Eva Kjer Hansen tabte til Pape- og Villyeffekten

Det, der blev kaldt præsidentvalgkampen i Kolding mellem de to eksministre – Eva Kjer Hansen og (V) og Villy Søvndal (SF) - tog en højst usædvanlig drejning. Den blå familie viste sig at være dysfunktionel. Ind på scenen trådte den konservative Knud Erik Langhoff og præsenterede en konstitueringsaftale mellem K, S, SF og R, der gjorde ham til borgmester.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Omkring klokken 23.20 på valgaftenen kommer en sejrssikker Eva Kjer Hansen ud ad døren til byrådssalen på Koldings maleriske gamle rådhus, hvor væggene prydes af gamle skilderier. Blandt andet en kæmpe slagscene med blå husarer, hvis uniformer matcher Eva Kjer Hansens blå blazer perfekt.

Hun smiler sejrsstolt til den ventende presse, der er mødt talstærkt op. Alle, også de landsdækkende medier, har identificeret, at Kolding er stedet, der kan blive spændende.

– Jeg kan konstatere, at vi har et klart blåt flertal. Nu skal vi bare have samlet den blå familie til en snak, sagde hun og skrider ned ad trappen, som om hun allerede er borgmester.

Det er ikke en hel urimelig forventning. Selvom partiet med den nye kendisspidskandidat har fået en ordentlig ørefigen af vælgerne og er gået næsten 14,6 procent tilbage, så har Venstre stadig fået 31,8 procent af stemmerne. Og sammen med Konservative og DF kan de tælle til 14 ud af 25 pladser i byrådssalen.

Men det viser sig, at det bliver mere spændende end som så. Eva Kjer Hansen har gjort regning uden vært.

Skilsmisseramt

Ingen har set den konservative spidskandidat Knud Erik Langhoff på rådhuset endnu. Men der begynder at komme berusede og begejstrede konservative partisoldater ind i rådhusets kantine. De hujer og råber ”Papeeffekt”. ”Hold kæft det er vildt”, siger en.

Det Konservative Folkeparti har nemlig fået et kanonvalg i Kolding. En fremgang på 7,2 procent giver dem 10,5 procent af stemmerne, og partiet går fra at have nul til tre pladser i byrådet.

Så går der pludselig rygter om, at Knud Erik Langhoff sidder et sted ude i byen og taler med Villy Søvndal. Og Socialdemokratiets spidskandidat Birgitte Munk Grunnet og Radikales Merete Due Paarup er vist også med.

Omkring klokken halv et på valgnatten løber rygtet gennem rådhuset som en steppebrand. Kamerafolk, fotografer og journalister maser og kæmper om pladserne foran byrådssalen.

Ud kommer den pensionerede bankmand Knud Erik Langhoff. Men han er ikke sammen med nogle blå politikere. Ved hans side står Villy Søvndal og den socialdemokratiske- og den radikale spidskandidat.

– Godaften! Vi har nu indgået en konstitueringsaftale mellem Konservative, Socialdemokratiet, SF og Radikale. Vi får en konservativ borgmester i Kolding for første gang i tres år, siger Knud Erik Langhoff til den forsamlede presse, der næsten ikke kan være i sig selv af overraskelse.

Skilsmissen i Eva Kjer Hansens blå familie er en realitet.

Relationer, relationer, relationer

Knud Erik Langhoff lægger ikke skjul på, at han er gået benhårdt efter borgmesterposten.

–  Jeg har sagt gennem hele valgkampen, at vi ville sidde for bordenden for at få en ny udvikling i Kolding. Jeg har ikke fået nogle tilbud fra Venstre, siger han på spørgsmålet om, hvorfor han dog ikke søger samarbejde i den blå familie.

Knud Erik Langhoff er glad for, at det ikke blev kandidaterne i den såkaldte præsidentvalgkamp, der løb med kronjuvelerne.

– Jeg synes, valget afspejler, at folk i Kolding ikke har været meget for, at folketingskandidater kommer ind og vil stjæle billedet, siger han.

##ContentBoxStart##266164##ContentBoxEnd##

Han sigter vist mere til Eva Kjer Hansen end Villy Søvndal.

– Jeg har stået i lære hos den konservative borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler. Han siger, kommunalpolitik handler om relationer, relationer, relationer. Det har jeg ikke mærket meget til fra Venstre, siger han en-til-en efterfølgende.

Villy Søvndal ser slet ikke ud til at være ærgerlig over, at han ikke erobrede borgmesterposten. Partiet har fået en stor fremgang på godt 10 procent og har nu 17,2 procent af stemmerne.

– Jeg er rigtig glad for, at vi slutter en æra, hvor Venstre og Dansk Folkeparti har haft magten i Kolding. Det her er et helt anderledes bredt samarbejde. Vi vil gerne sikre, at Kolding bliver en grøn foregangskommune. Vi vil give folkeskolen og det sociale område et løft. I vil opleve helt nye dagsordener, siger han.

SF har fået tre udvalgsformandsposter. Det går ikke ud over hans socialistiske stolthed at handle med en konservativ borgmester.

