
K tager borgmesterposten i Favrskov
tekst Mads Brandsen
Efter et længere konstitueringsforløb på rådhuset i Hinnerup står det klart, at Favrskovs nye borgmester hedder Lars Storgaard (K).
Det sker som følge af en konstitueringsaftale mellem Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der til sammen har 13 mandater i byrådet.
Dermed må Socialdemokratiets Nils Borring takke af efter at have været borgmester siden 2010. Partiet gik 7,5 procent tilbage, men er med 35,6 procent af stemmerne fortsat det største i kommunen.
Valgets store vinder blev derimod Det Konservative Folkeparti, der gik frem fra to til seks mandater, hvilket er et mandat mere end Venstre. mdbr@kl.dk