Chikane truer demokratiet

Chikane fra borgere kan ifølge forskere begrænse engagementet i kommunalpolitik og få færre til at melde sig ind i den offentlige debat.

tekst Amalie Frøkjær-Rubbås

Chikane og trusler. Det er, hvad en fjerdedel af respondenterne i en undersøgelse foretaget af Danske Kommuner, svarer, at de har oplevet i forbindelse med deres virke som byrådspolitiker i denne valgperiode. De ubehagelige oplevelser for politikerne kan i sidste ende have store konsekvenser for engagementet i kommunalpolitik.

– Når der bliver blandet personlig hetz ind i politik, for eksempel i et forsøg på at omgøre en politisk beslutning eller presse nogle til tavshed, er det en trussel mod det lokale demokrati, siger Ulrik Kjær, der er professor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

At politik er en kontaktsport, er et argument, der ofte florerer, når man snakker politikernes arbejdsvilkår, men det, mener Ulrik Kjær, er en misforståelse.

– Det er ikke meningen, og det er ikke rimeligt, at politikerne skal finde sig i det. Ideen er, at man skal kæmpe på politikken og ikke på personen. For mange tænker måske, at byrådsmedlemmer kan tage det, og det kan være en af de ting, der gør, at der ikke for alvor bliver gjort noget ved det, siger forskeren, der heller ikke er overrasket over, hvor mange der oplever chikane.

– Undersøgelser er ikke noget nyt, og det er ikke første gang, vi ser høje tal. Problematikken er nok desværre for velkendt, men evnen til at gøre noget ved det som samfund er åbenbart begrænset, siger Ulrik Kjær. 

Fravælger politik

Karina Kosiara Pedersen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, lægger vægt på, at der ikke er meget forskning i Danmark på området. Internationale studier viser dog en klar tendens ved chikanen.

– Det virker demobiliserende. Man ser, at der er nogle, der fravælger politik, og det er også medvirkende til, at folk stopper i politik, siger hun.

Det er ikke altid lige nemt at komme videre fra episoder med chikane, og Karina Kosiara Pedersen pointerer, at politikere i Folketinget ofte kan have nemmere ved at lægge voldsomme sager fra sig, fordi de har partiorganisationen tæt på sig til hverdag. Anderledes er det dog ude i byrådene, hvor byrådsmedlemmernes politiske virke foregår uden for deres arbejdstid.

– Vi ved for lidt om, hvad der virker, men vi ved, at det er vigtigt, at man ikke sidder alene. Kommunalpolitikere er udsatte, fordi de er politikere i deres fritid og ikke har de samme former for hjælp som folketingspolitikere, siger Karina Kosiara Pedersen. 

Ikke en sag for partiet

##ContentBoxStart##265273##ContentBoxEnd##

Selvom byrådsmedlemmer ligesom folketingspolitikere har brug for hjælp og bistand i sager om chikane, er det ikke noget partiernes landskontorer lægger stor vægt på.

Danske Kommuner har i en rundspørge hos landskontorerne ved partierne SF, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten undersøgt procedurerne vedrørende chikane af byrådspolitikere. 

Rundspørgen viser, at SF som de eneste har lavet et skriv til kandidater omkring chikane, og partiet har også en hotline. Dansk Folkeparti har kurser om sociale medier, hvor emnet som regel er på dagsordenen. Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Enhedslisten har ikke nogen egentlige procedurer, og de oplever, at det generelt er noget, man håndterer lokalt.  

En trist udvikling

I Venstre er partisekretær Christian Hüttemeier trist over udviklingen og er også bange for, at det kan holde nogle mennesker væk fra politik. Men som landsorganisation er det ikke der, hvor sagerne lander.

– Som udgangspunkt er det ikke en opgave, der ligger hos os som landsorganisation. Hvis en byrådspolitiker bliver udsat for chikane i en grad, der overskrider loven, skal myndighederne selvfølgelig inddrages. I sådan en situation vil jeg da have en forventning om, at den pågældende kommune har et beredskab, som kan hjælpe politikeren på samme måde, som hvis en ansat på rådhuset rammes af stress eller på anden måde har brug for hjælp, siger partisekretæren, der dog også pointerer, at det er et problem, de er opmærksomme på.

– Det er selvfølgelig noget, vi har fokus på til vores samlinger med kandidater, så de på den måde er forberedt på, hvad der kan ske, når de træder frem i offentligheden som politiker, siger Christian Hüttemeier. • marp@kl.dk