til at lægge det fra mig, og det er jo ikke forbudt at køre den samme rute som mig rundt i byen, og det er heller ikke forbudt at køre forbi mit hus mange gange på en dag. På den måde kan det blive lidt uhåndgribeligt. Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at det bliver gjort for at lægge pres på.

Da Mette Juhl var nyvalgt, havde hun også fornøjelsen af faste opkald fra en ukendt stønner. 

– Over en periode på tre-fire måneder var der dagligt en mand, som ringede og præsenterede sig som en vælger fra lokalområdet, hvorefter han gik i gang med at stønne, og jeg havde en klar fornemmelse af, at han rørte ved sig selv imens.  

##ContentBoxStart##265269##ContentBoxEnd##

Vil ikke bukke under

Stønneren var dog for Mette Juhl lettere at håndtere end de vrede mails, hun får fra borgere, og forfølgelsen gennem byen. 

– Det er jo bare en eller anden klaphat, som har trykket et tilfældigt nummer. Det er grænseoverskridende, når det bliver ved, men det er nemmere at håndtere, siger hun og tilføjer, at hun med erfaring fra en lokalpolitisk engageret familie er indforstået med, at det godt kan koste at stikke snuden frem. 

– Jeg synes bestemt ikke, det er rimeligt, eller det er noget, man bare skal vænne sig til. Men det er det samme, som skuespillere, sangere og avisskribenter, der også skal finde sig i, at når man stikker snuden frem, så risikerer man at få et par på den. Det følger med. Jeg synes ikke, vi skal finde os i, at det bliver groft, men når man stiller sig op på en ølkasse og har noget at sige, så risikerer man også, at folk svarer, siger Mette Juhl.

Det er dog ikke alle, der har det lige sådan. For Gitte Simoni har truslerne mod hende og hendes børn ført til, at hun tog sit lokalpolitiske engagement op til overvejelse. 

– Vi har diskuteret det herhjemme, men vi har også besluttet, at det ikke skal afgøre, om man kan være politiker i Danmark. Vi har talt meget om, at børnene måske skulle skifte efternavn, så de ikke hedder det samme som mig, og vi har videoovervågning på huset, ligesom børnenes skole er informeret. Jeg kan stadig frygte for, om der er nogle, der ser sig sure på mig. Men jeg har besluttet at fortsætte i politik, siger Gitte Simoni, der dog ikke er i tvivl om, at historierne om trusler og chikane mod byrådspolitikere kan afholde andre fra at stille op. 

– Jeg tror sagtens, det kan være med til at skræmme nogle væk, konstaterer hun.

##ContentBoxStart##265270##ContentBoxEnd##

Denne opfattelse deler Christian Lorenzen.

– Jeg ved, det har holdt nogle væk, da jeg efterfølgende har haft kontakt med mulige kandidater for os, som kender til det, jeg har været igennem, og det er typisk mødre, som siger: ”Det der skal jeg eddersparkemig ikke rode mig ud i. Jeg fatter ikke, hvordan du kan holde til det, og det kommer jeg ikke til at byde mine børn og min familie”, siger Christian Lorenzen og fortsætter:

– Som politiker og beslutningstager må man selvfølgelig stå på mål for de politiske beslutninger, man er med til at træffe. Det accepterer jeg, og det er en helt åbenlys præmis. Men det er ikke i orden, når det bliver personligt, og det er i særdeleshed ikke i orden, når det går på mine børn. Mine børn har ikke valgt, at jeg skal være folkevalgt på Fanø, siger Christian Lorenzen, som også opfordrer politiet og anklagemyndigheden til at straffe chikane mod folkevalgte hårdere. 

– Det er det, der skal til, for det her kan vi ikke samtale os ud af som mennesker, så længe der er nogle, der er så modbydelige, at de er villige til at gøre det her. 

Trods de dårlige oplevelser er Christian Lorenzen efter grundige overvejelser tilbage som spidskandidat ved det kommende kommunalvalg i november.

– Jeg er dybest set en stædig ræd, og selvom man selvfølgelig altid kan være nødt til at tage sin beslutning op til overvejelse, fordi man ikke har fantasi til at forestille sig, hvad folk kan finde på, har jeg indtil videre truffet en beslutning, der hedder, at de kraftedeme ikke skal få mig ned med nakken igen, slår han fast. • antj@kl.dk