Den ældste kandidat er 97 år, en tredjedel er kvinder og over 9.000 stiller op til KV21
tekst Anna Törnqvist Jensen
9.167 personer har meldt sig som kandidater til landets byråd og borgerrepræsentationer. Det viser en opgørelse over kandidaterne, som KMD har lavet.
Ifølge KMD er 34 procent af kandidaterne kvinder. Det er ny rekord, da andelen af kvindelige kandidater ved kommunalvalget i 2017 var 31,8 procent. Alderspræsidenten ved KV21 er 97 år, og en gennemgang, som Danske Kommuner har lavet på baggrund af KMD’s data, viser, at gennemsnitsalderen for kandidaterne er 51, 8 år.
1.351 har ifølge KMD meldt deres kandidatur til regionsvalget. Her er alderspræsidenten 94 år.
Ifølge KMD kan der på landets stemmesedler findes 21 pædagogmedhjælpere, 10 lægesekretærer, fem organister og 35 administrerende direktører eller CEOs. antj@kl.dk