Borgmestre siger ja tak til nærhospitaler
tekst Gitte Johansen
Det gjorde ondt, da det lokale sygehus lukkede. Alligevel er der ingen af de borgmestre, som Danske Kommuner har talt med, som ønsker den gamle sygehusstruktur tilbage.
– Vi vil ikke tilbage dengang, hvor de kunne ordne det hele nede på Tønder Sygehus. Jeg vil da hellere opereres på Rigshospitalet end Aabenraa Sygehus, hvis jeg fejler noget kompliceret. Der er nogle opgaver, der egner sig til at blive løst lokalt, og så er der andre ting, vi aldrig kunne drømme om at flytte ud igen, siger borgmester Henrik Frandsen (Lokal), Tønder Kommune.
Med det i baghovedet er Tønders borgmester positiv stemt over for ideen om at etablere nærhospitaler, som statsminister Mette Frederiksen lancerede i sin tale ved Folketingets åbning.
Ifølge et ikke-publiceret fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen bliver der tale om 10-20 nærhospitaler. De får ingen sengepladser, men kan tilbyde en række ambulante behandlinger til blandt andet ældre og kronikere, som har et stort behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Nærhospitalerne placeres i områder, hvor borgerne har langt til nærmeste sygehus.
– Det betyder meget, at tilbuddene kommer tættere på. Der er mange ældre og svage mennesker, som har meget langstrakte sygdomsforløb, og hvor det er meget udmattende, når de skal transporteres til Aabenraa flere gange om ugen. Nogle er næsten ved at opgive behandlingen, fordi de ikke orker det længere, fortæller Henrik Frandsen.
90 km til sygehuset
De seneste 10-15 år er der nedlagt 19 lokale sygehuse, og mange steder er der blevet langt til det nærmeste sygehus med akutmodtagelse. I gennemsnit har danskerne 19,6 km målt i vejafstand. Længst har borgerne i Thyborøn, som skal køre 90 km for at komme til det nye supersygehus i Gødstrup.
– Vi har haft mange følelsesladede diskussioner om placeringen af supersygehusene. Den kamp er kæmpet, og sygehuset ligger, hvor det ligger. Men vi er meget optagede af, hvilke funktioner vi kan flytte tættere på, så borgerne undgår de lange transporter, og derfor er vi spændte på det nye forslag. Vi glæder os til at se, hvad ligger der i det, siger Erik Flyvholm (V), der er borgmester i Lemvig Kommune.
Allerede i dag arbejder kommunen sammen med Region Midtjylland omkring genoptræningsenheden på det gamle sygehus i Lemvig, og Erik Flyvholm håber, at de nye nærhospitaler kan sætte skub i den udvikling.
– Vi håber, at det, man kalder nærhospitaler, bliver et samarbejde, hvor man bringer sundhedsfagligt personale nærmere borgerne. Det er vigtigt for os, at den regionale faglighed omkring sundhedstilbuddene kommer tættere på, siger Erik Flyvholm.
##ContentBoxStart##265653##ContentBoxEnd##
Pengene skal følge med
I det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen er der lagt op til, at en række sygehusfunktioner som diagnostiske undersøgelser, ambulante behandlinger og opfølgende kontroller kan ske på de nye nærhospitaler. Som eksempel på målgrupper nævnes blandt andet ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdom, samt gravide og børnefamilier.
I landets geografisk største kommune Ringkøbing-Skjern lyder planerne fornuftige hos borgmester Hans Østergaard (V), hvis de nye opgaver vel og mærke finansieres.
– Nærhospitaler giver god mening, men hvis der ikke følger penge med, vil interessen selvfølgelig være mere lunken. Det er jo det, vi har oplevet gennem årene, at sundhedsydelser bliver flyttet fra regionerne til kommunerne, uden at der er fulgt økonomi med, siger Hans Østergaard (V).
I Frederikshavn er borgmester Birgit Stenbak Hansen (S) mest optaget af den sammenhæng i patientforløbene, hun håber, de nye nærhospitaler kan være med til at skabe.
– Det bliver aldrig gammeldags at tale om patienten i centrum, og det tør jeg godt sige, at vi ikke har i dag. Hvor mange har ikke oplevet at komme hjem og ikke rigtig være klar over, hvem der følger op på de blodprøver, der blev taget under indlæggelsen? Er det kommunens sygeplejersker eller hospitalet, som følger op? Den manglende sammenhæng er nok det, jeg er allermest optaget af, at vi får løst, siger hun.
Landets laveste levetid
Lukningen af de små sygehuse har ifølge Sundhedsstyrelsen betydet, at et stort antal ældre, kronikere og socialt udsatte har fået ekstra langt til sundhedsvæsenet. Det er problematisk, da der er evidens for, at afstanden til sundhedstilbud påvirker brugen af sundsvæsenet. Nærhospitalerne kan derfor bidrage til en øget lighed i sundhed ved at bringe tilbuddene tættere på borgerne.
– Det må selvfølgelig ikke gå ud over kvaliteten, når man flytter opgaver ud. Men afstanden betyder meget for ressourcesvage borgere, som har svært ved at komme afsted. Derfor er nære sundhedstilbud en måde at skabe mere lighed i sundhed, siger Henrik Frandsen fra Tønder.
Den problematik nikker Thomas Adelskov (S) genkendende til. Han er borgmester i Odsherred. En kommune, der sammenlignet med af landet har en relativt større andel af borgere, som trives dårligt, ryger og drikker for meget og bevæger sig for lidt.
– Der er hos nogle en opfattelse af, at alt er bedre, når det er samlet i store enheder. Det, tror jeg også, er rigtigt, når det handler om meget specialiserede opgaver. Men for en psykiatrisk patient eller en borger med KOL giver det enorm stor tryghed, at han kan komme i kontakt med en læge uden at køre mange kilometer. Derfor er jeg stor tilhænger af, at vi flytter en række af de lægefaglige kompetencer ud, hvor de borgere, som har allermest brug for sundhedsvæsenet, lever, siger Thomas Adelskov.
Han bakkes op af Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune, hvor borgerne har den laveste middellevetid i Danmark. Han er ikke tvivl om, at et nærhospital vil kunne skabe bedre sundhed for borgerne på Lolland.
– Hvis jeg ser tilbage på min gamle far, som døde af kræft, så ser jeg en mand, som, hvis han skulle transportere sig til Køge to gange om ugen, ville give op og sige: ”Det gider jeg simpelthen ikke. Så må det gå, som det går”. Den gruppe borgere kan man tage bedre hånd om med nære sundhedstilbud, hvor man flytter dem, som udfører opgaven, ud til borgerne i stedet for at flytte borgerne ind på sygehuset, siger han.
##ContentBoxStart##265654##ContentBoxEnd##
Efterladt på perronen
På Østmøn har de borgere, som bor længst væk, 60-70 km til det nærmeste sygehus, og på borgmesterkontoret i Vordingborg Kommune er Mikael Smed (S) positiv over for tanken om at løse opgaverne så tæt på borgerne som muligt. Alligevel er der noget, der nager.
– Der skal følge ressourcer med, så vi rent faktisk kan levere et ordentligt produkt i alle dele af landet. Det er jo ikke sådan, at fordi man åbner nogle nærhospitaler og lader borgmestrene sidder med i en styregruppe, så er alt godt. Man er nødt til at kigge på udfordringerne fra et centralt sted og forholde sig til, at der er forskel på adgangen til sundhed i Danmark. Den udfordring håber jeg, at man har nogle svar på, når man kommer med et konkret udspil, så der ikke er nogen, som bliver efterladt på perronen, siger Mikael Smed. • gij@kl.dk