Naturnationalparker i modvind
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Forskere råber op om en biodiversitetskrise, og hvis naturen skal have en fremtid i Danmark, er der brug for handling. Men selvom de fleste sandsynligvis ønsker mere biodiversitet og vild natur i Danmark, er der alligevel opstået problemer i forbindelse med udpegningen af de kommende naturnationalparker. Flere kommuner har nemlig meldt ud, at de ikke ser en naturnationalpark for sig i områderne omkring deres kommuner. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil dog hellere starte med en åben dialog.
– Det er vigtigt at have begge sider af mønten med. At der både er nogle, der melder ind, og nogle, der er bekymrede. Den debat må vi så tage, men processen starter først for alvor nu, og hvis man tænker, at beslutningen skal tages nu, så mangler man jo en del af debatten, siger miljøministeren til Danske Kommuner.
Der skal laves 15 naturnationalparker i Danmark, og fem placeringer er allerede fundet. Lea Wermelin indbød før sommer kommuner, borgere, interesseorganisationer og andre interessenter til at byde ind på, hvor man kunne lægge de resterende 10, og det blev til knap 200 bud i alt. Efterfølgende er der udvalgt 23 mulige lokationer, og til december falder beslutningen om de præcise placeringer.
Nej tak til naturnationalpark
En af de kommuner, der ikke ønsker en naturnationalpark i det areal, der er udpeget, er Rebild Kommune. Her skal Rold Skov muligvis være et område med indhegnede dyr og vild natur, men det er Borgmester Leon Sebbelin (R) og et enigt byråd ikke tilfredse med.
– Vi ønsker ikke det areal, der er i spil, som en naturnationalpark. Der er allerede områder, der er omlagt til urørt skov, og det resterende areal, der er tilbage af de statslige arealer, er meget velegnet til at lave byggematerialer. Det er certificeret træ, der kan bruges til at fortrænge beton, som savværkerne skriger efter. Arealet er meget bedre, også i klimasammenhæng, sådan som det bruges i dag, siger Leon Sebbelin, der sammen med resten af byrådet og byens grønne råd pegede på et område ved Lindenborg Ådal, hvor man også ville kunne få et stort sammenhængende naturområde, men uden at ødelægge produktionsskov.
Borgmesteren i Rebild lægger også vægt på, at tidsfristen er et problem. Hen over sommeren fik de et par måneder til at give et høringssvar om naturnationalparker, hvilket han ikke synes var lang tid, og selvom han er åben overfor Miljøministeriet, er han ikke imponeret over, hvor hurtigt beslutningerne skal tages.
– Vi vil gerne i dialog, men tidshorisonten på få måneder til så indgribende en ting, det er godt nok ikke lang tid, siger Leon Sebbelin.
Også i Silkeborg er man ikke synderligt begejstret for en naturnationalpark i det område, der kaldes Søhøjlandet. Borgmester Steen Vindum (V) er ikke vild med ideen om at sætte dyr bag hegn og mener, at det er unaturligt.
– Jeg er med på, at vi skal fremme biodiversiteten. Men det er gode gamle danske dyrearter, man indhegner, og det virker efter min mening udansk, siger borgmesteren i Silkeborg, der også mener, at en indhegning vil begrænse blandt andet mountainbikere i en vis grad, og at det vil virke som et mindre velkommende sted. Han er dog stadig åben for dialog, og kommunen er klar til at tale med Miljøministeriet.
I Kolding er man til gengæld noget mere begejstret over naturnationalparkerne. Her er Stenderup Skovene udpeget som en mulig lokation.
– Vi har selv budt ind i et enigt plan-, bolig- og miljøudvalg, og vi er som udgangspunkt positive. Der findes skrækeksempler på, hvordan det ikke skal være, men miljøministeren har været ude og sige, at der er lyttet til kritikken, og at der vil blive handlet på det. Debatten kører også på sociale medier og bærer tydeligt præg af skrækeksemplerne. Derfor er det vigtigt, at der bliver en reel og inddragende proces, siger Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding.