– Vi er gået med på at holde skatten i ro. Knud Erik Langhoff vil holde styr på de vilde socialister. Til gengæld bliver der heller ikke tale om at sænke skatten. Den her aftale er jo langt bedre for SF end ingen aftale. Så det er meget let, siger Villy Søvndal.

Pendulet svinger

Den radikale Merete Due Paarup er ellevild. Hun sprang i denne valgperiode fra Venstre til Radikale og nu har partiet fået to pladser i stedet for en.

– Nu kan vi endelig få et opgør med det investorvælde, der har domineret Kolding under Venstrestyret. Vi har brug for en langt mere gennemtænkt byplanlægning og udvikling i Kolding, siger Merete Due Paarup.

Hendes mærkesag har været sammenhængende byudvikling og modstand mod, at byggeinvestorer ifølge hende kan plastre byen planløst til med højhuse.

– Jeg er meget glad. Det er mig, der er arkitekten bag den plan, der ligger til grund for den her konstitueringsaftale. Den betyder en ny udvalgsstruktur, hvor vi lægger to nye overordnede koordinerende udvalg over de traditionelle fagudvalg. Jeg bliver formand for det ene, der handler om overordnet bæredygtig vækst og udvikling i Kolding. Planen er baseret på Bruntland-tankegangen, siger Merete Due Paarup.

Og så giver hun en karakteristik af Knud Erik Langhoff.

– Han er en meget venlig og grundig mand. Selvom Konservative lidt uretfærdigt røg ud af byrådet ved sidste valg, så har han siddet til hvert eneste byrådsmøde i hele denne periode og fulgt dagsordnerne fra tilhørerpladserne. Jeg tror næsten, at han har haft større fremmøde, end jeg har. Det er et meget grundigt planlagt comeback, han og Konservative har lavet, siger Merete Due Paarup.

Socialdemokraten Birgitte Munk Grunnet er også svært tilfreds. Hun bliver viceborgmester.

– Jeg har hele tiden sagt, at det her valg var uforudsigeligt. Jeg har hele tiden håbet på et bredt samarbejde, og vi kan se os selv i den her konstellation. Vi får nogle gode poster. Jeg bliver viceborgmester. Derudover laver vi to nye overordnede udvalg, hvor jeg bliver formand for det, der handler om det sociale. Det har Merete og jeg talt om et godt stykke tid (Den radikale spidskandidat, red.). Der trænger til nye tanker i Kolding, siger hun.

Inde byrådssalen står også den gamle socialdemokratiske borgmester Per Bødker. Han ser ud til at more sig over hele optrinnet. Han sad 24 år i borgmesterstolen, inden Jørn Pedersen (V) væltede ham og satte sig tungt i den for 12 år siden. Det, der lignede en uangribelig Venstredominans i Kolding, er nu brudt.

– Nu svinger pendulet i Kolding, siger Per Bødker, der dog ikke føler, at hans gamle rekord truet. Knud Erik Langhoff er trods alt oppe i årene, konstaterer han.

Historien skriver ikke sig selv

Eva Kjer Hansen er i mellemtiden kommet tilbage rådhuset. Efter sin sejrsproklamation gik hun ud i byen for at møde Venstres kampagnefolk på partikontoret og takke for indsatsen. Skuffelsen må have været enorm, da hun konstaterede, at hun var blevet forbigået.

– Jeg har virkelig svært ved at forstå, at de Konservative sælger ud af deres politik og deres grundlæggende værdier og konstituerer sig på de røde mandater. Især når der er mulighed for at indgå en konstituering i den blå familie. Men vi hører ingenting, før der er indgået en aftale, siger Eva Kjer Hansen og er tydeligvis rasende.

– Jeg må konstatere, at vi nu har en borgmester, der ikke engang ville ringe til mig og fortælle mig, at han havde indgået sådan en aftale. Det er et kæmpe tab for det borgerlige samarbejde. Jeg tror, der er mange skuffede borgerlige vælgere i Kolding, siger hun.

Ved to-tiden stilner tingene af. Medierne begynder at pakke sammen. Inde i rådhuskantinen er der dog stadig en del samlet. De personlige stemmetal er ved at blive opgjort. Det er meget spændende for de øvrige kandidater. Hvem er kommet ind?

Villy Søvndal er ved at være klar til at tage hjem til SF-enklaven Sønder Bjert. Han ser tilfreds ud, da han går gennem rådhusets forhal mod døren.

– Nogle gange skriver historien ikke bare sig selv, siger Villy Søvndal til Danske Kommuners udsendte og smiler skælmsk.

Udenfor døren passerer han Enhedslistens Benny Dall, der får sig en smøg og en bajer. Han er ikke tilfreds med aftenen. Han blev ramt af ”Villy Søvndals støvsuger”, som han kalder det. Enhedslisten mistede deres ene plads i byrådet.

– Jeg siger bare held og lykke med det projekt. Jeg er ikke imponeret over det politiske håndværk i den aftale. Det bliver fire år med dårlig stemning. De kommer til at sidde med en stor sur venstregruppe, der ikke vil være med til noget som helst. Og de vil angribe dem på alt, lyder Benny Dalls profeti. tkn@kl.dk