Kommunernes budgetter er på plads

Trods en historisk svær proces har alle kommuner nu vedtaget budgetterne for 2022, og de foreløbige indmeldinger, efter budgetter er lukket, viser, at kommunerne holder sig inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen. På bagkant venter diskussioner om, hvordan kommunerne fremover i fællesskab holder sig inden for rammerne.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Til næste år regner kommunerne med at levere velfærd til børn, ældre, borgere med handicap, kulturtilbud, erhvervsliv og meget mere for omkring 276 milliarder kroner. Samtidig budgetter kommunerne med udgifter til at bygge og renovere for omkring 19,8 milliarder kroner.

Det oplyser KL i en pressemeddelelse.

De samlede service- og anlægsudgifter forventes dermed at holde sig inden for de økonomiske rammer, som KL aftalte med regeringen i foråret. Og det, selvom det undervejs så umådelig svært ud at nå i mål.

– Jeg er utrolig glad for, at vi efter en ekstraordinær proces er lykkedes med at komme i mål med budgettet for 2022. Vi har i år stået over for en historisk stor udfordring, men kommunerne har i fællesskab taget en svær opgave på sig, og det fortjener stor ros, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) og suppleres af næstformand Martin Damm (V):

– Det har krævet hårde prioriteringer hele raden rundt at komme i mål i år, og alle har måtte bøje sig for at nå hinanden. At det nu er lykkedes, vidner om et stærkt kommunalt sammenhold og en stor opbakning til at overholde de aftaler, vi indgår med regeringen.

Processen skal gentænkes

Årets budgetforløb endte dramatisk, da KL’s formandskab historisk besluttede, at alle kommuner skulle reducere deres budgetter med 0,4 procent for at komme det sidste stykke vej i mål. På baggrund af dette års udfordringer med at komme i mål lægger KL op til at gentænke det forløb, hvor kommunerne koordinerer budgetterne for at komme i mål i forhold til økonomiaftalen med regeringen.

– Vi har i borgmesterkredsen givet hinanden håndslag på, at der skal findes en ny proces, og den diskussion skal i gang umiddelbart efter valget. Det er afgørende, at alle kommuner oplever, at processen sker på en ordentlig måde, siger Jacob Bundsgaard, mens Martin Damm tilføjer:

– Det, der er på spil her, er kommunernes frihed. Hvis vi gerne vil bevare den fleksibilitet og indflydelse, som vi har via vores samarbejde med regeringen i dag, så skal vi kunne overholde de aftaler, vi indgår. Derfor vil vi nu fra KL’s side lægge os i selen for at finde en model, alle kan se sig selv i, siger han.

Over for Danske Kommuner uddyber Jacob Bundsgaard, at budgetprocessen i år har været særlig vanskelig, fordi kommunerne startede meget langt fra målet.

– Det har været en svær øvelse, og det har det af to årsager. For det første er der et stor behov og nogle områder, som virkelig presser – ikke mindst det specialiserede socialområde. Dernæst har nogle af de kommuner, der hidtil har haft svært ved at finansiere de ting, de har haft brug for, fået mere finansiering i forbindelse med udligningsreformen. Der er nogle niveauer, der skal tilpasse sig over de kommende år, og det er det, vi skal have designet en proces til. Og det skal være en proces, der kan håndtere, at vi stadig vil have den frihed, aftalesystemet giver, siger han.

Det kræver ifølge Jacob Bundsgaard grundige diskussioner om ret og rimeligt, og hvordan balancerne sikres fremadrettet. Men de diskussioner skal først finde sted efter valget.

– Det er for tidligt at tale om mulige løsninger, for en væsentlig del af denne her opgave er også at få en proces, som giver et fælles fundament at stå på. Før vi har det, vil jeg ikke begive mig ud i nogle spekulationer om, hvordan en løsning kan komme til at se ud, siger Jacob Bundsgaard.

Kommunernes fortsatte frihed vil dog være omdrejningspunktet.

– Min ambition er, at det her er noget, vi kan løse i fællesskab, uden Christiansborg behøver blande sig. Det, tror jeg, vi står os bedst ved. Vi har i forvejen ansvaret for en meget stor del af velfærdssystemet, og jeg synes også, det kræver, at vi kan leve op til den del af ansvaret, der handler om at få pengene til at passe, siger Jacob Bundsgaard og tilføjer, at ingen kommuner er interesserede i strammere statslig styring.

– Det er jo ikke bare, fordi vi gerne selv vil bestemme. Det handler om at sikre, at vi bruger de ressourcer, vi har, bedst muligt. Og det gør man nu engang bedst ved at have nogle, der er tættere på den enkelte borger, end man er på Christiansborg. Vi kan løse opgaverne mere præcist, end hvis man laver en prioritering fra Christiansborg, lyder det fra Jacob Bundsgaard.

De endelige budgettal for 2022 for kommunernes service- og anlægsudgifter offentliggøres af Danmarks Statistik til januar. antj@kl.dk