##ContentBoxStart##265257##ContentBoxEnd##
Mytedræbermission
Miljøminister Lea Wermelin oplever, at der er opstået mange myter på især de sociale medier. Friluftslivet er især der, hvor mange udtrykker deres bekymring, og derfor er miljøministeren gået på det, hun kalder en ”mytedræbermission” for at informere folk om, hvad der rent faktisk ligger i at skulle opføre naturnationalparker.
– Grunden, til at det er store områder, er, fordi man selvfølgelig kan få skabt økosystemprocesser, men det betyder også, at de store dyr kan trække hen i områder, hvor der er ro. De kan også flytte sig afhængigt af det friluftsliv, der er, siger Lea Wermelin.
Miljøministeren pointerer også, at der i Fussingø og Gribskov, hvor man allerede har besluttet, hvordan parkerne skal se ud, er planlagt muligheder for både at cykle, ride, gå ture med hunden, sove i shelter og andet friluftsliv. Miljøministeriet har desuden lavet en trepartsaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, der skal hjælpe med at skabe de bedst mulige rammer for friluftslivet.
En anden gennemgående bekymring, ministeren møder, er historien om statens arealer i Mols Bjerge. Her blev der udsat vilde dyr, hvoraf flere sultede og døde hen over vinteren. Bekymringen går nu på, om det kommer til at gentage sig.
– Det er i hvert fald også en myte, der er opstået. Vi kommer ikke til at gå på kompromis i forhold til dyrevelfærden. Det kan man heller ikke i forhold til loven. Vi mener det politisk, og man kan heller ikke gøre det lovligt. Det, der skete på statens arealer i Mols Bjerge, var helt uacceptabelt, og det har intet med naturnationalparker at gøre, lyder det fra Lea Wermelin.
##ContentBoxStart##265256##ContentBoxEnd##
Ingen skuffeplan
Lea Wermelin vil ikke tage stilling til, hvad der skal ske, hvis en kommune med det mest optimale område for biodiversiteten siger nej til en naturnationalpark. Hun vil ikke kortslutte den begyndende debat, og hendes appel til kommunerne er, at alle parter mødes i et fælles forum til diskussion og dialog. Men det er nu en gang statens arealer, og staten, der bestemmer, om en naturnationalpark skal placeres et sted eller ej.
– Det er klart, det er jo et politisk flertal bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, som har afsat 888 millioner kroner til et historisk løft af dansk natur. Det har vi, fordi naturen herhjemme har det svært. Der er mange af de arter, som vi kender og holder af, der er i tilbagegang, og hvor vi har behov for at gøre noget, hvis vi skal sikre, at de også er her i fremtiden. Nu kommer vi så til at skulle tage den debat med kommunerne, men også med alle de andre parter. Det glæder jeg mig til, og jeg synes, det er vigtigt, at der også bliver mulighed for den debat.
Kan man forestille sig en situation, hvor Miljøministeriet vil trumfe en kommune, hvis de ikke vil have en naturnationalpark?
– Grunden til, jeg siger, at nu starter processen for alvor, og nu tager vi debatten, det er jo, fordi man sagtens kan vælge at gå meget konfliktfyldt ind i det her med armene over kors den ene eller den anden vej. Jeg appellerer til, at vi nu får en god dialog og debat om det. Det er jo faktisk ret komplekst og kompliceret, og derfor vil jeg ikke være med til at kortslutte debatten på forhånd. Jeg tror, det er vigtigt, at vi tager den dialog med hinanden, og at vi giver plads til, at vi får talt om det.
Men du er ikke afvisende over for, at I vil gå ind og bestemme?
– Jeg kan godt forstå, at man kan lægge det så hårdt op og tage konflikten på forhånd. Det, vi har nu, er en faglig bruttoliste med 23 områder, og der kommer vi til at tage dialogen. Vi har ikke nogen skuffeplan, så vi vil insistere på, at vi skal have en dialog om indholdet, og hvad der er vigtigt at få kigget på i de lokale områder. Og så kommer vi i december til at se på, hvordan Danmark så skal se ud, siger miljøminister Lea Wermelin. • marp@kl.dk