Ingen digitalisering af valghandlingen i nyt valgsystem
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Du kender det. Efterhånden som valgaftenen skrider frem, så kan du gå ind og se resultaterne fra diverse valgsteder på KMD Valg. Først bliver de små valgsteder opgjort. Efterhånden tegner det store billede sig, og til sidst har de store byer fået opgjort deres stemmer. I dagene efter kan man se de personlige stemmer. Og man kan gå mange valg tilbage og se resultaterne for kommunalvalg, regionsvalg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg ned på hvert eneste stemmested. Det er da perfekt.
If it ain’t broke, don’t fix it, siger man på engelsk. Der er dele af det eksisterende teknologier, der understøtter vores valgsystem, der stammer tilbage til slutningen af 1970’erne. Det var dengang, der var noget, der hed Kommunedata, som var ejet af kommunerne. Siden blev det til KMD, som kommunerne var tvunget til at sælge i 2008 på grund af konkurrencelovgivning. Siden har skiftende kapitalfonde ejet KMD, indtil den japanske teknologikoncern NEC købte it-virksomheden i 2018.
Som en del af salget i 2008 havde køberen monopol på de store kommunale it-systemer i en årrække. KMD Valg er det sidste af monopolsystemerne, der bliver udbudt gennem kommunernes it-fællesskab KOMBIT.
Markedsdirektør i KOMBIT Poul Ditlev Christiansen forklarer, hvorfor det er tid at skifte.
– KMD Valg har tjent danskerne godt i mange år. På sin vis kunne det have fortsat. Men udbudsretligt skal kommunerne konkurrenceudsætte indkøbet af et nyt valgsystem. Derudover er der noget med den teknologi, det gamle system er bygget på, som gør, at det er blevet sværere at vedligeholde. Man vil i dag bruge andre teknologier, siger Poul Ditlev Christiansen.
Systemet skal kunne det samme, men designet vil ændre sig.
– Brugervenlighedsmæssigt kommer der til at ske noget. Man skal tænke på, at det er de frivillige valgtilforordnede, der skal ind og bruge det her system med års mellemrum. Det kræver noget brugervenlighed, siger Poul Ditlev Christiansen.
Ingen digitalisering, tak!
Nu kunne man jo forestille sig, at et af verdens mest digitaliserede lande, så ville benytte lejligheden til at få et system, der kan håndtere digitale valghandlinger, men det blev et nej tak fra Folketinget. Som vælger kommer man altså ikke til at mærke den store forskel, når det nye valgsystem introduceres. Der vil stadig være valgkort og stemmesedler i papir.
– Det med at forestille sig, at der skal være en digital eller elektroniske stemmeafgivelse, det er slet ikke i spil. Den væsentligste årsag er, at valglovgivningen ikke giver mulighed for det. Selv hvis man var parat, så er der nogle væsentlige fordele ved den rene papirbårne proces, som giver stor tillid til systemet blandt danskerne. I Danmark kan vi slukke for computerne og stadig gennemføre valghandlingen, siger Poul Ditlev Christiansen.
Verdens bedste
En ting er, at man kan lave et sikkert digitalt valgsystem, men det er ikke ensbetydende med, at vælgerne oplever det som sikkert.
– Det papirbårne system, er nok også med til at få Danmark op på førstepladsen, når det handler om tillid og integritet omkring valghandlingen, siger Poul Ditlev Christiansen.
Han henviser til, at University of Sydney og Harvard lavede ”The Electoral Integrity Project”, der kårede det danske valgsystem som verdens bedste. Til sammenligning skulle man helt ned på 46. pladsen for at finde USA, lige over Mikronesien og Oman.
Fire virksomheder er prækvalificeret. Det er Indra Solutions, Netcompany, KMD, NNIT i konsortie med ElectIT. Leverandørerne har afgivet bud, og KOMBIT forventer at meddele, hvem vinderen er 10. december. tkn@kl.dk