Forskellen i valgdeltagelsen mellem folketingsvalg og kommunalvalg er ikke så stor
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Ved kommunalvalget i 2017 blev der afgivet 3,23 millioner stemmer, mens der tilsvarende ved seneste folketingsvalg blev afgivet 3,57 millioner stemmer – en difference på 340.000 stemmer, svarende til 9,6 procent.
Tallene tegner et anderledes billede, end hvis man kun ser på stemmeprocenten. Ved kommunal- og regionsvalget i 2017 var valgdeltagelsen på 70,8 procent. Ved folketingsvalget i 2019 lå valgdeltagelsen på 84,6 procent. Men de tal får forskellen i vælgernes engagement i de to valg til at se større ud, end det i virkeligheden er.
Sagen er, at gruppen af stemmeberettigede ikke er den samme ved de to valg. Der var godt 300.000 flere stemmeberettigede til kommunal- og regionsvalget i 2017 end ved folketingsvalget i 2019. At der er flere stemmeberettigede kommunalvalg, skyldes primært, at EU-borgere der er bosat i Danmark, automatisk har stemmeret til lokalvalg. Dertil kommer andre udlændinge med opholdstilladelse i flere år.
##ContentBoxStart##266053##ContentBoxEnd##
En del af dem, som har boet i Danmark i mange år, går helt sikkert op i at deltage i lokaldemokratiet. Men som gruppe betragtet er valgdeltagelsen ret sikkert mindre end for resten af de stemmeberettigede borgere. Som ung udvekslingsstuderende fra Portugal føler man sig næppe kaldet til at gå til stemmeurnen.
Man kan jo ikke automatisk konkludere, at de 300.000 stemmeberettigede udlændinge udgør størstedelen af differencen, men man kan formode, at de udgør en pæn del af forklaringen.
Gabet bliver mindre over tid
##ContentBoxStart##266054##ContentBoxEnd##
Hvad ved vi ellers om valgdeltagelsen?
Valgforsker på Institut for Statskundskab Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har lavet studier af valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget i 2017. Han har set på forskellige grupper af vælgere.
De yngste vælgere oplevede en stigning i deres valgdeltagelse i 2017, da de 18-åriges valgdeltagelse steg med 4 procentpoint. Det var bemærkelsesværdigt, i kraft af, at det skete oven på en stigning i valgdeltagelsen for de 18-årige på 13 procentpoint fra 2009 til 2013. De 18-årige stemte dermed hele 17 procentpoint mere ved kommunal- og regionsvalget i 2017 end de gjorde i 2009. Det er den højeste valgdeltagelse, der nogensinde er målt for denne gruppe. Gruppens valgdeltagelse er nu på niveau med de 50-59-årige, kun overgået af de 60-79-åriges valgdeltagelse, som er på over 82%.
At de unge nu i langt større omfang deltager i den væsentligste demokratiske handling i det repræsentative demokrati skaber stor optimisme for den demokratiske legitimitet og fremtid, lokalt og regionalt, konkluderer Kasper Møller Hansen.
Han påpeger, at kvinder nu stemmer nu 3,6 procentpoint mere end mænd. Omregnet vil det sige, at over 130.000 flere kvinder end mænd fandt vej til stemmelokalerne i november 2017. Konsekvensen er klar: Kvinderne har dermed større indflydelse på sammensætningen af byrådene end mænd, konkluderer han. Valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere er blot cirka 40 procent, mens den for danskere er cirka 75 procent. Kasper Møller Hansen mener, det er bekymrende, at især efterkommerne, som er født og opvokset i Danmark, stadig ligger så markant efter danskerne målt på valgdeltagelse.