
Kandidat advarer mod at stemme på andre med anden etnisk herkomst
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Byrådsmedlem Emrah Tuncer (R) går benhårdt ind i valgkampen med brochurer indirekte rettet mod en anden kandidat til kommunalvalget i Holbæk. Det skriver DR.
I brochurerne, der er skrevet på tyrkisk og er afleveret ved borgere med tyrkiske navne, beder han først og fremmest om, at de stemmer på ham. Men samtidig advarer han også imod, at man stemmer på andre med anden etnisk herkomst end dansk.
Ifølge DR, der har fået oversat brochuren og fået oversættelsen godkendt af Emrah Tuncer, skriver han, at kandidater med anden etnisk herkomst påstår, at de vil ændre partiers linje mod udlændinge indefra, men at de aldrig vil ændre noget.
I Holbæk er der kun én anden kandidat med anden baggrund end dansk, Derya Tamer (S), og Emra Tuncer afviser overfor DR ikke, at brouchren er rettet med den socialdemokratiske kandidat.
– Det der står, det er fakta. Det står jeg 100 procent inde for. Og jeg havde gjort det igen. Det, der står, er, at de partier på Christiansborg, som er imod indvandrere, flygtninge og muslimer, det er jo Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Socialdemokratiet den dag i dag, siger han til Emra Tuncer til DR.
Formanden for Radikale Venstre i Holbæk, Henrik Bøgh, siger til DR Sjælland, at brochuren er hård i retorikken, men at han står inde for indholdet. marp@kl.dk