
Kommunaldirektør skifter job
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Ved årets udgang stopper Lau Svendsen-Tune efter otte år som kommunaldirektør i Vordingborg. Det gør han for at tiltræde en ny stilling som administrerende direktør i den faglige organisation DM, der tidligere gik under navnet Dansk Magisterforening.
– Det er med en god blanding af vemod og forventningsglæde, at jeg nu skal sige farvel til Vordingborg Kommune. Jeg holder rigtig meget af mit job, fordi jeg sætter stor pris på samarbejdet med alle kolleger, samarbejdspartnere og politikere, og fordi jeg synes, at vores kommune er fantastisk. Samtidig glæder jeg mig naturligvis til at tiltræde i DM. Jeg har været 30 år i den kommunale verden, så det er et spændende brancheskifte med mange nye udfordringer, og derfor har jeg valgt at takke ja til det nye job, siger Lau Svendsen-Tune i en pressemeddelse fra Vordingborg Kommune.
Rekrutteringen af en ny direktør sættes hurtigst i gang, og der forventes at være fundet en afløser den 1. marts 2022. marp@kl.dk